"Klimaet må ikke blive en eftersætning"

Fem år. Så længe har Connie Hedegaard stået i spidsen for EU’s klimaindsats. Men den 1. november takker hun af og overlader ansvaret til sin efterfølger, spanieren Miguel Arias Cañete.

Hvordan ser du tilbage på din tid som kommissær?

»Det har været en tid, der har stået i den økonomiske krises tegn. Mange ting har været lodret op ad bakke. Når det er sagt, er jeg stolt af at have gennemført, at 20 procent af hele EU’s budget skal bruges til at fremme den grønne omstilling. Det er en ny måde at tænke et budget på, i stedet for at parkere klima og energi henne i et hjørne.«

Connie Hedegaard ser også med stolthed tilbage på det, der er blevet Kommissionens forslag til klimamål for 2030.

»2030-målene er et område, som man har kæmpet ufatteligt meget om bag kulisserne. Nu tror jeg alle kan se, hvorfor det var så vigtigt at få gjort netop i denne kommissionstid, og måske også inden Donald Tusk kommer til at sidde for bordenden i det Europæiske Råd.«

Da Connie Hedegaard bliver spurgt til de største udfordringer i tiden på posten, svarer hun:

»Det er jo klart en udfordring, når man skal have alle ombord, som med 2030-målene. Og så var der jo den økonomiske krise, hvor mange lande ikke havde overskud til at tænke på andet end deres egne aktuelle problemer. Min udfordring var at understrege, at vi på trods af kriser er nødt til at tænke langsigtet. Hvis vi ikke gør det på EU-plan, hvordan skal man så kunne regne med, at man gør det nationalt?«

EU's regeringsledere mødtes 23. og 24. oktober for at vedtage 2030-målene, som indgår i den samlede klima- og energipakke. Udfaldet af topmødet blev en mindre ambitiøs aftale, end Kommissionen havde lagt op til.

Men hvilken vækst

En anden udfordring for Connie Hedegaard har været kampen for at skabe bevidsthed om, at klima, energi og økonomi hænger sammen.

»Hvor der er nogen, som har været meget fokuserede på, at nu skal vi klare den økonomiske udvikling og skabe vækst, så mener jeg, at vækst kun er én ting. Det handler altså virkelig meget om, hvilkenslagsvækst. Den er simpelthen nødt til at være mere bæredygtig og mere grøn, og hvis man gør det rigtigt, så kommer jobbene også dén vej fra.«

Oplever du, at holdningen til grøn energi, økonomi og handel har rykket sig i din tid som klimakommissær?

»Når jeg hører IMF, Verdensbanken og OECD begynde at sige, at man kun får gang i økonomien på en fornuftig måde, hvis man også forstår, hvor alvorlig klima-udfordringen er, så synes jeg, at der sker noget. Også selvom det går for langsomt.«

CO2-kvoter

Et af de tiltag, som Kommissionen har været mest udskældt for på klimaområdet, er det markedsbaserede system, der tillader handel med CO2-kvoter. Mange mener, at systemet har spillet fallit, fordi der har været for mange og for billige kvoter på markedet.

Men så firkantet synes Connie Hedegaard ikke, det kan stilles op.

»Kina skrev for 14 dage siden under på et ”global statement” sammen med 72 andre lande om, at nu skal vi sætte en pris på CO2 globalt. Havde jeg sagt det for fire eller fem år siden, så havde folk svaret: Du drømmer, det kommer ikke til at ske. Det er lidt ligesom med Festen af Thomas Vinterberg. Man kan holde to forskellige taler: Den negative om, at tingene går for langsomt, eller den positive om, hvor meget der faktisk er sket.«

Men noget kunne man vel have gjort anderledes i forhold til kvoterne?

»Det er svært at sige, uden det bliver konstrueret. Når der kommer sådan en enorm krise rullende, hvor aktivitetsniveauet i samfundet pludselig i den grad daler, så ville det jo være underligt, hvis man kunne lade et markedsstyret system helt upåvirket. Da vi ville gøre noget ved det og lade være med at poste flere kvoter ud i omløb, så stejlede en del medlemsstater og rigtig mange parlamentarikere pludselig.«

Hun tror, at Kommissionens nye forslag om en permanent ændring af kvote-systemet over de næste måneder vil få folk til at se anderledes på det.

