ARTIKLER


Kolonier blev til EU-klienter, som skulle blive til EPA-lande

Sidste udkald var for snart fem år siden, men EU’s tidligere kolonier er bange for konkurrence med EU-landene.
Af Staffan Dahllöf
12. april 2013

EU skulle have indgået særlige økonomiske partnerskabsaftaler (EPA - Economic Partnership Agreements) med syv forskellige regioner af udviklingslande senest den 1. januar 2008.

Det er ikke sket.

Pointen med partnerskabsaftalerne er, at det skal være slut med særbehandling af EU-landenes gamle kolonier. Det forlanger den globale verdenshandelsorganisation WTO (World Trade Organization).

Problemet med EPA er – set fra udviklingslandene – at de indgås mellem ulige stærke parter.

Derfor er processen trukket ud.

Frygter konkurrence

Udviklingslandenes erhvervsliv frygter at blive udkonkurreret, når virksomhederne i EU får frit spil.

Og lande med dårlige skattesystemer frygter, at de toldafgifter, de hidtil har fået, vil blive vanskelige at erstatte.

AVS-landene (Afrika, Vestindien, Stillehavsområdet, se boks) får adgang til EU’s indre marked i teorien, men risikerer at blive udelukket i praksis – fordi de har svært ved at leve op til europæiske standarder.

Ny deadline

Ved redaktionens slutning var ingen af de syv planlagte regionale aftaler helt på plads.

13 afrikanske lande har skrevet under på foreløbige delaftaler.

11 lande i Vestindien har skrevet under på en aftale, men den er kun ratificeret af 4 AVS-lande og 17 af de 27 EU-lande.

Deadline for at indgå EPA-aftaler er flyttet frem til 2014, men der er allerede forslag om at forlænge helt til 2016.

Hvad er AVS-landene?

AVS-landene er næsten hele Afrika syd for Sahara, det meste af Caraibien - og en masse små prikker i Stillehavet og Det Indiske Ocean, ialt 76 lande.

AVS-landene har som tidligere kolonier haft specielle aftaler med EU siden 1957 (Yaoundé, Lomé og Cotonou-aftalerne, opkaldt efter hovedstæderne i Cameroun, Togo og Benin).

Aftalerne har givet adgang til Det Indre Marked, men har også omfattet menneskerettigheder, demokrati og direkte bistand.

Aftalerne finansieres af en særlig fond, Den Europæiske Udviklingsfond, der finansieres af medlemslandene. Fonden er på 21,6 milliarder kroner, og Danmarks bidra var i 2011 på 501 millioner kroner.