NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kroatien: "Vi har ikke tid til EU"
Den kroatiske befolkning er frustreret over en økonomi i krise og oplever ikke, at de knap halvandet års EU-medlemskab har hjulpet. Resultatet er, at de færreste gider forholde sig til EU, siger kroatisk professor.
Af Emilie Ellehauge
1. november 2014
Der er ikke meget optimisme at spore hos kroaterne 16 måneder efter, at landet officielt blev optaget i EU. Og ingen tillid til, at den kroatiske regering eller EU-institutionerne kan løfte landet ud af det økonomiske dødvande.
Professor Visnja Samardzija, som er leder af afdelingen for europæisk integration på Zagreb Universitets institut for internationale relationer, forklarer det således:
»De økonomiske problemer overskygger alt andet lige nu. Så der er ikke meget plads til EU-politik i hverken medier eller folks bevidsthed.«
Da kroaterne gik til stemmeurnerne ved EU-parlamentsvalget i maj, dukkede kun 25 pct. op. Dermed er valgdeltagelsen i det nye medlemsland blandt EU's laveste.
Svært at trække penge til
Kroatien er ifølge tal fra Verdensbanken det eneste land i EU, foruden Grækenland, hvis samlede økonomi er skrumpet siden 2008. Det ændrede optagelsen i 2013 ikke på. Og mens Grækenland begynder at vise spæde tegn på økonomisk opsving, rykker Kroatien sig tilsyneladende ikke ud af stedet. Derfor tænker de færreste kroatere på EU som nogen stor frelser.
Men den virkelige forklaring er, mener professor Samardzija, at kroaterne selv har været dårlige til at hive penge ud af EU's kasser. For at få bidrag fra EU’s strukturfonde, hvis formål er at udligne økonomiske og sociale forskelle og skabe vækst og beskæftigelse, skal man søge penge til specifikke og veldokumenterede projekter. Det har Kroatien ikke formået.
»Forventningerne til EU-medlemskabet var høje, men vi var ikke gode nok til at forberede projekter, der kunne trække penge til«, siger hun.
Tror ikke på EU
Mange forventede, at valget i maj ville blive et stort samtaleemne i Kroatien, når landet lige var blevet optaget i EU. Men sådan gik det ikke. Det skyldes blandt andet, at kroaterne samtidig var ramt af massive oversvømmelser og et nærtstående lokalvalg. Men ligeså meget, at befolkningen er uvidende og skeptiske overfor EU, mener Samardzija:
»Eurokrisen har helt sikkert betydet, at folk ikke tror så meget på EU. På den måde kan man vist ikke sige, at vi blev optaget i EU på det mest heldige tidspunkt. Samtidig kender folk ikke deres rettigheder og forstår ikke, hvordan de kan få indflydelse på EU. Både politikerne og befolkningen skal opdrages i det her system og lære, hvordan den demokratiske proces fungerer«.
Fremtiden
Det vigtigste lige nu er at få vendt økonomien, mener professor Samardzija:
»Optimismen og opbakningen til EU tror jeg ikke kommer, før den økonomiske situation i Kroatien bliver bedre«.
Hun ser ingen nem vej ud af recessionen, men mener det er afgørende, at regeringen bliver bedre til at udnytte EU's ressourcer. Så det er paradoksalt, mener hun, at kroaterne kigger indad, mens en stor del af løsningen kan ligge derude – hos EU.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1277 1. november 2014