Splittelse om asylpolitik

Hvert år ankommer tusindvis af flygtninge til EU’s grænser i håb om at få tildelt asyl. EU’s regler på området har været kritiseret for at overbebyrde de lande, der udgør EU’s grænse mod syd. Kritikerne efterlyser en ny asylpolitik med større fælles ansvar for flygtninge.

Men begejstringen for det forslag er til at overse blandt de fleste partier til højre for midten.

»Jeg synes ikke, at man skal have en fælles fordeling af flygtninge i EU. Jeg synes det er væsentligt, at landene får lov til at styre deres egen udlændingepolitik og så også selv står på mål for, hvor mange flygtninge, der kommer til det pågældende land«, siger Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Messerschmidt.

Også spidskandidaterne for henholdsvis Venstre og Konservative, Ulla Tørnæs og Bendt Bendtsen, er imod større fælles ansvar. Bendt Bendtsen peger på, at det høje niveau for sociale ydelser herhjemme gør Danmark til et attraktivt endemål for flygtninge, hvilket forstærker behovet for national selvbestemmelse i forhold til antallet af flygtninge, som tildeles asyl.

Socialdemokraterne melder sig som eneste parti uden for blå blok i koret af skeptikere.

»Vi er nødt til at se på, hvor meget landene gør for at investere og hjælpe i flygtninges nærområder – og der gør Danmark jo meget. Så jeg siger nej til, at vi skal have et fælles ansvar for flygtninge« siger Jeppe Kofod.

Liberal Alliances kandidat Christina Egelund er som den eneste fra blå blok i tvivl. Hun mener slet ikke, at spørgsmålet om et solidarisk asylsystem kan besvares entydigt.

En kritisk venstrefløj

Anderledes kritiske overfor de nuværende regler er centrum-venstre partierne.

»Det er ikke holdbart, at yderlandene skal bære en så stor del af ansvaret for problemet. En måde at etablere en mere solidarisk asylpolitik indebærer, at skabe bedre vilkår i de lande folk flygter fra igennem en større hjælpeindsats. Her bør EU spille en større rolle også«, udtaler spidskandidat for De Radikale Morten Helveg Petersen.

Også SF’s Margrete Auken og Folkebevægelsens Rina Ronja Kari er utilfredse med de eksisterende regler.

»Når man nu har besluttet, at EU skal bestemme over asylpolitikken, så kunne den da i det mindste være solidarisk« siger Rina Ronja Kari, mens Magrethe Auken retter kritik mod den danske indsats:

»Vi har så store konflikter i vores nærområder, og vi tager næsten ingen derfra. Det er en skandale.«

Ifølge Dublin-konventionen skal en ansøgning om asyl behandles i det land, flygtningen først er ankommet til. Denne regel har medført et voldsomt pres på lande som Grækenland og Malta, hvor myndighederne kæmper for at leve op til EU’s minimumskrav for modtagelse og behandling af flygtninge.

Læs alle politikernes uddybede svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del I