ARTIKLER


Monopoler er kun sjove i brætspil

NOTAT har spurgt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om begrundelsen for, at monopoler er skadelige.


Af AGNETE GERSING
3. februar 2014

FRI KONKURRENCE. De fleste af os kender brætspillet Matador eller Monopoly. Vi higer efter at købe, udleje eller sælge ejendomme så fordelagtigt, at man bliver spillets eneste matador og den rigeste.

Samme drivkraft har mange virksomheder efter at blive meget store – og det er helt naturligt og sundt for konkurrencen. Men hvis virksomheder bliver så store, at de har monopol, er det til stor skade for både forbrugerne og for samfundet.

En virksomhed, der ikke har nogle konkurrenter, kan nemlig i ro og mag sætte sine priser højt og undlade at udvikle nye og bedre produkter og ydelser. Resultatet er højere priser for forbrugerne og lavere vækst i samfundet.

Det er ikke forbudt at være et monopol eller en meget stor spiller på et marked.

Nogle gange er virksomheder tæt på at have monopol, fordi de i en periode har været meget dygtige og tilbyder et efterspurgt produkt. Apple kunne være et godt eksempel. Apple havde i en periode monopol på tablets, fordi de først havde fået den gode idé. Hvis konkurrencen fungerer, bliver monopoler udfordret. I dag har Apple skarp konkurrence.

På nogle områder er monopoler naturlige. Det gælder blandt andet distribution af el, gas og varme. Det kan ikke betale sig at etablere konkurrerende forsyningsnet – de økonomiske omkostninger vil være for store – så der opstår naturlige monopoler. Det er nødvendigt at føre tilsyn med de naturlige monopoler og stille effektiviseringskrav for at undgå, at det manglende konkurrencepres fører til for meget ineffektivitet.

Monopoler kan også skyldes dårlig regulering. I Danmark giver en uhensigtsmæssig regulering blandt andet DSB og Post Danmark monopol på nogle områder. Det gælder også for apoteker og taxa, hvor lovgivningen skaber lokale monopoler til skade for forbrugerne.

 

Monopoler koster dyrt

Der er forskningsmæssigt stærkt belæg for, at monopoler giver højere priser, lavere vækst, dårligere valgmuligheder for forbrugerne, svagere innovation og dårligere kvalitet. 

Konkurrencemyndighederne kan desværre ikke forhindre monopoler. Gennem fusionskontrol kan vi dog sikre, at fusioner ikke skaber monopoler eller på anden vis svækker konkurrencen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan også gribe ind over for en virksomhed, hvis den ”misbruger sin dominerende stilling” og på ulovlig vis gør livet surt for sine mindre konkurrenter. Det har vi gjort over for Post Danmark, DONG Energy, Arla Foods og senest Deutz AG, der misbrugte sin dominerende position overfor DSB.

Danmark har i mange år haft en dårlig fusionskontrol og en svag konkurrencelov. Derfor er der desværre mange markeder, der er præget af store spillere.

Gevinster ved konkurrence

Gennem tiden har vi set flere gode eksempler på monopoler, der er brudt. Gevinsterne har været enorme. Luftfart er et godt eksempel på, hvordan et opgør med et monopol har revolutioneret et marked. Siden der er kommet konkurrence om luftfarten, er priserne på flyrejser styrtdykket, og udbuddet er forbedret markant.

Teleområdet er et andet eksempel på, at konkurrence giver betydelige gevinster til forbrugerne og samfundet. I 1994 blev TDC’s eneret på al televirksomhed brudt. Siden begyndelsen af 2000’erne og frem til 2010 er prisen på mobilabonnementer hos de tre største mobilselskaber faldet med langt over 50 procent.

Vi holder øje med de store virksomheder, og vi griber ind, når der er tegn på, at konkurrencen ikke fungerer. Monopoler kan være uundgåelige, men de kan aldrig være en gevinst for forbrugerne.