Her bestemmer EU

ANALYSE. De fleste tænker nok ikke på EU, når de hører ordet "kommune". Men faktisk har EU overordentlig stor indflydelse på de danske kommuners kerneområder og budgetter.

En undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening (KL) i 2011 viser, at EU har indflydelse på eller påvirker hele 53 procent af de sager, som de danske kommunalbestyrelser har på dagsordenen.

Det overrasker professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School.

»Analysen viser, at det (EU, red.) har en større betydning, end de fleste forestiller sig. Der vil altid være fortolkningsmuligheder i sådan en analyse, men selv hvis EU's påvirkning er sat lidt højt, er det stadig meget bemærkelsesværdigt«, udtaler han til Momentum.

Direkte retslig EU-påvirkning
EU's indflydelse på kommunerne kan optræde på to forskellige måder: Som en direkte retslig påvirkning eller som en mere indirekte politisk påvirkning. 
Den direkte retslige påvirkning er, når en bestemt EU-lovgivning udstikker juridiske retningslinjer, der påvirker kommunernes opgaveløsning. Lovgivningen er rodfæstet i EU's traktater, forordninger og direktiver, og hvis kommunerne ikke retter sig efter den, møder de sanktioner.

Det gælder for eksempel, når kommunerne forvalter love på miljøområdet, hvor en stor del af lovene stammer fra EU. Direktiver om miljøpåvirkning og vandbeskyttelse kan for eksempel betyde, at kommunerne skal mindske forurening i grundvand og forbedre vandområders miljøtilstand.

Konkurrencelovgivning er et andet område, hvor den direkte retslige EU-påvirkning er stor. Det gælder især EU-regler om udbud og udlicitering af kommunale service-anlægsopgaver. Danske kommuner er nødt til at overveje betingelserne i EU's udbudsdirektiv hver gang, en kommunal opgave skal udbydes (se også side 6-7).

Indirekte politisk påvirkning
Den politiske påvirkning handler om, at EU indirekte påvirker kommunernes traditionelle kerneområder - såsom social-, klima- og uddannelsesområderne. Den indirekte påvirkning udøves typisk, når den danske stat tilslutter sig at arbejde for en overordnet EU-målsætning på for eksempel uddannelsesområdet eller i klimapolitikken.

Eksempelvis bliver de kommunale klimaplaner indirekte påvirket af EU's mål om at reducere udslippet af CO2 og afbrænding af fossile brændsler, mens de kommunale handleplaner for skoler lokalt bidrager til Danmarks arbejde for at nå EU's uddannelses-målsætninger.

Regionsudvalget
Men påvirkningen går også den anden vej - i hvert fald formelt set. KL og kommunerne er repræsenteret i Regionsudvalget, som er en politisk forsamling i EU, der fungerer som et høringsorgan. Her har både EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet høringspligt i forbindelse med lovgivning, der har relevans for de lokale og de regionale myndigheder i Europa.

Styrken ved Regionsudvalget er, at mange af Kommissionens politiske udspil faktisk bliver sendt i høring hos udvalgets 353 medlemmer før Europa-Parlamentet og Ministerrådet behandler sagerne. Omvendt er det netop blot et høringsorgan, hvilket betyder, at Kommissionen ikke behøver rette ind efter Regionsudvalgets anbefalinger.

I visse tilfælde vil EU have regler og love, som ikke nødvendigvis gavner de danske kommuners daglige arbejde, og som til tider kan være meget besværlige. 
EU-lovgivning har også den udfordring, at den henvender sig til 28 forskellige medlemslande og endnu flere unikke kommuner og lokale myndigheder. 
I Frankrig er der over 36.000 kommuner, hvor den mindste har 288 indbyggere. Kommunen Mont-Louis har et meget begrænset budget og opgaverne begrænser sig mere eller mindre til at restaurere mindesmærker for de faldne under 2. Verdenskrig. De 98 danske kommuner opererer med budgetter på flere milliarder og en bred vifte af opgaver. Det kan derfor være svært at balancere EU-lovgivningen, så den passer til alle lokale myndigheder.