"U-landenes apotek" måske truet af investeringsbeskyttelse

Det er aldrig let, når to ulige parter skal indgå en aftale. De seneste otte års forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU på den ene side og landet med den største andel af verdens fattige på den anden er ingen undtagelse.

Inderne er berygtede for at være hårde nysere ved forhandlingsbordet. Det så man senest ved kollapset af de internationale WTO-forhandlinger i sensommeren, hvor det var inderne, der stod stejlt på retten til fødevaresubsidier.

Og det har man set i drøftelserne med EU, hvor Indien har nægtet at give efter for EU’s krav om arbejdsmarkedsstandarder og menneskerettigheder, og afvist at forringe deres egne muligheder for at producere og eksportere kopimedicin.

Derfor har forhandlingerne mellem de to parter været så godt som skrinlagt siden 2013.

Men et nyt valgresultat i Indien med Narendra Modi i spidsen – og resultaterne af det sideløbende EU-valg i foråret – kan blive startskuddet til en genoptagelse.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Retten til at producere og eksportere lovlig kopimedicin til andre u-lande er magtpåliggende for Indien. Alene Læger Uden Grænser køber noget nær 80% af sin HIV-medicin fra Indien, hvilket ifølge organisationens hjemmeside holder 170.000 mennesker i live. Af samme grund har Indien fået tilnavnet udviklingslandenes apotek.

Derfor har et kontroversielt punkt i forhandlingerne med EU været intellektuelle ejendomsrettigheder (forkortet IPR). Et læk af aftaleteksten i 2010 afslørede, at EU ville gå endnu længere end internationale WTO-regler på området. Blandt andet ville Kommissionen gerne have indført dataeksklusivitet, som giver virksomheder eneret til forskningsresultater i op til 10 år – til hinder for Indiens produktion af den langt billigere kopimedicin.

Læger Uden Grænser var hurtige til at kalde artiklen om dataeksklusivitet for et forsøg på at ”snige monopol på virksomhedsprodukter ind ad bagvejen”.

Efter pres fra blandt andre civilsamfundsorganisationer valgte Kommissionen at trække krav om dataeksklusivitet og patentforlængelse, som også var på bordet, tilbage. Men det betyder ikke, at intellektuel ejendomsret er et overstået kapitel i aftalen.

Indien forbereder sig på ny runde

Nu ser det ud til, at sagen om kopimedicin kan gå hen og blive en varm kartoffel igen. Både Indien og EU fik i slutningen af maj nye parlamenter og Indien ny regering. Det var brikker, der som minimum skulle falde på plads, før nogen igen ville sætte sig ved forhandlingsbordet. 

Indiens nye handels- og industriminister Nirmala Sitharaman bekendtgjorde midt i juni, at ministeriet har påbegyndt en evaluering af igangværende forhandlinger.

»Jeg har bedt ministeriet gennemføre en komplet analyse af hver frihandelsaftale, fordi det ikke er alle aftaler, der kan ses som gunstige for Indien,« sagde hun på en pressekonference. 

Om det reelt betyder en genoptagelse af forhandlingerne, holder Læger Uden Grænser skarpt øje med.

»Vi har en fornemmelse af, at der kommer en opstart af forhandlingerne, nu hvor begge nye parlamenter er ved at være på plads. Og så er vi på mærkerne. For selvom dataeksklusivitet og patentforlængelse er pillet ud af aftalen, er der stadig en række forslag, som vi er dybt bekymrede over,« siger Helle Aagaard, EU policy-rådgiver i Læger Uden Grænser.

Det gælder forslag til nye måder at håndhæve intellektuel ejendomsret på, som de indiske domstole vil være tvunget til at underlægge sig. Ifølge Læger Uden Grænser kan de nye former for håndhævelse konflikte med et lands ret til at sætte offentlig sundhed over intellektuel ejendomsret.

Men det gælder også investeringsregler. Ligesom i forhandlingerne mellem EU og USA er den omstridte mekanisme for investeringsbeskyttelse (ISDS) fortsat på bordet.

ISDS skal smides på porten

Skrækscenariet for Læger Uden Grænser er, at intellektuel ejendomsret vil blive anset som en investering og dermed falde ind under ISDS. Organisationen frygter, at Indien kan komme i klemme i tvister, der minder om den velkendte mellem medicinalfirmaet Eli Lilly og Canada.

Da canadiske domstole havde dømt to af firmaets patenter ugyldige i henhold til den canadiske patentlovgivning, lagde Eli Lilly sag an mod Canada for at overtræde sine forpligtelser om investeringsbeskyttelse under den nordamerikanske handelsaftale (NAFTA). Eli Lilly kræver 500 millioner amerikanske dollars i erstatning.

»Man kan være urolig for, at medicinalindustrien vil kunne udfordre den indiske patentlovgivning, hvis de har en ISDS-mekanisme i baghånden. Derfor mener vi, at ISDS skal ud af aftalen. Eller som minimum, at intellektuel ejendomsret bliver fjernet fra definitionen af, hvad man opfatter som en investering,« siger Helle Aagaard.

Kommissionen afviser

Men sådan kommer det ikke til at gå, hvis det står til EU-Kommissionen:

»EU’s holdning er, at investeringsbeskyttelsesregler (…) skal gælde for alle investeringer, inklusiv intellektuel ejendomsret. En krænkelse af investeringsbeskyttelsesreglerne kan derfor blive håndhævet gennem ISDS,« lyder kommentaren fra talsperson Maria Lyra Traversa til NOTAT.

Det til trods, mener Kommissionen i en opfølgende mail ikke, at ISDS vil kunne underminere Indiens mulighed for at producere og eksportere kopimedicin:

»Allerede i 2010 blev EU og Indien enige på politisk niveau om, at den fremtidige aftale ikke må kræve af nogen af parterne, at de skal ændre deres nuværende IPR-lovgivning vedrørende adgang til medicin. Desuden har EU foreslået, at aftalen indeholder en klausul, der siger at ”intet i denne aftale skal blive fortolket som en svækkelse af evnen hos parterne til at fremme adgangen til medicin”«.

Da NOTAT spørger, hvornår man forventer at genoptage forhandlingerne, fremhæver Kommissionen Indiens interne evalueringer.

Skulle evalueringerne føre til en ny forhandlingsrunde, tyder intet dog på, at den nye indiske regering har tænkt sig at være blødere over for EU end den forrige. WTO-kollapset har vist, at handels- og industriminister Nirmala Sitharaman ikke er en, man løber om hjørner med. 

Artiklen blev bragt i magasinet NOTAT 1. september 2014