La Strada kritiserer EU’s strategi mod menneskehandel

Takket være arbejdsmarkedspolitikken er EU blevet et eldorado for bagmænd, mener internationale NGO’er inden for kampen mod menneskehandel.
Af Stine Pilgaard Porner Nielsen
17. januar 2013

Syv europæiske NGO’er med den internationale La Strada i spidsen har udarbejdet en kritik af EU’s direktiv og strategi mod menneskehandel.

Først og fremmest opfordrer de til, at strategien skal hænge sammen med EU’s arbejdspolitik.

NGO’erne mener, at arbejdsmarkedet i EU er med til at skabe gode indtjeningsmuligheder for bagmænd, når de handler mennesker til det vestlige Europa.

Arbejdsgivere kan nemlig slippe af sted med at betale udenlandske arbejdere løn, der er under mindstelønnen i det pågældende land samtidig med, at udenlandske arbejdere skal arbejde mere end deres nationale kolleger.

I november skrev Notat om problemet i forlængelse af Vaxholm-retssagen fra Sverige, hvor lettiske medarbejdere arbejdede på væsentligt dårligere kår end deres svenske kolleger (Notat november 2012, s. 4).

Tankegangen er i tråd med EU’s Dagsorden for Anstændigt Arbejde, som forsøger at sætte en stopper for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Men denne dagsorden må altså medtænkes, hvis EU vil komme menneskehandel til livs, mener de.

Derudover understreger NGO’erne vigtigheden af at efterforske og indfryse bagmændenes finanser, så den finansielle motivation til at handle med mennesker mindskes.

I forlængelse heraf opfordres EU til at overvåge medlemslandenes lovgivning og retspraksis, fordi nogle medlemslande enten for langsomt eller slet ikke implementerer og følger EU-lovgivning. Det svækker EU’s kamp mod menneskehandel, hedder det.

Ros

De internationale NGO’er har i øvrigt også ros til overs for EU’s initiativ, især fordi direktivet fra start har sat fokus på at sikre ofrenes rettigheder og forlænge straf til bagmændene.

Men de kritiserede direktivet for ikke at tage højde for hovedårsagerne til menneskehandel, såsom fattigdom og manglende job- og uddannelsesmuligheder i de lande, ofrene kommer fra.

Direktivet, der kom sidste år, er nu fulgt op af en strategi – en slags vejledning for den praktiske gennemførelse. Her lægger EU f.eks. øget vægt på at identificere ofrene, at koordinere samarbejdet mellem EU’s medlemslande og at få undersøgt, hvad det er for årsager, der gør mennesker sårbare over for menneskehandel.

Men der kan gøres langt mere, mener NGO’erne, der foruden La Strada omfatter Anti-Slavery International, Churches Commission for Immigrants in Europe, ECPAT International, KOK, LEFÖ og Terres Des Hommes International Federations.

(Stine Piilgaard Porner Nielsen har skrevet speciale på RUC om ”Fighting Human Trafficking in the EU”.)