Danmark trækker krav om danske statsborgere tilbage

Danmark har i to forbindelser fremsat et krav om, at professorer ved (ikke-eksisterende) private universiteter skal være danske statsborgere. Det gælder i forhandlingerne om en global aftale om serviceydelser TiSA (Trade in Services Agreement) og i forhandlingerne mellem EU og USA om en handels- og investeringsaftale (TTIP).

Det krav vil nu blive fjernet ved førstkommende lejlighed.

»Kravet blev oprindeligt fremsat i midten af 1990’erne i forbindelse med forhandlinger om en global handelsaftale, GATS, og skyldes hensyn til tjenestemandsloven. Det fremgår af Grundlovens §27, at indfødsret, det vil sige dansk statsborgerskab, er et krav for ansættelse som tjenestemand.

På dette tidspunkt var det normalen, at professorstillinger var tjenestemandstillinger. Kravet er fulgt med i senere forhandlinger, da der ikke blev reageret i forbindelse med udarbejdning af nye forhandlingsmandater. Men det er vores vurdering, at det krav ikke længere er relevant,« siger Thomas Damgaard, fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen.

Men de private?
For de eksisterende danske universiteter og andre offentligt finansierede uddannelser har EU et samlet forbehold. Det område skal de enkelte lande selv kunne bestemme over. Det er til gengæld uklart i hvilket omfang privatfinansierede skoler og universiteter vil være omfattet af kommende handelsaftaler.

Da der ikke findes private universiteter i Danmark, menes kravet om professorers indfødsret ikke relevant alene af den grund. Men det kan det vel blive?

»I EU’s tilbud i TTIP og TiSA-forhandlingerne præciseres eksplicit, at de pågældende forpligtelser kun vedrører privatfinansierede uddannelser. Derfor vil en sletning af reservationen ikke have betydning for Danmarks muligheder for fortsat at kræve dansk statsborgerskab i forbindelse med ansættelse af universitetsprofessorer som tjenestemænd. Det private uddannelsesområde er ikke lovreguleret, så det er ikke muligt at stille de krav. På den baggrund vil Erhvervsstyrelsen oplyse EU-Kommissionen om, at reservationen bør slettes i EU’s tilbud i TTIP og TiSA-forhandlingerne,« siger Thomas Damgaard.

Kravet om statsborgerskab for professorer er muligvis også i strid med EU-retten. Det er dog ikke undersøgt nærmere.

Plejehjem i konkurrence
En anden dansk forhandlingsposition fra 1990'erne – men med modsatte fortegn – er også ført videre til TiSA og TTIP, som fremgår af det seneste numret af NOTAT.
EU har samlet besluttet at offentligt finansierede social- og sundhedsinstitutioner som hospitaler ikke skal omfattes af handelsaftaler.

Her har Danmark til gengæld bedt om en undtagelse fra den samlede EU-undtagelse.
Privatfinansierede plejehjem og behandlingshjem skal være åbne for udenlandsk konkurrence uden særlige begrænsninger i Danmark.

Begrundelsen for lige den forhandlingsposition fortaber sig i papirer fra et nu nedlagt kontor i Socialministeriet, hvis dokumenter er deponeret i Rigsarkivet.

I Erhvervsstyrelsen, som forhandler på vegne af Danmark indenfor handel med tjenesteydelser, er der dog ingen større mystik bag den forhandlingsposition.

»Muligheden for, at private aktører – også fra udlandet - kan drive pleje- og behandlingshjem i Danmark er et politisk valg. Denne linje har ikke ændret sig siden GATS-forhandlingerne i begyndelsen af 1990'erne. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke betyder, at der ikke kan stilles de nødvendige krav til de private udbydere på området« siger Thomas Damgaard.

Læs også artiklen Liberaliseringer af plejehjem, men ikke hospitaler, der bringes i NOTAT 1281 Kampen for frihandel med udgivelse 1. marts 2015