Skepsis overfor investorbeskyttelse

Skal EU i aftalen med USA acceptere særdomstole? Det spørgsmål vedrører den måske mest følsomme del af en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA. På ”forhandler-engelsk” kaldes det ISDS (Investor-State Dispute Settlements - eller investor-stat-tvistbilæggelsessystem). Formålet er, at investorer skal kunne søge kompensation for tabt fortjeneste, hvis politiske beslutninger kommer til at påvirke deres investeringer negativt.

Et kendt eksempel er, at det svenske energiselskab Vattenfall har sagsøgt Tyskland for beslutningen om at lukke og slukke for atomkraft.

Særdomstole i en EU-USA-aftale bliver der sagt klart nej til fra fire kanter:

»Lad os beholde det retssystem, vi har i dag, frem for at begynde at lave særdomstole,« siger den konservative Bendt Bendtsen.

»Nej, vi skal ej,« siger SF's Margrete Auken.

»Det er noget pjat. Politikere er sat i verden for at lave den politik, de er valgt på, og hvis man giver mulighed for at give erstatning for, at politikerne gennemfører nye regler, så er det det samme som at give en forsikring mod demokrati,« siger Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

»Nej. Den handelsaftale er virkelig altomfattende og derfor fylder det også relativt meget for os, vi er ret bekymrede for den mulighed,« siger Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

Findes i forvejen

De tre liberale partier har i varierende grad en anden opfattelse:

Ventres spidskandidat Ulla Tørnæs siger:

»Investeringsbeskyttelsesreglerne er jo helt naturlige og er, som jeg ser det, nødvendige for at tiltrække investeringer. I EU er der i dag 1400 forskellige beskyttelsesaftaler. I Danmark alene har vi 45. Det mener jeg ikke på nogen måde har påvirket det danske demokrati og de politiske beslutninger. Tværtimod, så har det tiltrukket investeringer til Danmark og EU og dermed været med til at skabe vækst og arbejdspladser.«

Radikales spidskandidat Morten Helveg vil hverken svare ja eller nej, og Liberal Alliances kandidat Christina Egelund er også tøvende:

»Jeg ved ikke. Det kommer fuldstændig an på, hvordan særdomstolen kommer til at se ud. Vi ønsker ikke amerikanske tilstande, hvor man konstant kører sager med kæmpe erstatningspålæg. Men det er klart, at man er nødt til at have en instans, som sørger for, at reglerne bliver overholdt. Vi kan dog først tage stilling til spørgsmålet, når vi kender de faktuelle forhold,« siger hun.

S mellem ja og nej

Socialdemokraternes Jeppe Kofod melder sig på Ved Ikke-holdet, ved både at svare ja og nej:

»Det er et godt spørgsmål, om der skal etableres særdomstole, men det kan jeg ikke svare på endnu. EU og USA er begge meget udviklede og velfungerende retsstater. Så de almindelige domstole burde kunne håndtere bilæggelsen af tvister. Jeg tror ikke, at det er nødvendigt (med særdomstole. red.). Det kan være, det ender der, men så er det fordi vi ikke har tillid til, at vores domstole på begge sider af Atlanten kan håndtere opgaven.«

Jeppe Kofod synes principielt ikke, der er noget galt med særdomstole. Men det kræver en klausul om, at landene selv kan vælge standarder for forbrugerbeskyttelse, miljø og arbejdstagerrettigheder.

»Det afgørende er, at vi får et tvistbilæggelsessystem, der kan forhindre protektionisme, for det skaber unfair konkurrence og skader danske virksomheder,« fastslår han. 

Læs alle politikernes uddybende svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del I