Danmark skal (måske) hjælpe hjemløse EU-borgere

Danske herberger skal yde hjælp til udenlandske hjemløse. Det mener organisationen Kirkens Korshær, der driver en række herberger og varmestuer rundt om i Danmark.

Organisationer som Kirkens Korshær modtager offentlige støttekroner til driften af herbergerne, og derfor må de ifølge den danske måde at fortolke EU-loven på ikke yde hjælpe til hjemløse EU-borgere, der ikke er registreret i Danmark.

Kirkens Korshær har skarpt kritiseret den danske håndtering af hjemløse EU-borgere i Danmark, men de danske politikere har stået fast og afvist, at de europæiske hjemløse var en opgave for Danmark.

En urimelig byrde

Det, som har skilt det offentlige Danmark og Kirkens Korshær, er ordene ”urimelige byrde”. Ifølge det Europæiske Charter for grundlæggende rettigheder må en EU-borger, der vælger at flytte til et andet land for at være turist eller for at søge arbejde, ikke være en urimelig byrde for værtslandet.

EU-borgere må opholde sig i et andet land i enten tre måneder som turist eller i seks måneder som arbejdssøgende. Er en EU-borger en urimelig byrde i den periode, opholder vedkommende sig illegalt i landet og har ikke ret til at modtage hjælp fra det land, han eller hun befinder sig i.

Men hvornår er man en urimelig byrde for et andet EU-land og dermed ikke berettiget til hjælp? Indtil nu har Københavns Kommune fortolket EU-loven således, at EU-borgere uden et cpr-nummer i Danmark, der beder om hjælp på et herberg, er en urimelig byrde for Danmark.

Ikke i orden, mener Kirkens Korshær, der så sent som i sommeren 2013 sendte et brev til daværende Social-, Børne- og Integrationsminister Annette Vilhelmsen, for at få ministeren til at ændre måden at fortolke EU-retten på. Det ændrede dog ikke noget i sagen.    

Enhedslisten udfordrer fortolkning

Lovgivningen er ikke blevet ændret, men fortolkningen af den er siden blevet udfordret. Enhedslistens Pernille Skipper fremsatte i januar 2014 et spørgsmål til Manu Sareen i Folketingets Retsudvalg, hvor ministeren blev bedt om at forklare, hvordan man juridisk kan forsvare, at uregistrerede unionsborgere bliver afvist på natcafeer og herberger, som drives efter servicelovens paragraf 110 i Danmark.

I et svar til Pernille Skipper henviser Sareen til den gældende EU-lov og bruger formuleringen ”en urimelige byrde”, som hele tiden har været de stridende ord. Ministeren skriver:

”Det følger af EU-Domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse til en social foranstaltning i almindelighed ikke er nok til, at en unionsborger efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslandets sociale system”.  

Nye retningslinjer – muligvis

Det kunne umiddelbart se ud til, at ministeren vil ændre i den danske fortolkning af EU-loven. Læser man svaret fra Vilhelmsen fra november 2013 til Kirkens Korshær, er det dog præcis samme formulering, der udgør svaret. Dengang ændrede man som sagt ikke i proceduren for uregistrerede hjemløse EU-borgere på de danske herberger.   

For at få præciseret om den nuværende minister Manu Sareen vil ændre på den eksisterende praksis, har NOTAT rettet henvendelse til ministeren. Ministeren giver ikke noget konkret svar, men meddeler, at ministeriet i øjeblikket arbejder på en ny orientering til landets kommuner og herberger, der forvalter loven. Minister Manu Sareen skriver:

”Jeg arbejder netop nu på en orientering til kommuner og herberg for at sikre, at der ikke er tvivl om reglerne på området. Det her er virkelig komplekst, og jeg forstår godt, at man har svært ved at gennemskue reglerne. Med den nye orientering, som jeg forventer er klar til sommer, skulle det gerne blive sådan, at der er klarhed om reglerne, når en hjemløs har brug for hjælp.”

Det står dermed ikke klart, hvordan Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold i fremtiden vil fortolke EU-loven, og om der dermed kommer ændringer på området.