NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Her er syv gode råd uddraget af de mange historier om at få indflydelse i EU, vi efterhånden har haft fingre i, heriblandt de fire, der følger på de næste sider og på bagsiden.
På få timer har de bygget en kampagne-hjemmeside under tænketanken Bit-bureauet. I det øjeblik er de en del af en ustruktureret, men effektiv europæisk kampagne, der på et halvt år vælter den omstridte ACTA-aftale ved at bombardere EU-parlamentarikerne med argumenter og masser af mails.
ACTA er en international traktat, som EU-toppen har undertegnet i januar 2012, og som senere skal godkendes i Parlament og Råd og i de enkelte medlemslande. Den har til formål at bekæmpe kopivarer af f.eks. Wegner-stole og medicin, men de to mænd er utilfredse med, at den også skal stoppe kopier af digital musik og film.
Aftalen fastholder ophavsretssystemet, som de vil reformere. Derfor skal den stoppes.
»Mange politiske kampagner sætter et mål om, at man skal skaffe opmærksomhed. Vi ville mere. Vi havde det mål, at Europa-Parlamentet skulle stemme nej«, siger Henrik Chulu.
Det lykkedes.
De to aktivister drøfter, hvordan de bedst kan få kampagnen til at ramme plet. »Vi tænkte, at hvis vi kunne regne med kun at have folks opmærksomhed i fem minutter, så ville det have meget større vægt, hvis de ringede, end hvis de kopierede en mail, som de så sendte«, siger Henrik Chulu.
De to netaktivister forventer kun lille, dansk opbakning til deres kampagne. Det viser sig, at de tager fejl. Rigtig mange følger deres opfordring til at ringe til politikerne, og mange sender også mails. I Aalborg arrangerer fire unge nordjyder en demonstration mod ACTA, og interesseorganisationer støtter projektet. En fælles kampagne stables på benene på StopActa.nu. Henrik Chulu fungerer som talsmand.
»Det var en vanskelig rolle, for jeg talte ikke på vegne af en organisation, men på vegne af en sag. Jeg tog rollen på mig, fordi hvis jeg ikke gjorde det, så var der sikkert en, der vidste mindre om det end jeg«.
Der var ingen storstilet plan på europæisk niveau, men aktivisterne delte viden og tricks med hinanden.
»Med internettet kan du meget nemmere finde dine interessefæller end dengang, du skulle kommunikere via læserbreve. Der er en masse latente fællesskaber, blandt andet politiske, som internettet kan aktivere«, siger Henrik Chulu.
»Der kom mange henvendelser, og når en sag udvikler sig, og der kommer nye informationer, så skal man naturligvis tage dem med i overvejelserne«, siger Bendt Bendtsen.
Han ender alligevel med at stemme ja, fordi han er uenig i kritikken. Men alle mails om ACTA får nu et langt autosvar, hvor Bendtsen forklarer sin stilling.
»Jeg oplevede, at mange af de, der havde skrevet under på en spam-mail med standardindhold, var helt enige i min stillingtagen. De var bare faldet over noget på nettet«, siger Bendtsen.
Han synes, lignende kampagner kan være fine, men han foretrækker personlige henvendelser frem for kopierede erklæringer, siger han til NOTAT. Og så skal organisationerne holde sig til sandheden, hvilket Bendtsen ikke mener, de altid gjorde under ACTA-stormen.
»Jeg synes altid, at det er irriterende«, siger SF’s Margrete Auken. »Det er rigtigt godt med dem, der laver gode aktioner og demonstrationer, men jeg synes ikke, at det er godt med spam«.
Henrik Chulu forklarer selv, at han aldrig ville benytte sig af en kampagne, hvor borgere overdynger politikerne med henvendelser, hvis det var en sag, der var ”mere blød og til at forhandle om”. Det ville ødelægge forholdet til politikerne.
»Vi valgte kun den strategi, fordi det var så kritisk at få EU-Parlamentet til at stemme nej«, siger han.
Parlamentarikerne bliver ikke bare presset af aktivisterne, men også af EU-Kommissionen, der understreger igen og igen, at ACTA lever op til alle gældende EU-regler.
Det bliver aktivisterne, der vinder slaget om parlamentarikernes gunst. Først begynder Parlamentets udvalg at sige nej til ACTA, og da aftalen til sidst er til afstemning i juli 2012, bliver nej’et endeligt.
Desuden hjalp det, at mange organisationer, der ikke selv havde økonomisk interesse i et nej til ACTA, gik imod, vurderer han.
For Bitbureauet var ACTA-sagen en øjenåbner for, hvordan de kunne påvirke EU-politikerne.
»Vi har fundet ud af, at det er dernede, vi skal have fokus, hvis vi vil have indflydelse. I Danmark foregår der en masse lovgivningsarbejde, men i det store perspektiv er det EU, vi skal fokusere på«, siger Henrik Chulu.
»Jeg tror også, at det er første gang, at en masse unge mennesker har interesseret sig for, hvad der skete nede i EU. Det skal man ikke kimse af. Men jeg ved ikke, om det har en varig effekt.
(Andreas Marckmann er freelancejournalist og forfatter til ”Håndbog i EU for journalister”. Filip Schwartz Kirkegaard er redaktør på Sjælland EU Nyt.)