Uenighed om selskabsskat bør fastsættes i EU

EU-Kommissionen har anslået, at EU-landene hvert år mister 7.500 milliarder kroner i skatteindtægter, fordi mange virksomheder og privatpersoner flytter deres overskud til lande, hvor selskabsskatten er lav eller simpelthen lig nul. Det sker på både lovlig og ulovlig vis. Alle partier er enige om, at svindel og snyd skal bekæmpes, men om EU skal pille ved skattesatser, er der ikke enighed om.

Jeppe Kofod (S) er meget klar i mælet:

»Jeg mener, der skal være en minimum selskabsskat, eller faktisk endnu bedre, en fælles skattebase for selskaber. Ellers er der jo muligheden for, at forskellige fradragsmuligheder kan udhule en formel skattesats.«

Margrete Auken (SF) mener også, at et fælles niveau for selskabsskat kan modvirke skattespekulation. Men det har også en anden vigtig funktion:

»Vi skal sikre, at medlemslandene samarbejder i stedet for at konkurrere om at sænke skatten for at tiltrække virksomheder.«

De Radikale er på samme linje

»Det nytter ikke noget, at landene konkurrerer med hinanden om at tilbyde virksomheder de bedste skattemæssige fordele, det bliver et ræs mod bunden,« lyder advarslen fra Morten Helveg Petersen (R).

Logisk at undgå høj skat

Det konkrete forslag om en fælles skattesats, der er blevet fremsat af den europæiske fagbevægelse (EFS), går på en sats på 25%. Altså en højere selskabsskat end i både Danmark og mange andre lande. Det er en af grundene til, at Ulla Tørnæs (V) afviser forslaget:

»Jeg vil ikke være med til at pålægge erhvervslivet flere byrder. Det koster arbejdspladser.«

Bendt Bendtsen (K), der som konservativ er i valgforbund med Venstre, er modstander af forslaget af mere principielle grunde: »Skatter bør være op til nationalstaterne«, siger han.

 Det er også Rina Ronja Kari's (FB) klare princip: »EU skal bare holde sig helt fra de der skatter,« er den korte version af hendes melding. EU har ikke demokratisk legitimitet til at træffe den slags beslutninger, lyder argumentet. Idéen om at harmonisere skattesatser på internationalt niveau, er hun derimod ikke afvisende over for.

Ingen nationale vinkler

Her er det måske overraskende, at det nationale ikke er Morten Messerschmidts (DF) anke mod idéen.

»Det vil ikke skabe nogen bedre konkurrencesituation at have en fælles selskabsskat, for der er stadig så mange regler, der vil være forskellige. Hvad kan der trækkes fra, hvordan skal der aflægges regnskab, hvilken moms skal man betale? Så det er en illusion at forestille sig, at blot fordi man får en fælles selskabsskat, så får man mere ensartede erhvervsvilkår i EU,« lyder analysen.

Liberal Alliances spidskandidat Christina Egelund pointerer som den eneste, at de ikke ser det store problem i, at virksomheder optimerer deres økonomi: »Vi går ikke ind for snyd – loven skal selvfølgelig overholdes. Men vi mener, at man skal have lov til at placere sit overskud der, hvor det er mest fordelagtigt. Det er jo helt almindelig, menneskelig adfærd.«

Læs alle politikernes uddybede svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del 2