ARTIKLER


Kort om institutionerne

EU er ikke en samlet enhed, men består af en række institutioner, der bestrider forskellige former for magt. Få overblik over dem her.


Af Rasmus Nørlem Sørensen
1. januar 2014

Det Europæiske Råd og EU’s præsident

Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt og EU-landenes øvrige 27 stats- og regeringschefer udgør tilsammen Det Europæiske Råd. De mødes i udgangspunktet fire gange årligt til topmøder, men siden krisen har det været væsentligt flere. På topmøderne fastlægger Det Europæiske Råd EU’s overordnede prioriteter og retning for fremtiden, og diskuterer de mest følsomme politiske emner mellem landene.

Lederen af topmøderne er Det Europæiske Råds faste formand, belgieren Herman Van Rompuy. Han kaldes også EU’s præsident og vælges for en tre-årig periode. Statscheferne genvalgte Herman Van Rompuy under det danske EU-formandskab i foråret 2012.

Topmøderne er lukket for de fleste. Ud over stats- og regeringscheferne er det kun EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso og EU’s præsident Herman Van Rompuy med hans lille håndfuld embedsmænd, der har lov at deltage. Tidligere sad både udenrigsministre og landenes topembedsmænd med, men efter Lissabon-traktaten reformerede Van Rompuy mødeformen og øgede sin kontrol som mødeleder.

EU-Kommissionen

UDØVENDE MAGT. Man kan sammenligne EU-Kommissionen med en regering. Men modsat i Danmark er Kommissionen den eneste institution i EU, der kan stille forslag til ny lovgivning. Kommissionen repræsenterer EU, når der forhandles om internationale aftaler med lande uden for EU.

Kommissionen overvåger også, at medlemslandene overholder EU-lovgivningen, og den forvalter EU’s budget.

Alle 28 medlemslandes regeringer udpeger hvert femte år en kommissær. Den danske EU-kommissær hedder Connie Hedegaard og er fra Det Konservative Folkeparti.

Kommissionens formand er i øjeblikket portugiseren José Manuel Barroso. Han er valgt af Det Europæiske Råd og godkendt af EU-Parlamentet. Kommissionens formand tildeler de forskellige kommissærer et ansvarsområde, ligesom statsministeren i Danmark sætter et hold af ministre. Connie Hedegaard har ansvaret for klimapolitikken.

Kommissærerne repræsenterer EU og ikke deres hjemlande. Når de træffer beslutninger, kræver det flertal internt i Kommissionen, men det sker oftest i enighed mellem kommissærerne. Kommissionens afstemninger er hemmelige. Kommissionen råder over en fast stab på ca. 25.000 embedsmænd. De er fordelt i generaldirektorater, hvilket svarer nogenlunde til ministerier.

Ministerrådet

LOVGIVENDE MAGT. Ministerrådet kaldes ofte blot Rådet og er EU’s mest magtfulde lovgivende organ. Ministerrådet består af ministre fra alle EU-landene, der behandler og vedtager lovforslag fra Kommissionen. Er der tale om en sag på sundhedsområdet, er det sundhedsministrene, der mødes for at drøfte forslaget. Gælder det miljø, er det miljøministrene.

Stemmerne i Ministerrådet fordeles efter landenes størrelse. Danmark har syv stemmer og Tyskland har 29 ud af i alt 352 stemmer.

Ministerrådet har i alt ti forskellige sammensætninger, hvor forskellige ministre mødes fast. Det er områder som landbrug og fiskeri, økonomi og finans, indre marked og udenrigsanliggender.

Møderne ledes af det land, der har EU-formandskabet netop det halvår. Møderne om udenrigsanliggender ledes dog af britiske Catherine Ashton, EU’s udenrigsminister.

EU-Parlamentet

LOVGIVENDE MAGT. EU-Parlamentet (eller Europa-Parlamentet) er EU’s andet lovgivende organ, der ligesom Ministerrådet behandler og vedtager lovforslag fra Kommissionen.

Parlamentet er medlovgiver på størstedelen af lovgivningen, men ikke på mange af de store økonomiske beslutninger, som EU har truffet siden krisen. Parlamentet vedtager EU’s budget sammen med Ministerrådet, og skal også godkende, at Kommissionen forvalter budgettet ordentligt.

Parlamentet består af politikere, der hvert femte år bliver valgt ved direkte valg i EU’s 28 lande. Næste valg til EU-Parlamentet er den 25. maj 2014.

Danmark har 13 medlemmer og Tyskland har 99 medlemmer ud af i alt 766 i parlamentet. Parlamentarikerne har fordelt sig i syv politiske grupper, samt en gruppe for de 31 medlemmer, der enten ikke må eller ikke vil være medlem af en gruppe.

Af de danske parlamentarikere sidder fem i den socialdemokratiske gruppe, Parlamentets andenstørste gruppe. Venstres tre medlemmer sidder i den liberale gruppe. Her ville De Radikale også sidde, hvis de var valgt ind. Resten har fordelt sig i den konservative gruppe, som er Parlamentets største, og i den grønne gruppe, i frihedsgruppen, i den EU-skeptiske konservative gruppe og i venstrefløjsgruppen.

Der er i øjeblikket borgerligt flertal i Parlamentet. 

EU-Domstolen

DØMMENDE MAGT. EU-Domstolen skal sikre, at EU’s lovgivning fortolkes ens i alle EU’s medlemslande. Den er øverste dømmende myndighed i EU.

Domstolen dømmer i sager om medlemstaternes forpligtelser overfor EU. EU-Domstolen består af 28 dommere, én fra hvert medlemsland. Landenes regeringer udnævner dommerne for seks år ad gangen. Afgørelser ved EU-Domstolen fører nogle gange til, at medlemslande må ændre deres lovgivning.