Slovenien i alvorlig krise

Antallet af kriseramte euro-lande vokser. Nu trues også Slovenien, skriver Børsen onsdag den 10. april 2013 i artiklen »Slovenien skal handle hurtigt - ellers må EU træde til«. Landet har ellers været betragtet som liggende i den pæne ende, fordi dets offentlige gæld i 2012 kun udgjorde 53,9 procent af landets bruttonationalprodukt - altså under EU's grænse på 60 procent.

Men den slovenske stat ejer to store banker, og de er i alvorlige problemer, fordi de har lånt alt for mange penge ud til risikable investeringer.

Resultatet er, at 14 procent af bankernes udlån ikke kan betales tilbage, og det må Slovenien gøre noget ved, siger den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i en vurdering af landets situation.

Hvis ikke dette sker, risikerer Sloveniens offentlige gæld at vokse til over 100 procent af bruttonationalproduktet, fremgår det.

OECD anbefaler Sloveniens regering at gøre de statslige banker private og samtidig tvinge bankernes kreditorer til at eftergive en del af gælden. Hvis ikke dette sker, må Slovenien bede EU om hjælp i lighed med Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Cypern.

I en artikel fra torsdag den 11. april 2013 »Bliver Slovenien det sjette EU-land, der skal have en økonomisk redningskrans?« skriver Informations redaktør Jørgen Steen Nielsen, at det kan blive svært for Slovenien at få en sådan hjælp. Godt nok er lånebeløbet - cirka 15 milliarder kroner - ikke særlig stort, men de rige eurolande og frem for alt Tyskland er ved at være trætte af al den hjælp, de skal yde.

Kræver fotokontrol af østchauffører
På blot fire år er antallet af lastbilchauffører faldet fra 34.000 til 28.000. Det skyldes ulovlig konkurrence fra østeuropæiske firmaer, der giver deres chauffører langt lavere lønninger, end de danske firmaer gør. Det har fået vognmænd og chauffører til at kræve handling af regeringen. Det oplyser Politiken onsdag den 11. april 2013 i artiklen »Vognmænd og ansatte kræver fotokontrol af østchauffører«.

Efter EU's regler kan lastbiler fra andre EU-lande køre indtil tre ture i Danmark inden for en uge, hvor de kommer med gods hertil. Reglerne for denne kørsel, der kaldes cabotage, bliver dog tit overtrådt, så lastbilerne kører med langt flere ture, inden de forlader landet. Og de lave lønninger gør, at det er næsten umuligt for danske vognmænd at konkurrere med denne kørsel. Men indtil nu har der ikke været nogen kontrol med misbruget.

Vognmændenes og chaufførernes fælles organisation, Dansk Transport & Logistik, kræver derfor nu, at der indføres et fotosystem med genkendelse af lastbilernes numre, så man kan kontrollere, hvor længe en chauffør har opholdt sig i Danmark. I dag kører de udenlandske lastbiler ofte i Danmark i længere tid end en uge, og det har hidtil været umuligt for politiet at bevise denne overtrædelse af reglerne.

Organisationen foreslår, at fotosystemerne stilles op ved overgangene ved den dansk-tyske grænse samt ved Storebæltsbroen.

Vil forkorte flyveruter
Med et par undtagelser har alle lande i Europa deres egne selvstændige luftrum, som ikke er samordnet med luftrummet i nabolandene. Det betyder, at flyene i gennemsnit flyver 49 kilometer længere pr. flyvetur, end de ville kunne nøjes med ved en samordning af luftrummene. Det giver et ekstra forbrug af brændstof på mellem 7 og 12 procent, oplyser en rapport fra EU's organ for luftfart, skriver Information mandag den 8. april 2913 i artiklen »Zigzaggende fly kan sende EU-lande i retten«.

Problemet burde være løst, for i 2004 indgik EU-landene sammen med Norge og Schweiz en aftale, der skulle betyde, at det europæiske luftrum blev opdelt i ni blokke, der alle havde de samme regler. Aftalen, der for EU-landenes vedkommende blev udmøntet som et direktiv, skulle senest træde i kraft i december 2012. Men kun i to tilfælde er direktivet blevet fulgt. Danmark har således fået fælles luftrum med Sverige, og Irland og Storbritannien har også fået fælles rum. Men de andre lande har intet foretaget.

EU-kommissionen truer derfor nu med at sende de efterladende lande i retten og har sendt åbningsskrivelser til de pågældende lande - en skrivelse, der anmoder landene om at komme med en forklaring på, hvorfor direktivet ikke er blevet fulgt, og hvad man vil gøre for at forbedre forholdene.

En væsentlig grund til, at direktivet ikke er blevet fulgt, skyldes modstand fra flyvelederne, De forventer, at en rationalisering af luftrummene vil betyde, at mange af dem vil blive afskediget. Og hvis de strejker i protest mod forslaget, kan det lamme hele den europæiske flytrafik.

De svage lande får ti års krise
EU's stramme budgetpolitik vil betyde, at de kriseramte lande vil opleve mindst ti års krise, før de får normale tilstande. Det siger nobelpristageren Joseph E. Stiglitz i kommentaren »Sandheden er, at store dele af EU er i depression,« der står i Politiken onsdag den 27. marts 2013.

Stiglitz gør i kommentaren opmærksom på, at der i Italien er sket et fald i produktiviteten på størrelse med der, der skete under verdenskrisen i 1930'erne. Samtidig oplever Grækenland og Spanien en ungdomsarbejdløshed på over 60 og 50 procent. Det vil efter Stiglitz's mening få EU's sammenhængskraft til at falde fra hinanden.

EU's økonomer hævder, at en hestekur er nødvendig for at redde landenes økonomi. Men kuren virker ikke og gør samtidig mere skade end selve sygdommen. Og det ønsker vælgerne ikke. Det har man kunnet se i blandt andet det italienske valg.

Påstanden om, at de kriseramte lande har levet over evne, passer ikke, siger Stiglitz. Inden krisen havde både Spanien og Irland et overskud på deres budgetter og en lav gæld til udlandet. Og hvis problemerne blot fandtes i Grækenland, kunne de med lethed være løst.

Stiglitz kritiserer især Tyskland, fordi landet er alt for lang tid om at erkende problemerne og gøre noget ved dem. Det gælder især en bankunion, som kan have fælles regler for indskydergaranti. Tyskerne erkender, at den bør oprettes, men nærmer sig denne erkendelse i et tempo, som ikke står i et rimeligt forhold til udviklingen på markederne.

»I flere lande ligger den finansielle sektor allerede i respirator. Hvor mange flere skal i intensiv behandling, før en bankunion bliver en realitet?« spørger Stiglitz.