Frihandel i geopolitikkens skygge

EU’s østlige partnerskabsprogram fik endelig lidt succes, da Ukraine, Moldova og Georgien underskrev partnerskabsaftaler med EU den 27. juni i Bruxelles. Aftalerne afskaffer toldsatser og ensretter lovgivning og procedurer efter EU’s standarder, så de tre lande kommer så tæt på EU som muligt uden at blive medlemmer af unionen.

Professor Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i EU’s handelsaftaler på Københavns Universitet, ser aftalerne som et eksempel på EU’s nye handelspolitik:

 »EU’s dagsorden har handlet om at åbne nye markeder og fjerne toldsatser, men også med en ambition om at liberalisere markeder, der går videre end WTO-systemet. Man skal ind og snakke tekniske standarder for forskellige varegrupper. På den måde kommer EU til at definere nogle generelle regler i frihandelsregimet. Det spil er aftalen med østlandene en del af,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Aftalerne med Georgien, Ukraine og Moldova er ikke af særlig stor økonomisk betydning, men medtænker man den påvirkning, de har på EU’s rolle som standardskaber for frihandel i verden, betyder de noget.

En fært af geopolitik

Handelsaftalen med Ukraine er en succes set fra Bruxelles, men set fra Ukraine er aftalen kun første skridt i en kamp om landets overlevelse. Så længe Rusland fortsat ser lande i nabolaget som brikker, man enten kan vinde eller tabe i et spil med EU, står Ukraine og Moldova til at miste meget handel med Rusland. Rusland aftager normalt 24 % af Ukraines eksport til en årlig værdi af 82 mia. kr.

Det vil en aftale med EU ikke kunne erstatte. Rusland har allerede lukket for import af moldovisk vin og ukrainske mælkeprodukter. Samtidig kan aftalen på sigt have mere alvorlige konsekvenser for den ukrainske økonomi. Rusland har nemlig truet med at smide Ukraine ud af SNG frihandelsaftalen (Fællesskabet af Uafhængige Stater), der blev forhandlet i 1990'erne, selvom Jens Ladefoged Mortensen bekræfter, at Ukraine sagtens kunne være med i begge aftaler, i hvert fald juridisk set.

EU ser gerne at Ukraine beholder sine frihandelsaftaler med Rusland, men realiteterne er nu engang sådan, at Ukraine må vælge side.

Toldfjernelse, harmonisering - og en overgangsordning

I foråret fjernede EU som kompensation alle toldsatser på ukrainske varer i overensstemmelse med frihandelsaftalen, uden at Ukraine behøvede at åbne sine grænser den anden vej. Aftalen træder først officielt i kraft 1. november, og er endnu ikke ratificeret af Ukraines parlament.

Ser man på EU – Ukraine-aftalens indhold, afskaffer den toldsatser på henholdsvis 98,1 og 99,1 procent af samhandlens totale værdi og harmoniserer tekniske standarder på industri- og sundhedsområdet. En markant undtagelse er landbrugssektoren, hvor EU har krævet en overgangsperiode på ti år for ukrainske landbrugsprodukter, med begrænset toldfri adgang for landbrugsvarer igennem et kvotesystem.

»Aftalen er meget attraktiv for Ukraine på trods af kvotesystemet. Man har strakt sig ret langt på landbrugsområdet fra EU's side. Og man giver en landbrugsmæssig gulerod til øst, som man ikke ville give til andre lande uden videre,« vurderer Jens Ladefoged Mortensen.

Spørgsmålet er så, om Ukraine kan leve op til EU’s reformkrav. Skulle Ukraine have maksimalt udbytte af aftalen, burde reformer af landets økonomi være startet for 15 år siden. Som det er nu, har regeringen kun magt over landet med støtte fra forskellige grupper af ukrainske forretningsmænd, der ikke alle har lige stor fordel af at liberalisere økonomien og skabe gennemsigtighed i alle kroge.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1275 som udkom 1. september 2014