NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU er en føderation, det er der efterhånden ingen tvivl om. Det stiller nye krav til demokrati, skriver NOTAT's nye redaktør i lederen til temanummeret om EU's demokratiske udfordringer.
IDENTITETSKRISE. Med et par tusinde års teoretiske overvejelser og mere end hundrede års praktiske erfaringer fra størstedelen af verdens lande i bagagen, burde det ikke være så svært. Men når det kommer til EU, er der alligevel langt fra enighed om, hvad demokrati er og bør være.
For hvad er EU egentlig? Hvilke krav kan man stille til et samarbejde, der hverken er fugl eller fisk, men en slags politikkens svar på næbdyret: Et sært lille væsen med andenæb og en hang til at amme de unger, der hopper ud af dets æg?
Man kan diskutere kulturforskelle og demokratiteorier i en uendelighed, men det er også muligt at skære igennem snakken med et helt kort og konstaterende svar: EU er en politisk føderation. En underlig og ufærdig én af slagsen ganske vist. Men helt entydigt et samarbejde mellem lande, hvor en række afgørende beslutninger har overstatslig karakter, hvor medlemslandene må bøje sig for flertallet uden mulighed for veto.
Det må være vores udgangspunkt for et krav om mere demokrati. For alle er stort set enige om, at der er et demokratisk problem i det europæiske samarbejde, når vi ikke har en fælles kritisk offentlighed, der holder magthaverne i ørene. Når vi ikke som borgere vælger lederne af det samarbejde, der lægger kursen for de europæiske befolkninger og samfund.
Men hvem har ansvaret for det manglende demokrati? Det har både vælgere, medier og politikere. Der er desværre ikke én skurk vi kan udpege. Men vi kan pege på en konkret opgave, som Rune Lykkeberg også anfører i interviewet i dette nummer. Vi kan tage fat på at ansvarliggøre borgere, politikere og medier. Vi kan som samfund, som EU, som folk i folkestyret tage ansvaret for, at vi med EU har en platform for politik, en platform for magtudøvelse. Og al magt har brug for at blive kontrolleret for ikke at blive korrumperet.
Det forsøger vi at gøre med NOTAT. Det forsøger vi at gøre med vores arbejde i Oplysningsforbundet DEO, der udgiver NOTAT. Vi stiller kritiske spørgsmål til magten og sætter problemer til debat. Vi holder politikere til ansvar i interviews og på debatarrangementer. Vi stiller eksperter til ansvar for at forklare EU og pege på løsninger på EU's problemer. Vi holder EU som politisk system ansvarligt for de fejl og mangler, der er i samarbejdets konstruktion.
Som læsere af NOTAT og deltagere på debatmøder tager vi alle en del af dette ansvar på os. Ansvar for at skabe en kritisk offentlighed om EU, der ikke kun er for eksperterne og eliten. At vi indtil videre må nøjes med at arbejde i Danmark illustrerer, at det ikke er nemt at lave en europæisk offentlighed. Den må forankres i et politisk sprog, der er genkendeligt for borgerne. En politisk og demokratisk kultur, vi kan manøvrere i.