Hvad skal EU gøre ved menneskehandelen?

(Interview med to rumænske medlemmer af EU-Parlamentet om, hvad der bør gøres for at mindske menneskehandel. Det er Minodora Cliveti (Socialdemokrat) Og Norika Nicolai (liberal)
Af Andreas Marckmann
17. januar 2013

Hvad bør EU gøre for at bekæmpe menneskehandel? spørger vi Cliveti

»Jeg vil starte med at sige, at vi faktisk har vedtaget et rigtig godt direktiv i 2011, der bl.a. fokuserer meget på ofrenes rettigheder – og definerer, hvad et offer faktisk er. Det er vigtigt. Alle lande skal have gjort teksten til lov inden 2016, og så vil vi have en fælles strategi i EU«.

Hvad kunne EU så gøre bedre?

»Det er en god start i kampen mod menneskehandel generelt, men det er også problemet, at direktivet er generelt. Man kan ikke generalisere fra f.eks. børnearbejde til prostitution. Det svækker vores indsats.

Tallene viser, at handlede kvinder til sex udgør den største del af ofrene, og derfor mener jeg, vi burde have en indsats rettet særligt mod sexhandlere«.

Hvorfor?

»Det ville være mere effektivt. Du kan ikke bruge samme midler til at bekæmpe vidt forskellige former for menneskehandel. Det samme gælder tvangsarbejde og prostitution. Det er forskellige typer af ofre og forskellige løsninger, der er brug for«.

Hvordan kan EU hjælpe Rumænien med at løse problemerne med menneskehandel?

»Problemet er, at der er for store forskelle på lovene i EU. I Rumænien er prostitution for eksempel ulovligt, her kan du komme i fængsel for at sælge dig selv. I andre lande er det lovligt, og i f.eks. Sverige er det ulovligt at købe sex.

Uanset hvilken model, man tror på, er det vigtigt at have samme regler i hele EU, ellers flytter problemet sig bare over grænserne«.

Og hvad kan vi gøre i f.eks. Danmark?

»Det er vigtigt, at I prøver at se Rumænien som andet og mere end et land fyldt med tiggere og prostituerede. Det er rigtigt, at mange kommer herfra, men vi fører også masser af sager for at komme den menneskehandel til livs, der foregår i de miljøer. Rumænien er meget andet end Dracula og menneskehandel«.

»Det er også vigtigt at huske solidariteten, især i krisetider. Lige for tiden er der debat om at skære i EU’s budget. Det vil i høj grad ramme os i Rumænien, og det kan også ramme vores indsats mod menneskehandel. Men solidaritet handler ikke kun om at give penge, det handler også om at vise interesse for hinandens kultur og historie. Vi er andet end prostitution og Dracula«.

Derefter spørger vi Norika Nicolai om hendes mening:

»EU bør spille en stærkere rolle i bekæmpelsen af menneskehandel. I dag er lovgivningen ikke ens nok, straffene er ikke de samme, og vi mangler et stærkere samarbejde på tværs af grænserne. Fælles midler til et fælles mål. Mange lande forsøger at gribe ind, men de bør samordne lovgivningen«.

Rumænien er særligt hårdt ramt af menneskehandel. Hvad kan landet gøre?

»Som du sikkert ved, havde vi over tusind ofre for menneskehandel i 2010 – især kvinder, der blev solgt til prostitution.

Vi har faktisk den lovgivning, der skal til. I 2001 vedtog vi en ny lov på området, og vi har en strategi. Men vi mangler samarbejdet med de andre EU-lande. Det kan tage 1-2 år at føre en sag om menneskehandel, og i mellemtiden er bagmanden over alle bjerge«.

»Men der er også en anden årsag: Folk er fattige. Grundlæggende handler det om udbud og efterspørgsel. Så længe der er efterspørgsel, vil der også være menneskehandel. Du kan jo også se, at nogle lande har forbudt prostitution«.

Er det så en del af løsningen at forbyde prostitution?

»Den bedste løsning i mine øjne er at straffe dem, der køber den slags. Ellers bliver det problematisk for ofrene. Men det er et grundlæggende kulturelt problem, der tager tid at løse«.

Betyder det, at du går ind for at kriminalisere sexkøbere?

»Måske kan det være en løsning. Jeg er faktisk ikke sikker«.

Hvad kan EU ellers gøre for at hjælpe Rumænien?

»I sidste ende kan Rumænien ikke gøre noget alene. Det er afgørende, at vi får et tættere samarbejde og tilpasser lovene, så de ligner hinanden. Men der er for lidt opmærksomhed på menneskehandel på EU-niveau«.