NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
PRESSEKLIP: Danmark og andre vesteuropæiske lande imod nedskæring til mælkeproducenter. - To lande trykker e-bogs moms i bund. - Arbejde i Tivoli kan give ret til dansk S.U. - 11 lande med i finansskat.
EU's budgetforlig kan fra 2015 blive hårdt for de danske landmænd, der producerer mælk. Det fortæller Jyllands-Posten den 28. februar 2013 i artiklen »Ny kæmperegning fra EU truer kvægbønder«.
Hidtil har man haft den regel, at de landmænd, der i en længere periode har produceret mælk, får en ekstra støtte oven i den arealstøtte, som alle landmænd får. Denne støtte ønsker kommissær for landbrug, Dacian Ciolos, imidlertid at afskaffe. Og hvis han får held med sig, vil mælkebønderne miste omkring halvdelen af den støtte, de modtager i øjeblikket. Udover den særlige støtte, de får som producenter af mælk, rammes de også af den almindelige nedskæring i arealstøtten, der vil være på 20-25 procent.
Fra dansk side kæmper man derfor hårdt for, at i hvert fald en væsentlig del af den særlige støtte til mælkebønderne skal bevares - en holdning, der støttes af alle danske landbrugsorganisationer. Der forventes støtte fra i hvert fald Frankrig, Irland, Belgien, Spanien, Portugal og Storbritannien.
Momsen for e-bøger må ikke nedsættes
Igennem nogen tid har der været utilfredshed med, at Frankrig og Luxembourg har indført en moms på e-bøger, der er så lav, at den skader produktionen af e-bøger i andre EU-lande. Det har ført til, at Kommissionen nu har rejst sag mod de to lande ved EU-domstolen, oplyser Kommissionen i en pressemeddelelse torsdag den 21. februar 2013.
Efter Kommissionens mening er den lave moms ulovlig, fordi der er tale om en elektronisk ydelse, der ikke giver berettigelse til nedsat moms. Og et grundprincip er, at der skal være ens regler for de forskellige produkter.
Kommissionen oplyser i øvrigt, at den i slutningen af 2013 vil fremsætte forslag om, hvad nedsatte satser på moms må omfatte.
EU-borgere skal også have SU
En dom fra EU-Domstolen torsdag den 23. februar 2013 kan betyde, at den danske regering i fremtiden må give SU til folk, der kommer hertil fra andre EU-lande. Det oplyser Politiken den 24. februar i artiklen »EU-domstolen underkender Danmark i sag om SU«
Hvis disse unge kommer til Danmark for at studere, har de fortsat ingen ret til at få SU. Men hvis de i forvejen har bosat sig i Danmark for at arbejde i landet, ser sagen nu anderledes ud.
Domstolens dom drejede sig om en mand, der havde fået arbejde i et dansk engrosfirma, men som kort efter fik ja til en ansøgning om optagelse på handelshøjskolen CBS. De danske myndigheder nægtede at give ham SU, fordi han havde indsendt denne ansøgning, inden han overhovedet kom til Danmark. Men domstolen sagde nej til at anerkende denne begrundelse. Det væsentlige for domstolen var, at han rent faktisk havde arbejde i Danmark.
Dommen kan komme til at betyde, at der skal gives SU til væsentlig flere end dem, der i dag får denne støtte, siger professor Peter Pagh fra Københavns Universitet til avisen. Han mener, at den kan betyde, at studerende fra andre EU-lande helt bevidst vil tage til Danmark for at arbejde i nogle måneder, inden de begynder at studere.
»Hvis man er far eller mor i Rumænien, så ville et godt råd til en søn eller datter være, at de skulle arbejde nogle måneder i Tivoli, før de kommer ind på deres studie,« siger Peter Pagh.
11 lande deltager i EU's finansskat
Onsdag den 14. februar 2013 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til en ny finansskat i EU. Kun 11 af de 27 EU-lande vil dog indføre den nye skat. Den går ud på, at der skal betales en skat på 0,1 procent for handel med aktier og obligationer og 0,01 procent for handel med de aftaler - derivater - hvor køber og sælger aftaler en bestemt kurs på en vare på et givet tidspunkt. Man skønner, at forslaget vil indbringe op til 260 mia. kr. i skat hvert år.
Udover Tyskland og Frankrig er Østrig, Grækenland, Slovakiet, Slovenien, Italien, Estland, Belgien Spanien og Portugal tilhængere af at indføre en fælles finansskat. De øvrige lande er kritiske, fordi de frygter, at der vil blive flyttet ordre til lande, hvor man ikke har denne finansskat. Den kaldes også Tobin-skatten efter den økonom, som første gang fremførte tanken.
Denne frygt har også fået Danmark til at holde sig uden for aftalen. Det skyldes især den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, oplyser Information.