Europa set fra London City

Erik F. Nielsen, du er global cheføkonom og en ofte anvendt kommentator for en af City’s store, internationale banker, UniCredit. Hvordan ser City på Camerons udspil?

»Dem, jeg taler med på seniorniveau, er ret nervøse, – især for at Cameron skal tage Storbritannien ud af EU. Forventningerne er, at man vil få en rolle stort set som Norge og Schweiz – beslutningerne tages i Bruxelles, men de skal gennemføres alligevel, briterne har bare ingen indflydelse overhovedet – og det er det, der bekymrer dem«.

 Hvad betyder EU for The City?

»EU er verdens største økonomiske blok og handelsmæssigt den største gruppe af lande. Så hvis man ikke kan få lov at lave de transaktioner, der understøtter handlen i EU, så har City et stort problem.

Du kan tage den skat på finansielle transaktioner, der er på vej. Det er fantastisk vigtigt for City at have medindflydelse her, for den kan have en enorm negativ indflydelse på den finansielle sektor.

Der er udregninger, der siger, at hvis man i 2012 havde taget henholdsvis 0,1 pct. og 0,01 pct. på finansielle transaktioner og handlen med derivativer (særligt spekulative værdipapirer. red.), så ville typiske banker her i City betale mellem 5 og 40 mia. euro i skat. Det er der ingen af os, der tjener!

Jeg sidder ikke her og siger, at finansverdenen ikke skal beskattes og reguleres. Finanssektoren har været kørt fuldstændig af sporet, og det har kostet skatteyderne en forfærdelig masse penge – så jeg er en meget stor tilhænger af regulering og beskatning. Men den finansielle transaktionsskat er en uheldig måde at gøre det på.

Hvis den bliver indført i det kontinentale Europa, er Storbritannien nødt til at være med for at få indflydelse«.

Hånden på klinken

»Faktisk er der en gammel aftale i EU, som stammer fra de Gaulles tid – Luxembourg-aftalen fra 1966 – der siger, at et land kan nedlægge veto i EU, hvis et flertal vil beslutte noget, der går imod et lands ”vitale interesser”.

Men Storbritannien er faktisk blevet nedstemt i det her spørgsmål og også i spørgsmålet om direktørbonus i den finansielle sektor – og det skyldes formentlig, at Cameron står med hånden på dørhåndtaget. Så taber man indflydelse«.

Britisk økonomi er sårbar i øjeblikket. Hvordan vil de finansielle markeder reagere, hvis Cameron trækker sit land ud af EU, mener du?

»Briterne er allerede under angreb. Pundet falder som en sten i øjeblikket. Markederne har tabt tilliden for lang tid siden.

Måske har der været for stor tillid til, at en selvstændig britisk pengepolitik uden for euroen ville give fleksibilitet til hurtigt at få gang i økonomien. Det har vist sig at være forkert. Storbritannien er kommet dårligere ud af krisen end eurozonen. Og hvis man sammenligner med Tyskland og Frankrig, så går det rigtig meget dårligere her«.

Devaluering hjælper ikke

»Det, der bekymrer mig mest, er den manglende fleksibilitet. Hvis en økonomi bliver ramt af et negativt chok, skal den kunne justere sig relativt hurtigt – og hvis den bliver udsat for et positivt chok, skal den hurtigt kunne flytte ressourcer ind i områder med vækst. Storbritannien har vist sig at fejle på begge områder.

I de sidste fem år er pundet faldet med 25 pct., men selv med en så stor devaluering har briterne ikke vundet én eneste procent af verdenshandelen. Det er helt ekstraordinært. Jeg har aldrig set noget lignende. Så der er et eller andet, der ikke er så fleksibelt, som vi troede, det var.

Tværtimod har de fået højere importpriser og en inflation, der på et tidspunkt var oppe på 5,5 pct. Folk har måttet beskære forbruget, for opsparingen er ikke særlig høj«.

Den engelske historie

Kan det ende med, at Storbritannien forlader EU?

»Jeg er ganske overbevist om, at hvis Cameron vinder næste valg, og han udskriver folkeafstemning, så vil han selv, det konservative parti, Labour, De Liberale, medierne og erhvervslivet kaste sig ud i en kæmpekampagne for at blive. Så jeg tror, at briterne bliver i EU.

Hvis du nærlæser Camerons taler i den senere tid, så er der helt nye toner: Han er i gang med at forklare, at hans taktik allerede har virket. Han har skabt nye alliancer, bl.a. med Angela Merkel. Han forklarer, at ”Jeg truede dem, og nu får vi indflydelse i Europa”. På kontinentet ser man det ikke helt på den måde, men det er den engelske historie lige nu.

I virkeligheden er den største risiko, tror jeg, at næste valg bliver vundet af Labour, og Labour derefter vælger at udskrive folkeafstemning, for så er det ikke sikkert, at de konservative vil gå i brechen for at blive«.