Skovmands notater

Letterne blev ikke spurgt om euroen

Til stor begejstring for tilhængerne af Eurozonen gik Letland den 1. januar 2014 over til at bruge euroen i stedet for lats. Men letterne er ikke så begejstrede. Det kunne man læse i Politiken den 2. januar 2014 i artiklen »Et skeptisk Letland bliver nyt euroland«.

Avisen oplever, at kun cirka 20 procent af letterne går ind for euroen, og at et stort flertal er imod. En stor andel af letterne lever under EU's fattigdomsgrænse, og de frygter, at overgangen til euroen vil føre til stigende priser og dermed gøre dem endnu fattigere.

Den hollandske finansbank ING deler bekymringen. »Hvor nogle har set frem til at kunne byde endnu en stabilitetsorienteret regering velkommen, frygter andre, at Letland kan blive det næste Cypern,« siger banken.

EU-regel slukker bilernes baglys

Siden 1990 har danske myndigheder krævet, at alle ny biler automatisk skal tænde både forlygter og baglygter, når bilen kører. Men dette krav har man opgivet, efter at EU i 2011 indførte en forordning, der godt nok krævede, at bilerne altid skulle have tændt deres kørelys, men ikke stillede et tilsvarende krav for baglygterne.

Da der er tale om en forordning, der ifølge EU-retten har automatisk gyldighed i medlemslandene, er de danske myndigheder holdt op med at rejse krav om, at der skal være automatisk lys i baglygterne. Det oplyser afdelingschef Torben Kudsk fra FDM til Jyllands-Posten den 3. november 2013 i artiklen »Lys mangler i baglygterne«. Han mener, at det skyldes ønsket om at spare energi, men mener samtidig, at gevinsten ved at slukke baglygterne er minimal i forhold til, hvad den betyder for sikkerheden i trafikken.

Også rigspolitiet beklager situationen. Politiinspektør Allan Nyring siger, at det er livsfarligt at køre rundt uden lys bagpå. Derfor skal man hurtigst over i noget automatik, så der både er forlys og baglys på bilerne i halvmørke og usigtbart vejr, siger han.

Rådet for Sikker Trafik mener også, at det manglende lys kan blive farligt, selv om man endnu ikke er bekendt med ulykker som følge af det manglende baglys.

EU-krav giver stort arbejde for skat

Et krav fra EU fører nu til at Skat skal gennemgå cirka 100.000 årsopgørelse for at kunne tage hensyn til lønmodtagere og pensionister, der har haft arbejde i udlandet, og som ikke har fået fuldt personfradrag i Danmark. Det oplyser Ugebladet A4 den 9. januar 2014 i artiklen »Danmark taber formue efter EU-sag«.

Skatteministeriet skønner, at man inden årets udgang skal betale mere end 300 millioner kroner tilbage, og at den ændrede praksis vil betyde, at man i fremtiden vil få en mindre skattebetaling på godt 100 millioner kroner.

De pågældende skatteydere vil få tilsendt pengene og de nye opgørelser inden udgangen af 2014. Der vil dog kun blive tale om fradrag får årene efter 2010.

Lave priser skader fiskerne

Fra 1. januar i år har EU afskaffet den ordning med mindstepriser, der har været gyldig siden 1973, Det oplyser DR.dk den 5. januar 2014 under overskriften »Fiskerne er bekymrede for deres levebrød.

Begrundelsen for de nye regler er, at man vil undgå, at fisk, der ikke kan sælges til mindsteprisen, bliver brugt til fiske- og dyrefoder. Men især ejere af små kuttere er bekymrede. De frygter ifølge formanden for Hirtshals-fiskerne Niels Kristian Nielsen, for at fiskene bliver så billige, at det ikke længere kan betale sig at fiske efter dem. Det gælder især rødspætterne.

Den hidtidige ordning har været betalt af fiskerne og EU i fællesskab, og EU sparer hermed et årligt tilskud på cirka 15 millioner kroner.

Fartskrivere skader håndværkerne

EU kræver, at alle lastbiler og busser skal have fartskrivere, så man kan sikre, at chaufførerne overholder fartgrænserne og holder de nødvendige pauser. Men reglen rammer også håndværkere, hvis deres biler er på over 3,5 tons.

Dansk Byggeri mener, at bestemmelsen er urimelig. Det kan man læse i Mestertidende for 5. januar 2014 i artiklen »EU-regel om fartskrivere driller byggebranchen«.

»Reglerne er jo lavet for at sikre, at lastbilchauffører og langturschauffører får holdt pause, når de er på langfart. For håndværkere i Danmark er det jo næsten ikke muligt at køre så lang tid ad gangen, at det rent faktisk bliver relevant. Der er altså tale om en al for bred lovgivning, som rammer flere, end den burde,« siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Håndværkerne skal betale 10-12.000 kroner for at få installeret en fartskriver, hvortil kommer udgifterne til den løbende administration.

EU-Parlamentet arbejder for tiden med en revision af sagen, og man regner med en lempelse, så håndværkerne slipper for fartskriverne, hvis de blot nøjes med at køre 100 kilometer fra deres adresse.

Torben Liberius er dog ikke tilfreds med denne lempelse. Mange håndværkere kører nemlig langt længere for at passe deres opgaver, siger han.

50 milliarder blev tildelt forkert

EU's revisionsret i Luxembourg har endnu engang kritiseret EU's regnskab. Ikke alene var der i 2012 fejl i udbetalinger på omkring 50 milliarder kroner. Beløbet var også cirka 10 milliarder kroner højere end i 2011. Det oplyser Jyllands-Posten den 6. november 2013 i artiklen »EU: Fejl i udbetalinger af 50 mia.kr.«

Rapporten oplyser ikke direkte, hvilke lande der har forbrudt sig mod reglerne, men man skønner, at det især drejer sig om Grækenland, Italien og Spanien samt i et vist omfang Østrig og Portugal.

Problemerne opstår især omkring den regionale udvikling og støtten til landbrugsdistrikter samt støtten til landbruget. Som eksempel nævnes støtte til permanente græsarealer, som reelt var tæt skov, buske eller arealer dækket af klippestykker.

»Noget af det er svindel, noget er fejl, men den præcise årsag er i sidste ende ligegyldigt. Det her er ikke bare acceptabelt, og hvis vi skal tage skatteborgerne bare en smule alvorligt, skal det rettes op, siger Søren Søndergaard, der er repræsentant for Folkebevægelsen mod EU i EU-Parlamentet