NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det globale fattigdomslandskab har ændret sig dramatisk. Hold nu fast:
Kun en fjerdedel af verdens fattige bor i lavindkomstlande. (Ifølge Verdensbanken er man fattig, hvis man har en indkomst på 1,25 dollars om dagen – svarende til 7,20 danske kroner. red.). For blot to årtier siden boede hele 93 % af verdens fattige mennesker lavindkomstlande.
I dag lever 72 % af verdens fattigste - 960 millioner mennesker - i lande, der på Verdensbankens lister ikke rangerer som fattige. Det er lande, der – også - oplever vækst og velstand.
Forandringen skyldes, at en lang række tidligere fattigdomsramte lande i løbet af ganske få år har haft så stor en vækst, at de har opnået status som mellemindkomstlande. Det er lande, hvor hver borger i snit har 2,70 dollars om dagen (15,50 kr.).
Således tæller Kina og Indien tilsammen cirka halvdelen af verdens fattige.
Nutidens lavindkomstlande findes primært i Afrika syd for Sahara.
(allene stammer fra den britiske forsker Andy Sumner’s undersøgelse ”Poor countries or poor people?” (2011). Her kritiserer han ideen om, at mellemindkomstlande skal fratages bistand, når det nu engang er der, der er flest fattige.)