”Danmark kan sagtens leve uden en europaminister”

Han var egentlig Forsvarsminister. Men ved Helle Thorning-Schmidts ministerrokade i august 2013 landede den 45-årige socialdemokrat Nick Hækkerup i jobbet som Handels- og Europaminister.

Og efter hans CV at dømme, har partiet ikke skudt helt forbi målet. Den nuværende minister brugte en stor del af 1990’erne på at forfatte lange afhandlinger om EU-ret og de danske forbehold under forskellige ansættelser på Københavns Universitet.

Handels- og europaministeren har travlt, da NOTAT fanger ham til en snak om det nye job. Ministeren er på vej til Bali, hvor han skal deltage i de internationale forhandlinger i verdenshandelsorganisationen WTO.

Folketingets kontrol

Nick Hækkerup er ikke i tvivl om, hvad hans rolle som europaminister skal være: Han skal sikre, at Folketinget får de oplysninger, de skal have om EU-sager, og være til stede i Folketingets Europaudvalg.

Der er møde i Europaudvalget hver fredag. Her får fag-ministre tildelt mandater af Folketinget, hvilket vil sige, at et flertal i udvalget støtter den pågældende minister, når han eller hun drager mod Bruxelles for at forhandle og stemme i Ministerrådet. Som handels- og europaminister er det tit Nick Hækkerup, der henter mandater ved fredagsmøderne.

At Folketinget har et Europaudvalg er særligt for Danmark. I mange andre lande har man ikke den samme parlamentariske kontrol med ministrene omkring EU-sager:

»Sammenlignet med andre parlamenter, så er Folketinget meget inde over det, der foregår i EU. Der er en fornuftig involvering af Folketinget. Burde parlamenterne være mere involveret i EU-beslutningsgangene? Det tror jeg nok, man må sige - fra et ideelt demokratisk perspektiv. Men vi kan bestemt godt være den model bekendt, som vi har i Danmark«, siger han.

Nøgtern om EU

At Danmark har en minister, som alene er dedikeret til udviklingen i Europa, og som

har fokus på, hvordan danskerne ser på den udvikling, har en vigtig signalværdi. Men det betyder ikke, at man død og pine må have en europaminister, mener Nick Hækkerup:

»Vi kan sagtens leve uden en europaminister. Det er bare en god idé, fordi så mange beslutninger i dag bliver truffet i Europa. Og den måde, vi lever vores liv på herhjemme, påvirker de beslutninger, der bliver truffet i Europa og i EU«.

Er det din rolle at kommunikere positivt om EU til borgerne eller bare at starte debatten?

»Det vigtigste er at kommunikere nøgternt. EU er grundlæggende et samarbejde, som Danmark har kæmpe fordel af, fordi vi er et lille land. Vi har stor interesse i, at varer, tjenesteydelser og personer kan udveksles frit – det bliver vi simpelthen rigere af. Men det er jo ikke det samme, som at alt er godt. Og der, hvor der er uhensigtsmæssigheder og ting, der ikke fungerer ordentligt, der skal jeg også være den, som på Danmarks vegne og internt i Danmark tager debatten og prøver at finde veje for Danmark« siger Nick Hækkerup.

Og der er hele tiden punkter, hvor man må tage kritisk stilling til Danmarks position i EU-sager, understreger han. Intet er givet på forhånd. For eksempel har Danmark endnu ikke taget stilling til planerne om en fælles bankunion, der bl.a. går ud på, at EU skal kunne overvåge og redde bankerne, hvis de er i økonomiske vanskeligheder.

»Vi har sagt, at vi går positivt ind i forhandlingerne om bankunionen, men der er ting, vi bliver nødt til at have styr på. Vi synes for eksempel ikke, at EU-Kommissionen skal have kompetence til at lukke banker i Danmark, hvis de handler i strid med reglerne«.

Thumbs up for frihandel

EU har af flere omgange i 2013 forhandlet om en frihandelsaftale med USA, som – hvis den vedtages – bliver den største af sin slags nogensinde. Medierne har allerede berettet om de mange gevinster, som aftalen vil medføre: arbejdspladser, vækst og velstand.

Det er måske ikke tilfældigt, at tonerne er positive. I hvert fald kom NOTAT sidst i november i besiddelse af et fortroligt dokument fra EU-Kommissionen, der beskriver den PR-strategi, der skal sikre positive historier om forhandlingerne i medierne. Kommissionen skriver i dokumentet, at det indtil videre er lykkedes at ”holde styr på mainstream-mediernes fortællinger om forhandlingerne” og opfordrer medlemslandene til at følge samme PR-strategi.

I løbet af efteråret 2013 ytrede stadig flere miljø- og forbrugerorganisationer ellers bekymringer over, at en frihandelsaftale vil forværre standarder og sikkerhed. Og kritiserede, at den vil gavne erhvervslivet – ikke borgerne.

Nick Hækkerup hører til blandt de positive og udsendte for nylig en pressemeddelelse med budskabet om, at ”frihandel gør os alle rigere”.

Ifølge ham vil en frihandelsaftale med USA være en kæmpe fordel for Danmark. »Det vil betyde større velfærd i Danmark for os alle sammen og større jobsikkerhed. Det er det, jeg advokerer for. Så er der en række ting, som man selvfølgelig skal være opmærksom på. Er der åbenhed nok i processen? Er der områder, hvor vi har grund til at frygte, at noget godt bliver rullet tilbage? Vi skal ikke være jubelbegejstrerede, men vi skal saftsuseme være glade for, at den her aftale er på vej« konstaterer han.

Er du enig i, at medlemslandene og Kommissionen skal tale med én stemme i medierne omkring aftalen?

»Det er ikke afgørende for mig. Det afgørende for mig er at tale som dansk europaminister«.

Nick Hækkerup ser ikke noget problem i, at man har tæt dialog med erhvervslivet om frihandelsaftalen. De har jo interesser på spil, ligesom en lang række andre organisationer har det. Men mere åbenhed kan man altid ønske sig.

Europapolitisk aftale

De EU-positive partier i Folketinget indgår med års mellemrum Europapolitiske aftaler, som er fundamentet for den danske EU-politik. Sidst i 2008. I aftalerne bliver det fastlagt, hvordan Danmark skal forsøge at påvirke EU-samarbejdet. Det særlige ved de Europapolitiske aftaler er, at næsten alle partier i Folketinget i princippet skal blive enige om Danmarks holdning til samtlige politikområder i EU.

Den forhenværende europaminister Nicolai Wammen indledte i april forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, men siden er der ikke sket meget.

»Man kan ikke sige, at vi forhandler løs. De, der skal forhandle, har mange andre politiske tillidshverv. Derfor er det faktisk svært at få planlagt møder, hvor alle kan deltage. Når det er sagt, er det mit indtryk, at man bredt blandt ja-partierne gerne vil have en aftale, som kan lykkes« siger Nick Hækkerup.

Hvorfor skal man have en europapolitisk aftale? – er det ikke underligt, at så forskellige partier skal kunne være enige om EU-politikken?

Nick Hækkerup griner: »Vi laver jo hele tiden aftaler om den nationale politik. Finansloven er jo også en stor, politisk aftale, og det samme med andre områder – klima, energi og forsvar. I den her sammenhæng er Europa et sektorministerium ligesom alle andre ministerier« slutter han.