"Jeg har brugt min grundlovssikrede ytringsfrihed"

At optræde i medierne er ikke nyt for Lars Erslev Andersen. De fleste kender ham nok fra tv, hvor han hyppigt kommenterer på sit ekspertområde, terrorisme og Mellemøsten.

Men i august oplevede seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) at være centrum for noget, man næsten kunne kalde en mediestorm. Det skete, da han som følge af somme-rens ophedede konflikt mellem Israel og Palæstina havde skrevet under på et manifest, der fordømmer Israels angreb på civile i Gaza.

Det faldt ikke i god jord hos Morten Messerschmidt. Han sendte en skriftlig klage til både Lars Erslev og forskerens øverste overordnede.

Det fik Lars Erslev til at skrive et debatindlæg i avisen, hvor han forsvarer sin ytringsfrihed. Det provokerede så både læsere og avisens redaktion, der tog sagen op i en leder. Jyllands-Posten mente, at Lars Erslev Andersen såede tvivl om sin egen troværdighed ved at tilkendegive politiske synspunkter.

Jeg møder Lars Erslev Andersen til en snak om, hvor han selv synes, grænsen går som forsker. Men først lidt om, hvordan det gik til, at han skrev under på manifestet.

Konflikten inde på livet

Selvom Lars Erslev Andersen forsker i Mellemøsten, havde han ikke besøgt Israel-Palæstina i 12 år, da han vendte tilbage i 2014. Han havde oplevet den massive overvågning som for ubehagelig. Da han alligevel vendte tilbage sammen med nogle unge, danske studerende, var det fordi han følte sig nødsaget til som forsker at kende konflikten på nært hold.

Ved ankomsten blev to studerende tilbageholdt af israelske paskontrollører i Tel Aviv lufthavn i henholdsvis otte og 12 timer. Men det var åbenbart ikke nok. Da gruppen ankom til Jerusalem, blev den ene igen tilbageholdt ved checkpoints med den begrundelse, at ”den var gal med passet”. Det skete gentagne gange.

»Det er vanskeligt at få ind i sit lille forskerhoved, at det er dagligdag dernede. At Vestbredden er helt domineret af Israel, enten af bosættelser eller af sikkerhedsforanstaltninger. Og at alt sker under det internationale samfunds billigelse.«

Det var oplevelsen af konflikten på nært hold, som fik Lars Erslev Andersen til efterfølgende at sætte sin underskrift på manifestet i Politiken. I alt 27 kendte personer skrev under.

»Jeg synes, det var ekstremt vigtigt at sætte fokus på, at denne konflikt ikke kan løses med krig. Og at der ikke har været tale om reelle forhandlinger.«

Messerschmidts embedsmisbrug

Det overraskede ikke Lars Erslev Andersen, at manifestet udløste en reaktion. Han har ofte været udsat for at blive kritiseret for sine udtalelser. Men han mener alligevel, at Morten Messerschmidt gik over stregen.

»Én ting er at indgå i en debat, eller at latterliggøre mig i avisen. En anden ting er, at han faktisk sender mig en mail, hvor han beklikker min forskerrolle, og samtidig sender en mail til min bestyrelsesformand. Det er simpelthen embedsmisbrug.«

Jyllands-Posten udtrykker i en leder, at det både er dig og Messerschmidt, der afviger fra at agere professionelt som embedsmænd. Hvad mener du om det?

»Det er jo et gængs synspunkt, at når man er forsker og udtrykker sin egen holdning, så mister man troværdighed. Men det er jeg egentlig ret uenig i. Jeg mener Jyllands-Posten forvrænger proportionerne. De anerkender godt nok Morten Messerschmidts embedsmisbrug, men konklusionen bliver, at der står 1:1 mellem ham og mig. Men jeg har foretaget mig noget, som hverken er moralsk eller lovgivningsmæssigt kritisabelt. Jeg har brugt min grundlovssikrede ytringsfrihed. Konklusionen bliver, at jo mere du ved, desto mindre må du sige. Det giver ikke mening ud fra demokratisk tankegang.« 

Når viden bliver politik

Man skal være særligt varsom med at udtale sig om konflikten mellem Israel og Palæstina, mener Lars Erslev Andersen. Men man skal også være opmærksom på, at kritikken for at have holdninger som forsker, sjældent er af principiel karakter. Den er politisk. Det viser reaktionen på hans udtalelser i Jyllands-Posten om Muhammed-krisen.

»Der sagde jeg, at jeg principielt ikke synes problemet var, at Jyllands-Posten havde lanceret disse tegninger, men hørte da intet fra Morten Messerschmidt eller andre. Tværtimod blev jeg citeret, fordi jeg havde givet udtryk for en holdning. Når man siger noget, de godt kan lide, så kan de bruge ens forskerstatus til noget. Men når man siger noget, de ikke kan lide, så er det fordi, man er en dårlig forsker.«

Lars Erslev står ikke alene om at få verbale tæsk, når han udtrykker de ’forkerte’ holdninger. Det samme har EU-forsker Marlene Wind oplevet, da hun for nogle år tilbage kaldte Dansk Folkeparti's forslag om grænsebomme for valgflæsk.

»Hendes udtalelse var meget malerisk, og det var klart, at det ville få Dansk Folkeparti til at reagere. Hun kunne have udtrykt sig mindre polemisk. Jeg undrer mig mere over mit eget eksempel. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke må påpege, at Israel systematisk overtræder international lov, mens det internationale samfund bare ser på.«

 ”Jeg er ikke meningsdanner”

Er det vigtigt, at man bruger sin viden til at udtrykke sin mening?

»Det er et meget abstrakt spørgsmål. Jeg er ikke politiker, og jeg er heller ikke aktivist, og jeg har været overordentligt tilbageholdende med at udtale mig om det ene og det andet. Vi har en række mennesker, som har det som deres hovedbeskæftigelse at være meningsdannere.«

Og det er ikke din?

»Absolut ikke. Hverken som privatperson eller som forsker. Min metier er at lave forskning og at formidle forskningsresultater. Det synes jeg til gengæld er vigtigt – at blive ved med at dokumentere, hvad der foregår.«

Når det er sagt, så afviser Lars Erslev Andersen, at fuldstændig objektivitet skulle være mulig for forskere.

»Forskning er altid fortolkning. Der kan altid være uenighed om, hvordan noget skal fortolkes, men den uenighed styrer man igennem argumenter, som så er bygget op omkring den internationale forskningslitteratur. Hvor politikere kan tale ud fra deres følelser, skal man som forsker sørge for at dokumentere det, man siger. At Israel for eksempel bryder international ret.« 

Blå bog Lars Erslev Andersen

Født 1956.

Opvokset i Haderslev

Cand.mag. i idéhistorie og mellemøststudier 1986.

Ansat på Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, 1991-2007, først som videnskablig medarbejder, siden som afdelingsleder og lektor.

I dag seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han koordinerer indsatsområdet, Mellemøsten.

Medlem af udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab og tidligere udsendt som valgobservatør til Palæstina, Nicaragua og Yemen.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1276 som udkom 1. oktober 2014.