ARTIKLER


EU's rolle skal være begrænset

Andreas Marckmann interviewer Morten Messerschmidt, der er medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti
Af Andreas Marckmann
12. april 2013

Hvad bør EU’s rolle være udenrigspolitisk?

»EU’s udenrigspolitiske rolle bør være begrænset til at forestå forhandling af frihandelsaftaler med andre dele af verden. Udenrigspolitik bør derudover være et nationalt anliggende, for det er så nært forbundet med et lands suverænitet.«

Er der ordentligt samspil mellem EU’s forskellige udenrigspolitiske tiltag?

»Der er helt klart en række områder, hvor EU’s politik stritter i to retninger. Tag for eksempel u-landsbistand og landbrugsstøtte. Støtten er dybt skadelig for udviklingslandene, fordi EU dumper landbrugsvarer, der har fået støtte, på u-landenes markeder. Samtidig giver vi penge i bistand til at hjælpe de samme lande. Det er grundlæggende hyklerisk.«

»Et andet område, hvor der mangler sammenhæng, er indvandringspolitikken. Men her er det mere en sammenhæng mellem EU’s førte politik og borgernes holdning, der mangler. EU fører en politik med alt for åbne grænser, som er fuldstændig løsrevet fra befolkningen, hvor et flertal er skeptiske.«

Men mener du grundlæggende, der er brug for mere kohærens – altså sammenhæng – i EU’s politikker – uanset din skepsis for store dele af projektet?

»Ja, i forhold til frihandel. Men her må man vælge enten at blæse eller have mel i munden. Det gælder for eksempel for landbrugspolitik og udviklingsbistand. Et eksempel er sukkerproduktion, som er voldsomt subsidieret i EU. Det betyder, at lande som Madagaskar ikke kan få gang i produktionen af deres sukkervarer og bliver fastholdt i fattigdom. Hvis EU virkelig ville hjælpe, skulle vi give dem friere adgang til markederne.

Kan du uddybe det?

»Jeg er klar tilhænger af frihandel, og det er et af de få områder, hvor jeg faktisk mener, EU kan gøre en positiv forskel. Jeg støtter også, at EU for eksempel indgår aftaler med u-lande, hvor de får en privilegeret stilling, indtil de er på fode. Jeg ville elske, hvis der kom flere produkter, for eksempel sukker, fra ikke-EU-lande på vores markeder. For de almindelige forbrugere er det jo dobbelt tåbeligt, fordi man både skal betale for at understøtte landbruget og samtidig betaler for, at bureaukraterne i Bruxelles kan dele u-landsbistand ud. Der mangler virkelig kohærens.«