ARTIKLER


EU-lov kan ikke stoppe USA's aflytning

EU-Parlamentet vil indføre en ny omfattende datalov, der skal sætte en stopper for amerikansk overvågning. Men det har EU-politikerne ikke lov til, vurderer eksperter.


Af Staffan Dahllöf
30. oktober 2013

EU-Parlamentet vil indføre en ny omfattende datalov, der skal sætte en stopper for amerikansk overvågning. Men det kan de folkevalgte ikke regulere, skriver fagbladet Journalisten.

»Hvis man ikke har beføjelser, så kan man ikke lovgive, så enkelt er det. Jeg tror ikke, at parlamentet helt har undersøgt det juridiske grundlag, siger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder for Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet til Journalisten.

Derek Beach, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i EU og amerikansk politik, har en lignende vurdering:

»Parlamentet kan kun fremsætte erklæringer om efterretningsarbejde, som de gjorde med Echelon (aflytningssag, der blev afsløret i 1990'erne, red.). Dog får det ingen betydning overhovedet, da man ikke har kompetence på området.«

Læs resten af artiklen på JOURNALISTEN