EU-love i Herlev, Randers og Haderslev

1. Kun kunstfilm i biffen

I fremtiden vil lokale biografer – foruden en fast støtte på knap 500.000 kroner om året – kun kunne modtage kommunal støtte, hvis de viser såkaldte kunstfilm. Sådan lyder i hvert fald et nyt lovforslag fra regeringen. Det lovforslag trækker tæppet væk under et stort antal af de 105 lokale biografer i Danmark, vurderer Flemming Olsen fra Herlev, formand for landets kommunale børne- og kulturchefer.

Forslaget er udløst af et krav fra EU-Kommissionen efter en klage fra Foreningen af Større Provinsbiografer, CinemaxX og Nordisk Film. De tre kæder klagede til Kommissionen over, at den kommunale støtte skader konkurrencen.

Kulturministeriets specialkonsulent Jan Opstrup Poulsen siger, at kommunerne stadig vil kunne støtte pensionistprogrammer, børneforestillinger og andre aktiviteter, men at der så skal oprettes særlige foreninger, som køber ydelser af den lokale biograf.

»Det vil blive dyrere og dårligere for os. De store biografkæder har forsøgt at påvirke de danske lovgivere uden held, og nu bruger de så EU-systemet i stedet for«, kommenterer Flemming Olsen.

Tårnby kommune, som driver Kastrup Bio, skriver i et høringssvar, at forslaget er et indgreb i kommunernes ret til at føre en selvstændig kulturpolitik og at Kulturministeriet ”har lagt sig fladt ned for EU”. Tårnby har bedt om aktindsigt i ministeriets korrespondance med biografkæderne, som kommunerne har været holdt udenfor.

2. Ingen terrortrusler i Randers havn

Én kilometer hegn, 13 bomme og 12 videokameraer i Randers havn kommer til at koste kommunen et par millioner kroner; en udgift, man godt kunne være foruden.

Investeringen er et led i at terrorsikre de danske havne, som igen er en følge    af EU-regler, som blev besluttet efter den 11. september 2001.

Sikringen går i første omgang ikke ud på at forhindre terrorangreb af molerne i Randers eller andre kystbyer. 

»Jeg kan godt forstå, hvis man gør sig lystig over muligheden for terror i Randers, det kan jeg også gøre. Men det handler om et internationalt regelsæt, der er til for at passe på last og passagerer. Havnene skal opfylde bestemte krav, hvis ikke anløbende skibe skal betragtes som ”forurenede” og få problemer i andre havne« siger havneinspektør på Kystdirektoratet i Lemvig, Torben Kammersgaard.

Cirka 80 danske havne opfylder formelt sikkerhedskravene, som blev EU-lov i 2004, men hvis Kystinspektionen finder mangler under sine besøg, så kommer der investeringskrav og ekstraregninger – som i Randers.

»Ting tager tid. Efter ti år er det meste nok på plads, men det er noget vi kontrollerer løbende«, siger Torben Kammersgaard.

3. Millionbøder for at bruge cpr-numre

Haderslevs borgmester, Jens Christian Gjesing (A) mener ikke, at danske kommuner skal behandles på lige fod med IT-virksomheder som Google og Facebook. Det er ellers pointen i forslaget til en ny EU-omfattende persondatalov.

Da forslaget er en forordning, skal præcis samme lovtekst gælde for globale virksomheder som for lokale forvaltninger. Forslaget lyder, at personoplysninger indsamlet til et bestemt formål, kun må bruges til det formål, og ikke til andre.

En kommune kan komme til at bøde op mod 3.750.000 kroner, hvis en borger ved en fejl ikke får at vide, hvordan hans eller hendes persondata bliver brugt.

»Det vil blive enormt besværligt og meget, meget kostbart, hvis vi som arbejdsgivere ikke kan regulere brugen af de ansattes cpr-nummer i vores overenskomster, for eksempel ved udbetaling af sygedagpenge«, siger Jens Christian Gjesing.

Som medlem af EU’s Regionsudvalg har han forsøgt at råbe op om, at man må skelne mellem private virksomheder og offentlige myndigheder.

»Men det er op ad bakke. I Tyskland har man en historisk angst for registre, og i Storbritannien bruger man ikke engang cpr-nummer. De danske EU-parlamentarikere forstår, hvad jeg siger, men siger, det er umuligt at komme igennem med de synspunkter i Parlamentet«, siger Gjesing.

Hans og kommunernes håb er nu regeringerne i Ministerrådet.

»Så snart sagen kommer op i Ministerrådet står jeg stand-by for at tale med Morten Bødskov«.