NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Indtil omkring 1800 var Italien delt i et utal af stater, der havde forskellige love og toldsatser. Men da Napoleon erobrede landet, ryddede han op i disse forhold.
Det udnyttede statsministeren i den lille stat Sardinien-Piemonte i det nordlige Italien, Cavour. Han fik i 1857 et militært samarbejde med Frankrig, som førte til, at Østrig afstod det meste af Norditalien.
Som betaling fik Frankrig byen Nice og den del af Savoyen, der lå vest og sydvest for Schweiz. Det skete efter en folkeafstemning, hvor kun 235 stemte nej.
Denne svindel ophidsede Garibaldi, der var født i Nice. Han sejlede med tusind frivillige til Sicilien og Syditalien, som faldt uden modstand, hvorefter Garibaldi overlod området til den italienske konge.
Under Første Verdenskrig støttede Italien vestmagterne og fik efter krigen Venezia-området og Sydtyrol. Det skete på initiativ af Mussolini, der få år senere tog magten i Italien med støtte af den italienske konge.
I Anden Verdenskrig gik Italien sammen med Tyskland, men hæren klarede sig så dårligt, at den skabte store problemer for tyskerne. Da allierede styrker i 1943 gik i land i Italien, blev Mussolini styrtet.
Krigen havde styrket partierne til venstre, og kommunisterne stod især stærkt i Norditalien. Men med støtte af USA lykkedes det det kristelige demokratiske parti at regere indtil 1983. Siden da har skiftende grupper og partier haft magten.