Energisikkerhed: Østeuropa har sovet i timen

ENERGI. I juni lukkede Rusland gashanen til Ukraine som led i den fortsatte krise mellem de to lande. Et sådant stop for gas-leverancer til Europa er et scenario der gør mange østeuropæiske lande nervøse. Syv EU-lande i Skandinavien, Baltikum og Østeuropa importerer mellem 90 og 100 pct. af deres gas fra Rusland. Det gælder Estland, Finland, Letland, Litauen, Slovakiet, Ungarn og Bulgarien. Indtil nu har svaret været at gemme gas til kolde tider i store lagre. Det gælder f.eks. Letland, der kan gemme gas til et helt års forbrug, men det er en nødløsning. Optimalt set skulle der bygges et nyt energinet, der forbinder hele EU og sikrer en stabil energiforsyning.

Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi mener, at EU-Kommissionens strategi for en fælles energipolitik er for uambitiøs:

»Krisen i Ukraine har været endnu en påmindelse om, at vi ikke bare kan regne med, at russerne fortsat leverer os energi. De sidder med fingeren på den røde knap og kan bruge det som et våben. Derfor er det fint, at vi kigger på infrastrukturen inden for vores energisektor, således at vi i fremtiden meget nemmere kan transportere energi til hinanden,« siger Anders Stouge.

Vesteuropa på sikker grund

Vesteuropa har dog ingen grund til at være bekymret for den fremtidige forsyningssikkerhed, mener Jørgen Henningsen, der er forhenværende chefrådgiver i EU-Kommissionens generaldirektorat for energi og transport.

»Sagen er, at de fleste gamle europæiske medlemslande som f.eks. Tyskland, Østrig, Frankrig og Danmark fra starten har sikret sig, at gasforsyningerne kom flere steder fra således, at hvis der opstod et problem, som var teknisk eller politisk begrundet – så ville man have et energialternativ,« siger Jørgen Henningsen.

Derfor klinger kritik af gasafhængighed af Rusland hult, mener Jørgen Henningsen. Russisk gas udgør kun 24 pct. af EU's samlede gasforbrug og i det store billede kun fem pct. af EU's samlede energiforbrug.

»Selvom man historisk set har fået mest gas via Ukraine fra Rusland, så har det hele tiden været et spørgsmål om prisen. EU har i øjeblikket et stort antal ubrugte gasterminaler til flydende naturgas. De bliver ikke brugt på nuværende tidspunkt, og derfor ser det ud som om, at vi er meget afhængige af russisk gas. Men reelt har vi mange alternativer,« siger Jørgen Henningsen.

Østeuropa i klemme

Mens Vesteuropa således har gode muligheder for at klare et russisk gasstop, ser det anderledes ud for de østeuropæiske lande. I Østeuropa har der ikke været interesse for at investere i forsyningssikkerhed tidligere, da det koster mange penge og ikke tjente noget kommercielt formål så længe gassen flyder. Derfor er et energinet mellem landene i øst ikke blevet bygget.

»Det er klart, at hvis de baltiske lande skal have en alternativ forsyning eller gas-lagre, så koster det jo mange penge og betaler sig ikke tilbage i kommerciel sammenhæng på det liberaliserede gasmarked. Men der er dog fremskridt. Litauen er i gang med at etablere en terminal for flydende naturgas, og det samme gør sig gældende for Polen, som langsomt er ved at erkende, at man har sovet i timen,« siger Jørgen Henningsen og understreger, at også Slovakiet, som tidligere har været 100 pct. afhængig af Ruslands energileverancer, nu har sikret sig, at de også kan få gas vestfra.

Slovakiet hjælper Ukraine

Netop Slovakiet har indgået en aftale med EU og Ukraine i et forsøg på at mindske ukrainernes afhængighed af gas fra Rusland. Aftalen, der blev underskrevet i maj, indebærer, at Slovakiet skal levere gas til Ukraine. Men da der er tale om gas, som slovakkerne har købt i Rusland og fået leveret via rørledninger gennem Ukraine, protesterer russerne. De vil ikke bare se passivt til, mens EU underminerer deres gas-klemme på ukrainerne.

Slovakiet får omkring 60 pct. af sine gasforsyninger fra det statsejede russiske Gazprom, der har gjort det klart, at alle parter skal være involveret i aftalen, hvis Slovakiet skal videresælge gassen til Ukraine. Det opfatter den slovakiske regering som en slet skjult trussel om, at Gazprom kan skrue prisen i vejret, som det er sket over for Ukraine. 

Kristian Foss Brandt er freelancejournalist og Centraleuroparedaktør på Magasinet rØST