Finland som tøffelhelt

Den 1.300 kilometer lange fælles grænse med Rusland har historisk sat sit præg på Finland. Under den kolde krig blev udtrykket ”finlandisering” opfundet for at beskrive, hvordan et lille land tilpasser sig politisk for at holde sig på god fod med en magtfuld nabo.

»Man var bange for, at hvis man ikke tilpassede sig, så kunne man risikere, at Rusland ville erobre Finland. Det var situationen op gennem den kolde krig, og det er den frygt, som stadig sidder i finnerne,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen, som er ekstern lektor på Københavns Universitet.

Da den borgerlige regering i Finland for nylig besluttede at godkende et nyt atomkraftværk, som til dels er ejet af det russiske firma Rosatom, fik udtrykket nyt liv. Formanden for det finske parti De Grønne, Ville Niinistö, kaldte beslutningen for en ”antydning af finlandisering,” fordi den står i kontrast til EU-sanktionerne mod Rusland.

Niinistös udtalelse provokerede den politiske elite:

»Det ramte virkelig et ømt punkt. Reaktionen var ’nej, finlandisering har intet med beslutningen af gøre’«, siger Niinistös partifælle, det finske medlem af EU-Parlamentet Heidi Hautala til NOTAT.

Afhængig af Rusland

»Det vil blive interessant at se, hvad den endelige beslutning bliver i parlamentet omkring projektet. Det er ikke ligesom andre beslutninger om atomkraftlicenser, fordi vi befinder os midt i en krise. Nogle lande har valgt, indtil videre, helt at stoppe samarbejdet med Rusland omkring nye atomprojekter«, siger hun.

I Lars Hovbakke Sørensens optik skal regeringens beslutning ses i lyset af Finlands økonomiske og energimæssige afhængighed af naboen mod øst. Finland får størstedelen af sin importerede energi fra Rusland og er afhængig af at kunne eksportere varer dertil.

At lægge atomaftalen, som har været undervejs siden 2010, på is på grund af den aktuelle krise, ville kunne blive opfattet som en provokation mod Rusland. 

Ønske om NATO-medlemskab

Finland forsøger dog samtidig at markere, at man ikke er under Ruslands tøffel. Således ytrede den finske premierminister Alexander Stubb for nylig ønske om finsk medlemskab af NATO. Det vakte røre i den russiske lejr, hvor premierminister Medvedev kaldte Finland det mest russisk-fjendske land i Europa.

Hvad angår den finske befolkning, har de aktuelle begivenheder øget støtten til NATO-medlemskabet. Men der er fortsat splittelse, mener Lars Hovbakke Sørensen:

»Nogle mener, det er klogest at træde varsomt i forhold til Rusland og ikke provokere dem. Så er der nogle, som på baggrund af de aktuelle begivenheder (krisen i Ukraine, red.) gerne vil med i NATO.«

Heidi Hautala genkender billedet:

»Det handler i virkeligheden om, hvordan vi skal forholde os til en nabo, som så tydeligt har overtrådt international lov. Folk har meget forskellige meninger omkring det, alle dog med udgangspunkt i vores fælles historie med Rusland«, slutter Hautala.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1278 1. december 2014