Hvem skal jeg kæmpe for - hvad er mit våben?

”Den etablerede fagbevægelses største udfordring er at sikre, at der er en forståelse for, at arbejdskraftens frie bevægelighed er helt nødvendig for vores økonomi og vores vækst.”

Sådan siger EU-chef i Dansk Metal, Jens Bo Andersen, på spørgsmålet om, hvad der er fagbevægelsens største europæiske udfordring. Han er CO-industris Europapolitiske chef og har i samarbejde med Dansk Industri stiftet Tænketank Europa. Jens Bo Andersen anerkender, at der er udfordringer ved at have et indre marked med fri bevægelighed, men ser bekymret på de diskussioner, der har været omkring velfærdsturisme og social dumping i løbet af de seneste år. Ifølge Andersen er indtrykket af, at Danmark bliver oversvømmet af billig østeuropæisk arbejdskraft skabt af uhæderlige arbejdsgivere, som omgår reglerne.

EU udfordrer på to måder

Der er ellers flere eksempler på, at fagbevægelsens organisationsformer har været presset på grund af EU. Jens Arnholtz, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet peger på, at EU i særlig grad udfordrer det danske arbejdsmarked på to måder.

For det første kan domstolsafgørelser som Laval-dommen, hvor EU-Domstolen anerkendte, at fagbevægelsens kollektive aktioner kan være i strid med den frie bevægelighed, lægge pres på de faglige organisationer i de nordiske lande.

»Det er et sammenstød mellem en forhandlingskultur, som vi har på det danske arbejdsmarked over for en juridisk model, hvor man har nogle grundlæggende rettigheder og regler, som domstolen ud fra formalia afgør, hvad betyder,« siger Jens Arnholtz, der har forsket i Laval-dommens betydning for dansk fagbevægelse.

For det andet presser EU’s minimumsregler for løn og arbejdsvilkår fagforeningerne, da arbejdsgivere lettere kan argumentere for, at konkurrenceevnen forværres, hvis standarder er højere end EU-niveauet, mener Jens Arnholtz.

Store forskelle i den europæiske fagbevægelse

For at styrke sammenholdet i den europæiske fagbevægelse var CO-industri i 2012 med til at danne IndustriAll, der varetager industriarbejdernes interesser i EU. Jens Bo Andersen mener dog stadig, at den europæiske faglige sammenslutning ETUC halter efter arbejdsgiverne, når det handler om at påvirke EU.

»Desværre har de faglige organisationer i Europa ikke formået at lave et stærkt europæisk samarbejde. Det har en vis tyngde, men det kan slet ikke sammenlignes med herhjemme,« siger Jens Bo Andersen.

Især spørgsmål om social dumping udstiller uenighederne i fagbevægelserne.

»Vi ser social dumping, når en fra et andet land kommer hertil og ikke får den løn, som overenskomsten giver mulighed for her i Danmark. I Polen, Estland eller Letland ser man det som muligheden for at få en løn, man kan leve af. Vi bliver nødt til at være enige om, at man arbejder på det lands overenskomster, som du befinder dig i,« siger Marie-Louise Knuppert, der er international direktør i LO.

Foruden de store økonomiske forskelle peger Jens Arnholtz på forskellige fagforeningstraditioner i Europa, der gør, at den fælles europæiske fagbevægelse er udfordret og har svært ved at nå til enighed.

»Nogle steder har man en tradition, hvor man fokuserer på at hjælpe de svageste grupper, og det er typisk en fagforeningsmodel, hvor der ikke er særlig mange fagforeningsmedlemmer, men hvor man lobbyer meget politisk. Og så har vi en tradition som i Danmark, hvor fagbevægelsen kæmper for midten og har en selvstændig reguleringsmæssige rolle via overenskomstsystemet«, siger Jens Arnholtz.

Social dumping løses nationalt

Derfor koncentrerer dansk fagbevægelse sig i overvejende grad om at få organiseret de folk, der kommer til Danmark som udstationerede, under danske overenskomster.

Efter Laval-dommen har man i fagbevægelsen lobbyet for at ændre håndhævelsesdirektivet, således at medlemslandene får bedre mulighed for at kontrollere den udenlandske arbejdskraft. Ministerrådet nåede i december sidste år frem til et kompromis, der gav mulighed for at landene kunne regulere kontrollen under opsyn fra EU-Kommissionen. Den europæiske og danske fagbevægelse tolkede dog aftalen forskelligt. ETUC kritiserede i en pressemeddelelse kompromisset for at hindre fagbevægelsens arbejde. LO ser mere positivt på udviklingen. Ifølge Marie-Louise Knuppert giver håndhævelsesdirektivet muligheder, for at Danmark kan kontrollere virksomhederne, da Danmark i forvejen har mange værktøjer til at undersøge fusk.

»Vi har lavet RUT-registeret, vi har et samarbejde mellem SKAT, politi og arbejdstilsyn. Vi har en fagbevægelse, som går ud og undersøger om forholdene er som de skal være, og det mangler man jo ret mange andre steder«, siger Marie-Louise Knuppert.