NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hov. Du er jo fra det offentlige!
KOMMUNE-LOBBY. I august måned proklamerede Københavns Kommunes politikere, at nu vil man sammen med hovedstadsregionen oprette sit eget lobby-kontor i Bruxelles. Det blev ellers lukket ned, da Ritt Bjerregaard kom til som EU-kommissær i 1990’erne.
Af MARIE SJØDIN GRÆSHOLM
4. november 2013
København vil »bruge kontoret til at tiltrække arbejdspladser og penge til udvikling og vækst. I dag går vi glip af den slags, fordi vi ikke er gode nok til at få EU’s opmærksomhed«, som SF’s budgetordfører på Rådhuset Sisse Marie Welling i august sagde til P4.
Nogle vil måske sige, at det var på tide. For København er faktisk bagud på lobbyfronten i EU. Både kommunerne i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark har allerede folk på pletten til at skrabe penge sammen til byggeprojekter, forskning og vækstfremme i deres områder. Syddanmark har oven i købet oprustet i 2013 ved at ansætte yderligere tre til arbejdet.
KL knokler mod massen
Men det er ikke altid nemt at skaffe sig opmærksomhed i lobbyjunglen. Effektiv lobbyisme handler om indflydelse. Det får man kun, hvis man er til stede, og - frem for alt – hvis man er stor nok.
Det har man også indset i Kommunernes Landsforening, og derfor forsøger man at indgå alliancer med andre kommunale organisationer fra resten af Europa. I øjeblikket gælder det for eksempel den nye forordning om databeskyttelse. Her sidder KL oven i købet med halvdelen af formandskabet for lobbygruppen, som også tæller repræsentanter for Tyskland.
Det giver noget pondus, men det kan stadig være svært at matche de enorme ressourcer, som mange af de store virksomheder kan mønstre; penge, tid og mandskab til at sætte ind på de rigtige steder i beslutningsprocessen. Tænk bare på den store tobaksvirksomhed, Phillip Morris, som har haft 161 mand på sagen om det nye tobaksdirektiv igennem flere år. I tilfældet med dataforordningen kæmper KL med Google, Facebook og andre amerikanske giganter.
Nu skal københavnerne i gang
Københavns Kommune har sat 2,1 millioner kroner af til lobby-kontoret i 2014 og 2015, og spørgsmålet er, om de penge er godt givet ud, når nu der er så stor rift om politikernes tid.
En ekspert fra CBS har sagt, at danskerne nok skal kæmpe lidt ekstra for EU-midlerne, fordi vi i forvejen har fået en rabat på EU’s samlede budget – Helle Thornings berømte milliard. Og ifølge Dansk Folkeparti vil hovedstadens EU-kontor bare gøre systemet endnu mere bureaukratisk. Partiet mener sagtens, man kan varetage de københavnske interesser i EU hjemme fra Rådhuspladsen. Men det er jeg nu ikke så sikker på.
For hvis man overhovedet skal kunne hamle op med de store drenge i lobbygården, så er det uden tvivl uvurderligt at kunne løbe politikerne lidt på dørene. Og med historien om Phillip Morris i baghovedet, forestiller jeg mig, at en del politikere også vil tage godt imod en lobbyist, der taler det offentliges sag.