Hvor kommer pengene fra?

Over de sidste ca. 25 år har indførslen af kreditkort og elektroniske overførsler medført, at penge i stigende grad bliver skabt elektronisk af bankerne som gæld, der skal betales renter af. En pengeproduktion uden direkte sammenhæng med Nationalbankens pengepolitik.

Pengeskabelse er privatiseret

Når en person får godkendt et lån på 100.000 kr. i en bank, oprettes der et gensidigt gældsforhold mellem banken og personen: dels opretter banken et lån til personen, hvormed personen nu skylder banken 100.000 kr., og dels indsættes der 100.000 kr. på personens indlånskonto.

Banken behøver ikke at være i besiddelse af de 100.000 kr., og pengene skabes reelt ud af ingenting. Bankens udlån bliver til kundens indlån, udelukkende baseret på en individuel kreditvurdering af personen.

Et af de helt store problemer ved denne form for pengeskabelse er, at bankerne gennem deres kredit- og risikovurderinger i store træk bestemmer, hvordan nye penge fordeles. Dette har især medført, at langt de fleste penge er blevet skabt ved udlån til spekulative formål, som både banker og offentlige institutioner har vurderet til at være mindre risikable end investeringer i reelle projekter.

Hyperinflation i bolig og aktier

Centralbankerne i EU er pålagt at sikre stabil lav inflation i forbrugerpriserne, og udviklingen i forbrugerpriserne har da også i Danmark været stabil på ca. 2% p.a. de sidste mange år. Nationalbanken har på sin vis gjort sit arbejde. Men man har set igennem fingre med den hastigt voksende pengeskabelse, der har medført hyperinflation i aktiekurserne og boligpriserne.

Der er en stigende politisk erkendelse af behovet for skrappere styring af de internationale kapitalmarkeder, og i EU har forskellige former for regulering været diskuteret over foråret. Herunder skat på finansielle transaktioner, krav til størrelsen af bankers egenkapital, bonusloft og sågar en mild opdeling af banker.

Dette er dog kun symptombehandling, der ikke vil kunne helbrede den døende patient – det nuværende pengesystem, der er bygget op som et kompliceret pyramidespil, hvor pengeformuer primært består af uhæmmet spekulation i gæld uden sammenhæng med reelle værdier.

Kontrol tilbage til Nationalbanken

Der er brug for en reform af selve pengeskabelsen og den måde, hvorpå penge distribueres og opbevares i økonomien.

En model, som jeg og flere andre arbejder med i øjeblikket, er et banksystem med krav om, at bankerne skal have fuld reservedækning på normale indlånskonti. Dette opfyldes ved at kræve, at bankerne, inden de kan låne penge ud, enten skal have skaffet sig disse gennem kundernes indlån eller lån hos Nationalbanken.

Et sådant system fratager bankerne det privilegium, det er, at kunne skabe penge ud af ingenting og tilmed tjene penge på renterne, samtidig med at det sikrer Nationalbanken kontrol med pengeskabelsen. Kort sagt er det en model, som tager udgangspunkt i, hvordan mange mennesker rent faktisk tror, at banksystemet fungerer; indlån bliver til udlån. I stedet for i dag, hvor udlån bliver til indlån.