NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Nag og nationalisme i Kroatien
Snart holder kroaterne atter mindedag for de faldne. Det sker i et nationalistisk Kroatien, som har svært ved at give slip på fortiden.
Af Anders Højberg Kamp
1. november 2014
Det er 18. november 2013. Min rejsekammerat og jeg befinder os til mindedag i Vukovar, grænsebyen mellem Kroatien og Serbien, hvor den serbiske hær i 1991 dræbte omtrent 2.000 kroatere på 87 døgn.
100.000 mennesker er dukket op i den lille by. Her er stadig skudhuller i husmurene. Her er stadig sorg. En kvinde læser navnene op på de døde, mens hun går ned ad en landevej mod de faldnes kirkegård.
»Det her er vores by«, råber en kvinde. Det betyder, at det helt sikkert ikke er serbernes by. Mange kroatere er fortørnede over, at den lille grænseby har officielle skilte skrevet med både det serbiske alfabet, kyrillisk, og på kroatisk. Titusinder har demonstreret imod det. Der er indsamlet 700.000 underskrifter imod det. I et land med blot fire millioner indbyggere.
Vis respekt!
»Det er for tæt på krigen«, siger en præst, mens vi ser krigsuniformer marchere forbi. Min rejsefælle og jeg sætter os ned i vejkanten. Solen gør os døsige. Bag os står en soldat. Stor og rund.
»Rejs jer op! Det her er hårdt for folk. I bliver nødt til at vise respekt.«
Forståeligt. Vi rejser os. Vi falder i snak. Han spørger, om han ikke må give en bajer. Han finder nærmeste bar, der er flere af den slags langs landevejen, og snart er vi på vej mod kirkegården med fadbamser i hånden.
På kirkegården fortæller soldaten, hvordan han lå i skyttegravene og skød mod serberne. Hvordan han så 16-årige knægte få skudt hovederne af. Om han havde noget imod serbere? Nej, fortalte han, mange serbere kæmpede på kroaternes side. Faktisk var han uforstående overfor, at folk var sure over de serbiske skilte. Jeg talte med andre krigsveteraner, som havde samme holdninger.
Nationalistisk rock
Men ”folket” havde det åbenbart anderledes. Da den kroatiske regering ankom til kirkegården på mindedagen, blokerede en stor gruppe for dem, så de ikke kunne komme ind. Det var på grund af skiltene og blev en stor sag i medierne.
Et par dage efter befandt vi os i Zagreb til koncert med Thompson, et patriotisk band beskyldt for fascisme, et band som har samlet befolkningen gennem 20 år. Lad os bare kalde det letfordøjelig rock blandet med nationalistiske tekster. Der var fyldt op i Zagrebs største sportshal, hvor folk var klædt i kroatiske flag og enkelte i sorte uniformer.
Mindedagen i Vukovar er langt fra årets eneste. På Sejrens Dag i august 2014 mødte 100.000 også op for at mindes. Mindes, at der var gået 14 år, siden den kroatiske hær endegyldigt uddrev serberne i republikken Krajina. Mindes, at serberne boede 400.000 i antal i 1994, og omtrent 0 i 2014. Thompson spillede velgørenhedskoncert imens.
Den 18. november 2014 er der atter mindedag i Vukovar. I Europas ånd og for serbernes optagelsesproces i EU håber jeg, at dagen ikke vil blive slået så stort op som sidste år, og at folk kan mindes uden at svælge sig i nationalromantiske forestillinger om kroatisk særstatus.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1277 1. november 2014