Ungarn leger med grundloven

POPULISME. Europa har intet svar på den nuværende krise, det europæiske projekt vil gå til grunde, og i sidste ende står nationen stærkest, når den er alene. Sådan kan man opsummere premierminister Viktor Orbán og hans nationalkonservative Fidesz-parti's udtalelser de sidste par måneder i ungarske og udenlandske medier.

Med skabelsen af disse fjendebilleder forsøger premierministeren at distrahere mængden af utilfredse ungarere, som igennem det seneste år har måttet se deres grundlov blive forvandlet til et udemokratisk dokument, der i mange henseender træder på basale menneskerettigheder.

Fidesz-partiet står fortsat stærkt, og har med sine to tredjedels flertal i parlamentet kunnet øge statens magt over medierne og domstolene, samt ændre grundloven, så deres beslutninger om kultur, religion, moral og økonomi fremover kun kan ændres med to tredjedels flertal.

Men grundlovsændringerne har fået massiv kritik fra både oppositionspartier i Ungarn og europæiske lande for at manipulere med valgdistrikter, begrænse mediefriheden, begrænse religionsfriheden og fremme en etnisk nationalisme, der kan skade minoritetsgrupper.

Og nu har den fortsatte økonomiske krise efterhånden fået billedet af Viktor Orbán som en mand, der vil redde landet fra en inkompetent og korrupt politisk struktur, til at krakelere.

Ulovligt at være hjemløs

Det er i det lys, man skal se den nyeste tilføjelse i Orbáns fjerde grundlovsændring, en lov, som i praksis kriminaliserer hjemløshed.

FN estimerer, at der er 30.000-35.000 hjemløse i Ungarn, hvoraf 8.000 bor i Budapest. Nogle bor i hjemløseherberge, mens andre bor på gaden. Socialarbejdere, der arbejder med at forbedre vilkårene for de hjemløse i Ungarn, angiver, at der kun er plads til 5.500 hjemløse i Budapest. Der er altså fortsat ikke plads til alle.

I stedet for at finde en løsning på problemet har regeringen gennemført en lov, der gør det ulovligt for hjemløse at opholde sig i det offentlige rum – med fængselsstraf eller bøder til dem, som overtræder reglerne. Dette ”for at beskytte offentlig orden, sikkerhed og sundhed samt landets kulturelle værdier”.

For akkurat et år siden fandt Ungarns forfatningsdomstol, at en sådan lov var grundlovsstridig. Men efter grundlovsændringerne er et tilpas stort flertal af dommerne efterhånden valgt direkte af regeringens to tredjedels flertal i parlamentet, så forfatningsdomstolen nu kan godkende loven.

Ryger i fængsel

Loven forbyder hjemløse at opholde sig ofte på de steder i Ungarn, der hører under verdens kulturarv, hvilket eksempelvis er store områder af Budapests indre by. I Budapest har borgmesteren ret til at udpege nye områder som særligt beskyttet, skulle han føle behov for det.

De hjemløse, der bliver taget på fersk gerning i de ”forbudte” dele af landet, kan blive tvunget til at udføre offentlig arbejdstjeneste. Hvis personen nægter, kan han idømmes en bøde på hvad der svarer til 7.250 danske kroner. Personen vil automatisk fængsles, hvis han fanges af myndighederne to gange inden for et halvt år.

Selvom Ungarn ikke er det eneste land i Europa, der forbyder hjemløse at opholde sig i det offentlige rum, er det alligevel det eneste land, som har skrevet sådan en lov ind i grundloven.

Det er den sidste af en række beslutninger, der har forvildet Ungarn stadig længere væk fra almindelige demokratiske principper.

Kristian Foss Brandt er Centraleuroparedaktør på magasinet rØST, et netmagasin om Østeuropa. Han er uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole og har bopæl i Zagreb, Kroatien, hvorfra han også fungerer som freelancejournalist med fokus på østeuropæiske forhold.