Danske virksomheder bør holde sig klar til retssager

PATENTBEREDSKAB. Debatten om den europæiske patentreform har indtil nu drejet sig meget om fordelene ved reformen: Billigere patenter og en enkelt retsinstans frem for nu, hvor nationale domstole dømmer i tvister om krænkelse og gyldighed af patenter indenfor hvert deres land. 

Men der er også en bagside af medaljen, som danske eksportvirksomheder bør tage sig i agt for, når reformen træder i kraft. Især de små og mellemstore, der ikke har en afdeling af specialister til at tage sig af patentansøgninger og overvåge konkurrenters patentaktiviteter.

For patentreformen er i sagens natur et forsøg på at beskytte patenthaveres rettigheder bedre end i dag og formindske sagsbehandlingstiden ved patent-tvister markant. Det er ikke en reform, der yder påståede krænkere af patenter nogen særlig service, og meget tyder på, at det netop er i krænkerens rolle, danske eksportfirmaer oftest vil befinde sig, når reformen træder i kraft.

Flere patenter – kortere frister
Ifølge Jakob Krag Nielsen, advokat og partner hos Rønne og Lundgren og talsmand for Advokatsamfundet, betyder patentreformens billigere ansøgnings- og godkendelsesprocedure for enhedspatenter, at der på længere sigt vil blive ansøgt og godkendt langt flere patenter med gyldighed i hele Europa, end det er tilfældet i dag. De patenter kan danske virksomheder krænke, uanset om Danmark står uden for domstolen, så længe de eksporterer til lande, der er tilsluttet.

Og når et sagsanlæg for krænkelse af et eksisterende patent dumper ind af brevsprækken, skal danske firmaer være klar med et forsvar meget hurtigt. Den nye reform lægger nemlig op til, at påståede krænkere af europæiske patenter skal præsentere deres samlede forsvar under 4 måneder efter sagen anlægges. Jakob Krag Nielsen forklarer:

»Mere end 100 dage er jo lang tid i en politisk kontekst. Men taler vi om at bevise, at et patent ikke er gyldigt, fordi det angår en allerede kendt teknologi, så er det ikke lang tid. Det kræver ofte en meget bred og grundig research«.

Tidsfristen på 100 dage skal ses i sammenhæng med, at det er sagsøger,  der bestemmer ved hvilken lokalafdeling af patentdomstolen, sagen skal anlægges. I det eksisterende system har afgørelser om patentkrænkelse kun virkning i det land, hvori sagen føres, men i fremtiden vil patentdomstolens afgørelser have virkning i hele EU.

Lars Holm Nielsen, der er Chefkonsulent i Dansk Industri er enig i kritikken af de korte svarfrister, men tilføjer, at procedurereglerne for den nye domstol stadig forhandles og kan nå at blive blødt op, før de endeligt besluttes. Han slår ligeledes fast, at de korte tidsfrister er noget, virksomhederne selv har bedt om, idet patenter jo i sig selv er tidsbegrænsede.

Retssag i Bulgarien
Korte frister og den fremtidige tunge effekt af en enkelt domstolsafgørelse for firmaers eksportmuligheder i hele EU, gør virkningen af et allerede kendt fænomen mere kraftfuld, nemlig, at patenthavere ”shopper” imellem lokale instanser af patentdomstole, når sager skal anlægges, for at hindre et godt forsvar hos modstanderen.

»Det kunne jeg f.eks. gøre ved at anlægge sag ved en bulgarsk lokalafdeling af den europæiske patentdomstol, hvor proceduresproget er bulgarsk«, forklarer Jakob Krag Nielsen.

»Det ville være en stor omkostning for det danske firma at skulle forsvare sig dernede, og vanskeligt at følge med i retsforhandlingen med simultantolk. Men konsekvenserne af ikke at gøre det, ville for det danske firma være et forbud mod salg ikke bare i Bulgarien, men i hele EU – altså også på virksomhedens hjemmemarkeder i Danmark og Sverige«, afslutter Jakob Krag Nielsen.

Vær beredt på fremtiden!
Ifølge Ejvind Christiansen, patentagent for rådgivningsfirmaet Zacco, der hjælper danske virksomheder med at ansøge og forsvare patenter, er der i fremtiden god grund til at være forudseende for danske eksportfirmaer, og holde øje med konkurrenternes patentaktiviteter. Måske endda nedlægge indsigelse imod konkurrenters patentansøgninger, før de bliver godkendt for at forbedre sin stilling før en evt. retssag.

»Mange patentsretsager forliges på et eller andet tidspunkt, og der afhænger meget af ens styrkeposition. Der lønner det sig at have været på forkant og måske have sendt en ugyldighedsindsigelse afsted, alene for at stå stærkere senere«.

FAKTA:

HVORNÅR KAN ENHEDSPATENT BETALE SIG?

Et patent i Danmark koster 5.850 kroner at tegne, plus et årligt stigende gebyr. Det koster i dag cirka 30.000 kroner at tegne et almindeligt europæisk patent foruden omkostninger til oversættelse, validering og patentagenter i de enkelte lande, hvor patentet skal gælde.
Prisen på et kommende enhedspatent er endnu ikke fastsat, men den danske regering har tidligere anslået, at et enhedspatent vil være fordelagtigt for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i flere end 4-6 lande.