SF alene for dansk tilslutning til EU-finansskat

I 2011 foreslog EU-Kommissionen at indføre en lille afgift på finansielle transaktioner, altså på handel med aktier, obligationer og værdipapirer. Målet med en sådan skat skulle være at begrænse risikohandel på børserne, herunder computerstyrede højfrekvenshandler.

Ifølge Kommissionen ville skatten indbringe et årligt provenu på over 400 mia. danske kroner og dermed tvinge finanssektoren til at bære en del af byrden for økonomiens genopretning.

Kommissionen opnåede dog aldrig flertal for forslaget, da Danmark og en række andre lande gik imod. Men i januar 2013 fik 11 lande, heriblandt Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, lov til at gå videre med et forstærket samarbejde om skatten.

Eneste bannerfører

Blandt de danske kandidater til EU-Parlamentet går imidlertid kun SF's Margrete Auken uden forbehold ind for en EU-skat på finansielle transaktioner:

»Det vil skabe et mere sundt og retfærdigt økonomisk system og samtidig begrænse risikoen for nye kriser,« siger Auken.

SF var i regeringstiden nødtvungent imod skatten, men det har partiets exit ændret på:

»Nu kan man jo sige, at man går ind for det igen. Vi har aldrig sagt, at vi ikke gik ind for det, men vi skulle jo være loyale mod regeringsgrundlaget, det er man nødt til.«

Loyalitet overfor regeringen

Socialdemokraternes Jeppe Kofod svarede også ja på spørgsmålet, men det er reelt blot en støtte til, at de 11 går videre med forstærket samarbejde. Loyalitet overfor regeringsssamarbejdet er afgørende for Kofod, og derfor støtter han ikke en dansk tilslutning.

»Når en regering i Danmark, der består af to partier, har besluttet ikke at gå med i en europæisk finansskat, så er det en dansk beslutning,« siger han, og afviser dermed skatten, men understreger samtidig:

»Som socialdemokrat går jeg ind for, at vi skal have en skat på finansielle transaktioner, der omfatter flest mulige lande.«

Et lignende argument har i flere år lydt fra De Radikale: At man ville støtte en finansskat, hvis den var global. Ellers ikke.

Men partiets spidskandidat Morten Helveg Petersen er også mere grundlæggende imod hele idéen om en finansskat.

»Det er min opfattelse, at en sådan skat på den ene eller den anden måde vil blive sendt videre til forbrugeren i form af højere priser«, siger han.

Og den konservative Bendt Bendtsen følger tæt efter:

»Jeg har samme holdning som regeringen. Så længe skatten ikke er global, vil handel og spekulation bare blive flyttet til andre steder. Jeg går i det hele taget ikke ind for nye skatter«.

Imod automatiske EU-indtægter – og selve konstruktionen

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU kan godt følge regeringspartiernes skepsis overfor en skat, der kun omfatter EU. Men af lidt andre grunde:

»En EU-skat, hvor pengene ryger i EU’s pengekasse, er en rigtig dårlig idé. Derimod er en international skat, hvor pengene bliver brugt til at understøtte u-landenes udvikling – som den oprindelige idé var – en god idé«, siger hun.

Liberal Alliances Christina Egelund og Dansk Folkeparti's Morten Messerschmidt er delvis enige med Rina Ronja Kari. De synes heller ikke, at EU skal blande sig i beskatning. Men de er også principielt imod idéen om en skat på transaktioner. 

»Det er jo ikke kun finansfyrster, der handler med aktier i dag. Det er jo også pensionsopsparinger, og der er mange private, der gør det. Så de vil også blive ramt, og det vil føre til lavere vækst,« siger Morten Messerschmidt.

Og den analyse er Venstres Ulla Tørnæs ikke langt fra:

»Jeg vil ikke være med til at gøre det dyrere at være dansker og pålægge danskerne flere byrder. Heller ikke, hvis de handler med aktier.«

Læs alle politikernes uddybede svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del 2