NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
LEDER: Østudvidelsen i bakspejlet
De ti år siden østudvidelsen har ændret både EU og de nye medlemslande. Det skriver gæsteredaktør Peter Zacho Søgaard i denne leder til det aktuelle nummer af NOTAT.
Af Peter Zacho Søgaard
4. august 2014
I år kan EU fejre 10 års-jubilæet for den største udvidelse i fællesskabets historie. Ti nye lande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Malta og Cypern blev i 2004 lukket indenfor i klubben efter en lang og hård forhandlingsproces. Siden er EU vokset endnu mere med Rumæniens og Bulgariens tiltræden i 2007 og Kroatiens tiltræden sidste år som det 28. medlem.
Udvidelsen har ændret både de nye og de gamle lande. Et EU med 28 medlemmer kan ikke træffe beslutninger så nemt som et EU med 15 medlemmer, så udvidelsen har tvunget et EU igennem, hvor hver enkelt stat bestemmer mindre og flertalsbeslutninger oftere kan trumfe mindretallet. Vejen derhen har dog været lang og kringlet, hvad sagaen om vedtagelsen af Lissabon-traktaten i 2009 vidner om.
Samtidig har udvidelsen af det indre marked sat fokus på, at de store økonomiske forskelle mellem øst og vest 10 år efter 2004 stadig består og gør arbejdsmarkedet i visse vesteuropæiske lande attraktivt for mange østeuropæere. Vesteuropæiske penge er omvendt flydt den modsatte vej og har medvirket til en ny europæisk økonomi, hvor parløbet mellem Tyskland og Polen nu står centralt.
Udvidelsens konsekvenser for os i Danmark er dækket til hudløshed i danske medier. Både i forhold til social dumping, børnepenge på tværs af grænser og indbrud i danske villaer. Det er kommet så vidt, at danske politikere generaliserer ”østeuropæere” som en samlet gruppe, uden at skele til, at man omtaler et halvt kontinents borgere fra Vilnius til Bratislava.
Vi på NOTAT vil gerne vende spørgsmålet om: Hvad har østudvidelsen betydet for østeuropæerne? Har adgang til EU givet det økonomiske rygstød, befolkningerne drømte om, eller er der en bagside af medaljen? Hvad har EU-medlemskabet gjort for demokratiet hos de nye medlemmer? Har det slået rod eller er EU-medlemskabet blevet en sovepude, der hverken fremmer demokratisk deltagelse, eller skærmer mod magtbegærlige politikere?
NOTAT forsøger i dette sommernummer at give et bud på, hvad Østeuropa fik ud af 10 år i EU. Nummeret er blevet til i samarbejde med redaktionen af Magasinet rØST, der skriver om østeuropæisk politik og kultur.