»Fordi det trods alt er gået op for landene, at bare fordi man interesserer sig for markedet, betyder det ikke, at det skal være fuldstændig fri af politiker-hænder.«

Klimakamp i Kommissionen

Analyser har ofte peget på, at Connie Hedegaard trods sit store engagement var oppe imod så hårde modstandere internt i Kommissionen, at hun ikke kunne gennemføre de klimatiltag, hun gerne ville. Men det billede nuancerer hun:

»Mange af de førnævnte ting, inklusive 2030-pakken, er jo gået igennem på møderne og ikke på embedsniveau. Og det er ikke ligefrem små ting. Ofte har energi-kommissæren (Günther Oettinger, red.) og jeg skullet fremsætte tingene sammen. Vi skulle være enige. Men nogle af de diskussioner, der var tilbage til hele Kommissionen til sidst, var jo blandt andet, fordi Oettinger ikke gik ind for et 40 pct. CO2-mål. Han syntes, det var for højt. Men det vandt vi jo alligevel.«

Hvordan tror du, det bliver i Junckers nye kommission – hvor meget kommer klima- og miljøhensyn til at vægte?

»Hvis stats- og regeringscheferne får vedtaget pakken med de tre mål og ambitionsniveauet på topmødet i oktober (endnu ukendt på interviewtidspunktet, red.), så vil det jo i den grad komme til at sætte rammen for Kommissionen de næste fem år. Så er opgaven ligesom defineret.«

Energiunion

Noget af det, som Connie Hedegaard ikke får lov at opleve i sin tid som kommissær, er realiseringen af den energiunion, som den nye rådsformand Donald Tusk er ophavsmand til.

Hvad tænker du om de planer?

»Jeg er helt sikker på, at tyskerne vil sige, at det i hvert fald ikke må betyde, at der skal være fælles indkøb af for eksempel gas. Det var jo en del af det, som Tusk oprindeligt foreslog. Men med en bedre forbindelse over landegrænserne tror jeg, at der vil være stor vilje til at sætte kød og blod på den energiunion.«

Hun mener dog, at det springende punkt bliver at foretage de rigtige investeringer, der kan gøre det mere fleksibelt at producere vedvarende energi, så man kan komme af med det til en fornuftig pris.

Hvad betyder Rusland i den forbindelse?

»Det er tankevækkende, at vi på årsbasis fra EU’s medlemslandes side poster cirka 140 milliarder euro i Putins Rusland. Det har jeg brugt som et af de stærkeste argumenter for energieffektivisering. Det er også lidt tankevækkende, at de mindstenergieffektive medlemsstater er dem, der er mestafhængige af Putin.«

Klima og energi under én hat

I den nye Kommission har Juncker valgt at slå klimaposten sammen med energiposten, der efter planen skal besiddes af spanieren Miguel Cañete, som har været kritiseret for sine forbindelser til olieindustrien og for en fattig klima- og miljøprofil. Så hvad mener klimakommissæren om, at hendes efterfølger skal dække begge områder – skulle det være sket noget før?

»Det mest afgørende er, at man har en fornuftig arbejdsdeling og tænker klima ind i alle sektorpolitikker. Det er en måde at sige, at klima ikke er noget, der skal ind som en eftersætning, når I er færdige med alle jeres forskellige politikker. Nej, det skal tænkes ind fra starten. Og det kan man gøre på mange måder. Nu får EU formentlig en energiunionskommissær og en klima- og energikommissær, men det afgørende er, hvilken arbejdsdeling, de får.«

Først efter hendes mandat er udløbet 1. november, vil Connie Hedegaard afsløre, hvad hun skal lave, når hun ikke længere skal være klimakommissær i EU.
»Klima- og energipakken skal først lige i hus.«

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1277 1. november 2014