UK: Cameron har købt sig et pusterum

David Cameron har lovet meget – men kun hvis han bliver genvalgt.
Af Julian Isherwood
16. april 2013

Endelig skete det. Den britiske premier-minister Camerons længe ventede tale om fremtiden for Storbritannien i Europa – eller måske med tiden, i Europas udkant.

Efter måneders pres fra sine menige konservative parlamentsmedlemmer for at standse en øget, centralisering, kunne han afsløre, hvad alle vidste måtte komme, hvis den 46-årige skotte skulle gøre sig håb om at bevare tilliden i sit parti.

»Hvis de konservative vinder næste valg…«, lød det fra en håbefuld Cameron, der afleverede 2 konkrete tilsagn: »Vi forhandler en ny aftale for Storbritannien… Derefter en ind-eller-ud folkeafstemning«.

Reaktionerne kom hurtigt og som ventet, en hånlig tirade fra Labourpartiets Ed Milliband, som ikke vil have en folkeafstemning.

Men måske vigtigere var responsen fra den liberaldemokratiske vicestatsminister Nick Clegg, der diplomatisk vendte ryggen til Cameron – »en langvarig genforhandling af vores plads i Europa er ikke i vores nationalinteresse«, sagde Clegg i et interview efter et stormfuldt møde onsdag i parlamentet.

Og fra Europa lød det også næsten enstemmigt: Europa a la carte er ikke på dagsordenen for de 26 medlemmer. Selv fra forbeholdslandet over alle – Danmark – kom beskeden at ”Europa er ikke et tag selv bord” – for andre, forstås.

Efter talen

Men når bølgerne har lagt sig oven på onsdagens tale, er det nok mere interessant at overveje, hvad Cameron nu planlægger, både hjemme og i Europa. Regeringssamarbejdet med liberaldemokraterne, som i forvejen er alt andet end lykkeligt, er sat på yderligere en prøve. Clegg, der mener, at udmeldingen med udsigt til en langvarig forhandlingsfase, spiller hasard med britiske arbejdspladser, er ikke en medspiller i Camerons konservative EU pokerspil.

Samtidig sættes samarbejdet mellem Bruxelles og den britiske regering på en hård prøve frem til det næste britiske parlamentsvalg.

Unge mod ældre

Der er ingen tvivl om, at mange briter føler, at EU har været i gang med en uønsket, galoperende integration, som vil fjerne mere og mere kompetence fra nationalstaterne. Det er ikke noget, som passer til den britiske mentalitet. Men når det kommer til stykket, er der langt fra dét til et ønske om at forlade fællesskabet og Det Indre Marked, især for den yngre generation.

I en opinionsundersøgelse for The Fabian Society fornylig, om hvordan briterne vil stemme, hvis der var folkeafstemning nu, fremgår det klart, at den yngre generation gerne ser et fortsat medlemskab.

De samlede tal viser, at 55 pct. vil stemme for at forlade EU – og 43 pct. er imod. Men tallene for den yngre generation er opsigtsvækkende. I aldersgruppen 18-34 år vil 67 pct. stemme for at blive i Unionen, medens i aldersgruppen 40 og opefter er tallene stort set omvendt.

Under alle omstændigheder begynder der nu en bred debat om UK og EU – både blandt briterne og i resten af Europa. For briterne bliver det godt at få en ende på 20 års diskussion, om man skal være en del af ”kontinentet” eller hellere vil prøve at stå alene.

(Julian Isherwood er BBC-korrespondent for Skandinavien, bosat i Danmark).