ARTIKLER


Leder: Mellemøsten og din næste avocado

DEN NÆRE DEL af Mellemøsten – Syrien, Libanon, Israel, Palæstina – er vanskellige emner for os alle, fordi de rummer så mange eksistentielle spørgsmål om historiens ret, religioners ret, magt, undertrykkelse og oprør. 


Af Ole Aabenhus
1. juli 2013

DEN NÆRE DEL af Mellemøsten – Syrien, Libanon, Israel, Palæstina – er vanskellige emner for os alle, fordi de rummer så mange eksistentielle spørgsmål om historiens ret, religioners ret, magt, undertrykkelse og oprør.

Set i et EU-perspektiv er Nærøsten en del af Middelhavsområdet og dermed, kan vi sige, Europas baggård. Men EU’s udenrigspolitik bliver sjældent en ledetråd, som gør det lettere at forstå og tage stilling.

 

DEN CENTRALE konflikt i Mellemøsten er og bliver – i mange år endnu – konflikten mellem Israel og Palæstina. Her støder den vestlige og den arabiske civilisation sammen. Derfor har vi valgt at fokusere lige netop dér i dette nummer af NOTAT.

Grundlæggende handler konflikten om jord og grænser: 1967-grænsen, også kaldet Den Grønne Linje, ligger fast, siger FN. Dermed har Israel ifølge folkeretten ingen ret på den anden side af Den Grønne Linje.

Men der bor 400.000 jødiske bosættere på den palæstinensiske side. Vi har alle set billeder af de sikkerhedshegn og de veje, der skærer Vestbredden i småstykker. Vi har alle hørt bosættere, der åbent erklærer, at de har i sinde at blive. Flere ministre i den siddende regering bor i bosættelser på Vestbredden, som efter Folkeretten er ulovlige besættelser.

 

OMKRING 2% – svarende til 2 milliarder kr. – af de varer, der importeres til EU fra Israel, kommer i virkeligheden fra bosættelser på Vestbredden.

Egentlig ville logikken være at forbyde import af varer produceret i bosætterområder. Men så langt er hverken EU eller noget enkeltland gået endnu. I stedet taler EU om mærkning af varer fra bosætterområder. Det samme gør den danske regering.

Det betyder ret beset, at politikerne forsøger at få forbrugerne til at gå i aktion, fordi de ikke selv vil eller tør.

Altså må vi som forbrugere forlange sikkerhed for, at de avocadoer, druer, peberfrugter, tomater osv., man køber, og som er mærket Israel, IKKE  er fra bosætterområder.

 

ET AF FORMÅLENE med dette nummer har været at give en konkret og præcis beskrivelse af de sammensatte problemer, som tegner sig i de besatte områder. Derfor har vi allieret os med Signe Fischer Smidt, der gennem de sidste tre år har arbejdet i området for Folkekirkens Nødhjælp, med folkeretten som særlig felt.

Igen er der ting, vi har valgt at sætte på venteliste. En af dem, der trænger sig på, er dobbeltheden omkring Hamas, som EU og USA har sat på listen over terrororganisationer, på trods af, at de i 2006 vandt valget til den lovgivende forsamling i de palæstinensiske områder. Men det blev altså ikke denne gang.