Opfordrer til aktion mod bosætter-varer

EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton har i en skrivelse opfordret medlemslandene til at sørge for, at man mærker de varer, der kommer fra de ulovlige israelske bosættelser på palæstinensisk område. Det sker på opfordring af især Storbritannien og Danmark, oplyser Politiken onsdag den 6. marts 2013 i artiklen »EU sætter mærkat på bosættelser«.

Ashton siger samtidig, at der vil blive fremlagt fælles retningslinjer for, hvordan mærkningen skal ske.

Da de enkelte medlemslande selv afgør, om de vil mærke de ulovlige varer, er virkningen indtil videre usikker. Det afgørende er, at mærkningen nu bliver tilladt, og at for eksempel den danske regering nu kan opfordre virksomhederne til at gå i gang med mærkningerne uden at komme i strid med EU's regler.

Varer fra Israel har længe kunnet komme toldfrit ind i EU, og i praksis har denne toldfrihed også omfattet de ulovlige varer fra bosættelserne. Først i 2012 fastslog EU, at der skal betales fuld told for disse varer.

Ashtons opfordring har naturligt nok vakt glæde blandt palæstinenserne, mens israelerne er bekymrede. Deres frygt går især på, at kravet om mærkning vil skabe et sådant besvær i butikkerne, at de helt holder op med at føre israelske varer, siger Israels ambassadør i Danmark, Arthur Avnon.

Det offentlige skal betale til tiden
I en pressemeddelelse for tirsdag den 12. marts 2013 fastslår Kommissionen, at offentlige myndigheder skal betale hurtigere for deres varer og tjenesteydelser, end mange af dem har været vant til. Fra og med den 16. marts skal betalingen ske inden 30 dage fra modtagelsen.

Hvis betalingen ikke sker til tiden, kan virksomhederne opkræve en morarente, hvis størrelse skal angives af medlemsstaterne. De kan også opkræve et fast rykkerbeløb på 40 euro (cirka 300 kroner).

Kommissionen går også ind for, at private virksomheder skal betale for deres ydelser, inden der er gået 60 dage, med mindre andet er aftalt. Denne ordning skal dog være frivillig for virksomhederne.

Søndergaard angriber Bødskov
Et direktiv om kvinders retssikkerhed, der blev vedtaget fredag den 8. marts, har ført til en skarp debat mellem justitsminister Morten Bødskov og Søren Søndergaard, der repræsenterer Folkebevægelsen mod EU i EU-Parlamentet.

Direktivet fastslår, at et tilhold fra politiet mod for eksempel en voldelig tidligere ægtefælle skal gælde i alle EU-lande. Men på grund af det danske retsforbehold får det ikke umiddelbart virkning i Danmark. Det bruger Bødskov som argument for, at vi skal afskaffe retsforbeholdet. Han oplyser, at han, når den endelige tekst er klar, vil søge at få en parallelaftale, der vil give danske kvinder de samme rettigheder, men siger samtidig, at det ikke er helt enkelt. Det forudsætter nemlig, at de andre EU-lande vil gå med til det, siger ministeren ifølge Ritzau den 8. marts.

Søren Søndergaard kalder justitsministerens optræden for dybt usmagelig. Han kan ikke se, at det vil være særlig besværligt at få en parallelaftale. Hvorfor skulle de andre lande være modstandere af, at Danmark er med? spørger han.

Justitsministeren tager kvindernes sikkerhed som gidsler i en kamp mod vores retsforbehold i EU, siger Søndergaard.
 
Blokade mod Bulgarien og Rumænien
Tysk og hollandsk modstand vil indtil videre forhindre Bulgarien og Rumænien i at blive medlemmer af Schengen-samarbejdet. De to lande vil ikke tillade bulgarere og rumænere i at komme ind i deres lande uden pas og toldkontrol. Det oplyser Politiken fredag den 8. marts 2013 i artiklen »Blokade standser åbning af EU-grænser mod øst«.

Den tyske og hollandske modstand skyldes den udbredte korruption og kriminalitet, der findes i Rumænen og Bulgarien. Tyskerne og hollænderne frygter også, at de to lande ikke vil være i stand til at gennemføre en ordentlig kontrol af grænserne mod øst.

Det spiller også en rolle, at man er bange for, at mange bulgarere og rumænere blot vil komme til Tyskland for at få sociale ydelser. Som den tyske indenrigsminister, Hans Peter Friedrich, siger:

»Enhver EU-borger, der har arbejde eller studieplads, skal være velkommen. Men enhver, der bare kommer for at snuppe socialhjælp, og som derfor misbruger den frie bevægelighed, skal med garanti kunne forhindres adgang.«

EU vil gøre solceller dyrere
Solceller er faldet kraftigt i pris i den seneste tid. Det skyldes først og fremmest, at kinesiske virksomheder er gået ind på dette marked, og at de i kraft af lave lønninger og en effektiv drift har kunnet levere solcellerne til en langt lavere pris end producenterne i EU. Det har skabt store problemer for især producenterne i Tyskland, og de har derfor bedt EU-Kommissionen om hjælp.

Virksomhederne hævder, at de kinesiske solceller bliver fremstillet til priser, der ligger under omkostningerne ved at producere dem, og Kommissionen meddelte derfor den 7. september 2012, at den ville undersøge, om virksomhederne havde ret. Hvis det var rigtigt, ville man kunne lægge en straffetold på de kinesiske solceller og dermed gøre det muligt for de europæiske producenter at sælge deres solceller til en højere pris.

Kommissionen hævder nu, at de kinesiske solceller får statsstøtte, og den 6. marts 2013 besluttede den at registrere al indførsel af solceller fra Kina til Europa. Hvis det lykkes Kommissionen at få EU's ministerråd til at godkende tolden, skal den gælde med tilbagevirkende kraft, oplyser byggeriets dagblad Licitationen.

Hvis en virksomhed i dag køber kinesiske solceller og leverer dem videre til sine kunder, kan den altså få pålagt en ekstra udgift på 30 procent af solcellernes pris. Det sætter en række virksomheder i alvorlige vanskeligheder. Et eksempel er virksomheden Solia, der netop har købt for 15 millioner kroner solceller, der er på vej til en dansk havn. Hvis de kommer videre, risikerer Solia at skulle betale et stort ekstrabeløb.

Direktør i Solia, Kim Jessen, siger, at han indtil videre overvejer at lade solcellerne ligge på lager i en toldfri havn og i givet fald vil returnere dem til de kinesiske producenter.

Over halvdelen af de solceller, der kommer til Danmark, fremstilles i Kina.