NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
GRÆKENLAND. Sidste sommer sad jeg med en græsk ven og diskuterede Grækenlands økonomiske situation. Jeg fik nær kaffen galt i halsen, da han oprigtigt mente, at Grækenland om otte år vil være på velstandsniveau med Danmark.
Det virker optimistisk. Men der er et eller andet ved de skandinaviske lande, der inspirerer grækerne. Senest har premierminister Antonis Samaras erklæret, at et eventuelt provenu fra olie- og gasudvinding i den græske undergrund vil blive investeret i et velfærdssamfund efter norsk forbillede.
Olien skulle være god nok. I 2012 hyrede den græske regering det norske selskab Petroleum Geo-System (PGS), til at lave seismiske undersøgelser af det Joniske hav, i Patrabugten og i områder syd for Kreta. Det foreløbige bud fra PGS er, at den græske undergrund kan levere op mod 250 mio. tønder råolie til en værdi af 150 mia. euro (svarende til 1125 mia. danske kroner) over de næste 30 år.
Meget af olien ligger dog ganske dybt, så det kræver særlige investeringer at udvinde den. Men den er der. PGS’ endelige rapport om den græske undergrunds naturressourcer kommer til april.
Samtidig med de gode nyheder anklager EU grækerne for at være bagud med de aftalte reformer. Regeringen i Athen værger sig ved beskyldningen. Den hævder, at 2014 bliver året, hvor væksten vender tilbage til Grækenland. Et forsigtigt vækstskøn lyder på 0,6 procent af bruttonationalproduktet i 2014 – et opsving, som grækerne er bange for at kvæle med nye sparekrav.
Senest advarede den græske finansminister Giannis Stournaras i den tyske avis Frankfurter Allgemeine imod at slå håbet om snarligt bedre tider ned. »Vi er 85 procent af vejen. Det ville være bittert, hvis vi tabte folks tillid på de sidste 15 procent af rejsen«.
Regeringen i Athen har brug for at vise den hårdt prøvede befolkning og erhvervsliv, at der er lys forude, og at dagene med en arbejdsløshed på 28 procent er talte.
Derfor må man fra EU’s side komme Athen i møde og slække det økonomiske jerngreb, hvori man holder den græske økonomi.
De olie– og gasforekomster man har fundet, kan blive starten på om ikke et skandinavisk inspireret velfærdssamfund, så en forandring af det græske samfund til det bedre. Den græske regering viser en vilje, man ikke har set før hos tidligere regeringer i landet, til at reformere, rydde op i det korrumperede statsapparat og styrke det tillidsforhold mellem regering og befolkning, der aldrig har været specielt stærkt.
En fem-punkts strategiplan for olie- og gasudvindingerne er nok det bedste eksempel. Hensyn til miljøet, mere gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og en direkte samfundsinvestering er de mest bemærkelsesværdige punkter. Punkter man ikke ville have set for bare 10 år siden.
Olien er en chance. Ikke bare for Grækenland til at arbejde sig ud af krisen, men også for EU til at vise, at man har forstået, at det græske samfund har flyttet sig. Grækerne har taget nogle kampe, som har været nødvendige, men ikke lette.
Jonas Madsen er freelance journalist med særligt fokus på Grækenland, hvor han har rejst et utal af gange.