NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er den seneste tid kommet et stigende fokus på store multinationale virksomheders skatteunddragelse. Det er særligt i lyset af, at det er kommet frem, at flere kendte multinationale selskaber som Google, Amazon og Starbucks de seneste år næsten ingen skat har betalt i Storbritannien på trods af, at virksomhederne på europæisk plan har kunnet notere sig store overskud.
De multinationale selskaber har i stedet flyttet deres overskud til såkaldte skattely, som er lande, hvor skatten er meget lav eller nul. På den måde strømmer pengene ud af – i dette tilfælde – Storbritannien.
Penge, der ellers gennem den britiske statskasse kunne bidrage produktivt til samfundsudviklingen i form af jobskabelse og velfærd.
Multinationale selskaber, der flytter deres overskud til såkaldte skattely-lande og dermed unddrager sig at betale skat i de lande, hvor den reelle produktion foregår, er et problem på både europæisk og globalt niveau.
F.eks. er et af verdens største råvareselskaber Glencore blevet anklaget for at flytte sit overskud fra en kobbermine i Zambia til skattelyet Schweiz for således at undgå at betale skat i Zambia.
På den måde strømmer enorme summer uretmæssigt ud af udviklingslandene. Det kaldes også kapitalflugt. Forskningsnetværket Tax Justice Network vurderer, at der hvert år forsvinder 5000 milliarder kr. fra udviklingslandene i kapitalflugt. Hovedsageligt gennem multinationale selskabers skattespekulation.
Det svarer til, at for hver en krone, der gives i international udviklingsbistand, forsvinder der 10 kroner ud af udviklingslandene ved kapitalflugt.
Også inden for EU’s grænser findes lande, der normalt karakteriseres som skattely, heriblandt Cypern og Luxembourg. EU’s Indre Marked gør det let for europæiske virksomheder med aktiviteter i flere lande at basere sig i et af de EU-medlemslande, der tilbyder fordelagtigt lave skattesatser. Dermed gøres det også nemmere for europæiske selskaber, der opererer i u-landene, at skatteunddrage.
Det vil gøre det muligt i fremtiden for EU’s medlemslande – på baggrund af en fælles liste – at sanktionere og sortliste skattely-lande, som tilbyder lav eller ingen beskatning af udenlandske aktiver, og som holder oplysninger om skatteunddragende virksomheders aktiviteter skjult for omverdenen.
Ud over en sortlistning indeholder handlingsplanen også incitamenter, der skal få skattely-lande til at samarbejde med EU - blandt andet ved at præmiere samarbejdsvillige tredjelande med lettere adgang til EU’s markeder.
Kommissionen ønsker desuden at sikre en stærkere koordinering og styrkelse af medlemslandenes såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler, der skal sikre, at enkeltpersoner og virksomheders indtægter ikke beskattes dobbelt i forskellige lande, når der operereres på tværs af grænser. Problemet er nemlig, at huller i disse aftaler i dag kan misbruges til skatteunddragelse på grund af manglende informationsudveksling imellem landene.
»Forslaget indeholder flere gode initiativer og lykkes det at få en god og solid definition på et skattely, der kan føre til en fælles sortlistning blandt EU’s medlemslande, vil det være et vigtigt skridt i kampen mod den globale kapitalflugt«, siger Lars Koch, politikmedarbejder hos IBIS.
Udkastet fra Kommissionen indeholder dog også flere mangler, der giver plads til forbedring.
»Som forslaget er nu, forholder man sig kun til en sortlistning af lande uden for EU. Man forholder sig dermed ikke til lande inden for EU, og det er et stort problem, da flere af EU’s egne medlemslande i dag flittigt anvendes som skattely.
Det er derfor vigtigt, at lande som Danmark påtager sig en aktiv rolle og går foran i kampen for, at EU’s sortlistning af skattely bliver fyldestgørende«, mener Lars Koch.
(Tobias Clausen arbejder til dagligt i IBIS.)