Amerikanerne var med til at bygge EU

REPORTAGE. Ideen om fri konkurrence er en af grundstenene i EU-samarbejdet. Men ideen er ikke vores egen. Den er en direkte konsekvens af amerikansk tilstedeværelse i Europa efter Anden Verdenskrig.

»Vesteuropæerne var simpelthen nødt til at blive amerikaniseret for at konkurrencepolitikken kunne få succes«.

Sådan lyder konklusionen fra post.doc. og lektor i historie ved Københavns Universitet Brigitte Leucht. Hun præsenterede tirsdag resultaterne af sin seneste forskning ved den første af en række forelæsninger om EU, som Københavns Universitet afholder i efteråret.

Vendte den negative indstilling overfor USA

Arbejdet med at genopbygge Europa efter Anden Verdenskrig var præget af amerikanske interesser og amerikanske udsendte, der blev hængende på kontinentet i flere år efter krigen.

Amerikanerne havde en interesse i, at Vesteuropa blev velhavende og stabil, så de kunne få sig en købedygtig allieret. Samtidig var europæerne selv opsat på at komme ud af den usikkerhed og fattigdom, som krigen havde medført. 

Den gensidige interesse gjorde det muligt at ’amerikanisere’ europæernes hidtil negative indstilling overfor et konkurrencepræget marked, vurderer professoren.

»Der var en tidlig periode med amerikanisering i 1950’erne, da europæerne for første gang opdagede fordelene ved et stort forbrug og et stort udvalg af varer«

Bekæmpe karteldannelser

Amerikanernes strategi var klar: Europæerne skulle importere den amerikanske forbrugermentalitet sammen med de mange køkkenmaskiner og cowboybukser, der strømmede ind fra USA.

Inden længe begyndte europæiske forbrugere at efterspørge flere varer og varer af bedre kvalitet. Og sådan fødtes et behov hos europæerne for at beskytte fri konkurrence og bekæmpe de karteldannelser, eller indbyrdes aftaler om priser, som erhvervslivet i vesteuropæiske lande normalt indgik. 

Disse karteldannelser lå, ifølge Leucht, dybt i mange europæiske landes handelsstrukturer, men passede slet ikke ind i amerikanernes vision.

»Amerikanerne havde en dobbelt-udfordring: de skulle modarbejde de traditioner, der var for karteldannelse i Europa, og samtidig ændre folks indstilling til ideen om et frit marked«

Ifølge Brigitte Leucht tog det nogle år at overbevise europæerne, og i Europa vedtog man ikke lovgivning på konkurrenceområdet før i slutningen af 1950’erne.

Den store økonomiske støtte til Europa i form af Marshall-hjælpen, som gav europæerne penge mellem hænderne igen, var en vigtig brik i spillet.  

Men ligeså vigtigt var det, at amerikanske  embedsmænd både officielt og uofficielt sad med ved bordet, da de første grundsten blev lagt til det EU, vi kender i dag. Brigitte Leucht kalder derfor europæisk integration for et transatlantisk projekt og mener ikke, at EU ville have udviklet sig som det har, uden amerikansk indflydelse og interesse.

Konkurrencen i dag

I dag kan det måske være svært at forestille sig et EU, hvor beskyttelsen af fri konkurrence i erhvervslivet ikke spiller en vigtig rolle. EU er forpligtet til at sikre den bedst mulige pris og kvalitet for forbrugerne, mens EU-kommissionen skal sikre fri konkurrence ved at modarbejde monopoler.

Margrethe Vestager, der er indstillet til posten som konkurrencekommissær i EU, udtalte tirsdag til Ritzau, at hun vil slå hårdt ned på den bølge af ’anti-amerikanisme’, som hun mener har præget konkurrencepolitikken i EU. Tankevækkende i et historisk perspektiv, at de amerikanske virksomheder ifølge Vestager været udsat for overdreven kritik. 

FAKTA:

Emilie Ellehauge skriver artiklerne i denne serie fra EURECO-forelæsninger på Københavns Universitet.

EURECO (European Research at the University of Copenhagen) er et forskningscenter ved Københavns Universitet, der forsker i europæiske forhold. Hvert år afholder EURECO 1-2 forelæsningsrækker med forskere fra forskellige universiteter. I år hedder forelæsningsrækken Reinventing Europe og indeholder 7 forelæsninger henover efteråret.