Afstemningsforvirring del II: Radikale og SF står uden for

Ændringsforslaget til den lov, som danskerne skal stemme om den 3. december, indeholder gentagne og forstærkede politiske beskeder fra tre af de fem partier, som anbefaler et ja; Venstre, Konservative og Socialdemokraterne.

De tre partier har, sammen med Radikale Venstre og SF, i forvejen en aftale om ikke at indgå i en overstatslig asyl- og flygtningepolitik, hvis danskerne stemmer ja den 3. december. I det nye ændringsforslag til det allerede fremstillede lovforslag, udvider de tre partier den forklarende tekst.

Ændringsforslaget, som blev sendt til Folketinget sent torsdag, slår fast: ”Lovforslaget omfatter således hele RIA-området (Retlige og Indre Anliggender, red.), herunder også området for asyl og indvandring.”

Der forklares videre, at de fem partier skal være enige, hvis Danmark skal indgå i en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Så langt er der intet nyt.

SF og RV ikke med på vognen

Men den formelle afsender af forslaget, udenrigsminister Kristian Jensen (V), konstaterer:

”Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning.”

De tre partier lover derfor ikke bare at stemme på en bestemt måde i fremtiden, de stiller også en folkeafstemning i udsigt, hvis de alligevel skulle komme at ændre mening.

Det løfte gælder kun beslutninger om asyl og indvandring, og ikke de andre dele af EU's retspolitik, som aftalepartierne derved stadig kan stemme for.

Den politisk interesserede kan her notere, at SF og RV ikke er med på vognen.

De to nøjes foreløbig kun med livrem (fempartiaftalen), men ikke med sele (løfte om ny folkeafstemning). På det punkter reduceres de fem ja-partier til tre.

Danmark mellem to stole

Ifølge oplysninger til NOTAT vil RV og SF ikke kunne skrives ind i det nu fremsendte ændringsforslag, hvis de eventuelt måtte ønske det. Men de to partier er velkomne til at bakke op om forslaget under Folketingets behandling af loven. SF og Radikale har indtil videre ikke kommenteret på forløbet.

En grund til at de tre ja-partier vælger den knudrede løsning med politiske erklæringer, i stedet for et klart nej til at overlade suverænitet på området, er, at Danmark risikerer at havne mellem to stole. På den ene side siger et stort flertal i Folketinget nej til EU-beslutninger om indvandring og asyl. På den anden side ønsker det samme flertal, at Danmark skal deltage i Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen - to EU-love om modtagelse af asylansøgere - blandt andet fordi, asylansøgere skal kunne sendes tilbage til andre EU-lande.

Det er det dilemma, som regeringen ønsker at håndtere i det fremsendte ændringsforslag.

Hvis EU går ”væsentligt videre”

I ændringsforslaget til loven gentager man ønsket om at tilvælge Dublin- og Eurodac-forordningerne uden yderligere folkeafstemning.

Men:

”Tilvalg af nye retsakter, som går væsentligt videre, end hvad formålet med Dublin- forordningen og Eurodac-forordningen i dag indebærer, vil være omfattet af V, S og K’s forudsætning om afholdelse af folkeafstemning efter overgangen til tilvalgsordningen. Det medfører, at der forud for et sådant tilvalg vil blive afholdt folkeafstemning,” står det i ændringsforslaget. (Kursivering er tilføjet).

Formuleringen forklares ikke nærmere, men skal ifølge arkitekterne bag forstås som en henvisning til et aktuelt forslag fra Kommissionen, om at Dublin-forordningen i fremtiden skal indeholde en omfordelingsmekanisme af asylansøgere.

Hvilke andre ”væsentlige ændringer” som kan komme til at udløse folkeafstemning overlades til fremtiden. Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns Universitet, forklarer, at angivelser i lovbemærkninger af, hvordan de enkelte partier vil forvalte deres vetobeføjelse i en politisk aftale, ikke har nogen bindende retsvirkning.

”Op til det til enhver tid værende flertal”

Forelagt ændringsforslaget til loven fra Udenrigsministeriet, ser Peter Pagh derfor ingen grund til at skifte mening:

”Det ændringsforslag har ingen betydning i forhold til mine indvendinger. Forslaget indebærer fortsat, at der efter grundlovens § 20 er overladt kompetence til EU vedrørende asyl og indvandring – da tilkendegivelsen i bemærkningerne om den politiske aftale og vetoret ikke har retsvirkning for, hvad der med loven overlades til EU – idet det herefter er op til det til enhver tid værende politiske flertal i Folketinget, om kompetencen i praksis skal overlades til EU,” skriver han i en mail til NOTAT.

Dagens status for hvad danskerne skal stemme om den 3. december, er dermed en ophævelse af det retslige forbehold, kombineret med tilsagn fra fem politiske partier om hvordan de vil håndtere nogle EU-love i fremtiden, plus et tilsagn fra tre af de fem om yderligere en folkeafstemning hvis de mener, at kommende asyllove i EU går ”væsentligt videre” end i dag.

Det helt sikre bud på, hvad danskerne skal stemme om, må vente. Den afgørende tredjebehandling af loven som afstemningen den 3. december handler om, er sat på Folketingets dagsorden den 12 november.