Danskerne elsker frihandel

Dansk Industri har sammen med sine nordiske samarbejdspartnere over flere år talt for TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership). I en kronik i Berlingske skriver Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, sammen med Erhvervsledere fra Finland, Sverige, Norge og Island, at frihandelsaftalen er hammer vigtig, og at ”en ny undersøgelse viser en stor opbakning i den nordiske befolkning” – en undersøgelse, de altså selv står bag. 

Et par af spørgsmålene i undersøgelsen er dog en smule ledende. Eksempelvis lyder det: ”Mener du at frihandel – der gør virksomheder og individer i Danmark i stand til at eksportere og importere varer og services til og fra andre lande uden told og andre barrierer – er en overordnet god ting eller noget negativt?”

Til det ser svarerne sådan her ud:

 (Kilde: Svensk Näringsliv. Se hele undersøgelsen om de nordiske befolkningers holdning til TTIP i linket her.)

Men selvom undersøgelsen altså indeholder et par ledende spørgsmål og er lavet af det svenske erhvervsliv, bliver dele af den bakket op af en undersøgelse fra Eurobarometeret fra september, som NOTAT har skrevet om her. Den kritiseres dog bl.a. for ikke at spørge til TTIP, men blot mere generelt til en frihandelsaftale mellem EU og USA.

Spørgsmål for spørgsmål er danskerne klart de mest positive og hele 65 procent går ind for aftalen i den svenske undersøgelse (her er Sverige med 64 procent dog godt med) og 66 procent i Eurobarometerets undersøgelse. Dansk Industri er slet ikke overraskede over optimismen blandt danskerne.

»USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked. Vi klarer os altså allerede godt på det amerikanske marked, men en aftale vil betyde, at vi klarer os endnu bedre. De små og mellemstore virksomheder har vi mange af i Danmark, og de er de mest positive over for en aftale og vil formodentlig også høste de største fordele,« skriver de på deres hjemmeside.

Ud fra undersøgelsen ser det da også ud til, at danskerne er langt mere positive i forhold til frihandelsaftalens jobløfter, end vores nordiske naboer. Som det ses i grafen herunder, er vi mere end dobbelt så positive som islændinge, mens der i Danmark er færrest, der svarer ”ved ikke”.

(Kilde: Svenskt Näringsliv)

Island og Norge er ikke medlemmer af EU, men alligevel tror størstedelen af de adspurgte i undersøgelsen altså alligevel, at det vil give handelsfordele at lave en frihandelsaftale med USA. Når det kommer til job er nordmænd og islændinge dog mere skeptiske, som det ses ovenfor, alt imens over en tredjedel af islændingene simpelthen svarer ”ved ikke”. I alt er der spurgt 4.600 borgere ud af omkring 26 millioner borgere.

Frihandel i det nordiske DNA?

I kronikken skriver direktørerne som opfølgning på undersøgelsen, at ”frihandel er en del af, hvem vi er”. I de nordiske lande, som små økonomier, der er gode til eksport og shipping. De skriver derudover, at USA er den vigtigste handelspartner for alle fem lande ud over EU.

Ifølge underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, er det ikke er noget nyt, at industrien fører ja-kampagne på tværs af grænser. Han ville bare ønske, at de andre var ligeså proaktive som de nordiske organisationer.

»Jeg var til et møde med vores fælles organisation i EU, Business Europe, i sidste uge, og her måtte vi noget selvkritisk konstatere, at vi ikke er så gode til kommunikationen. Det er ikke alle mine europæiske kollegaer, der er lige aktive i mediebilledet.«

Som et eksempel på, hvad industriens repræsentanter forsøger at gøre i fællesskab er platformen ’Business Alliance for TTIP’, hvor de sammen forsøger at komme med positive budskaber om frihandelsaftalen. Men heller ikke det er Peter Thagesen helt tilfreds med. 

»Det har ikke battet meget, de har sendt 2000 tweets og har 800 følgere. Store dele af erhvervslivet rundt omkring er måske ikke så gode til at bruge de sociale medier, som mange af modstanderne imod TTIP er.«

Da de fleste i Danmark går ind for aftalen, skulle man måske heller ikke synes, at der er grund til at bruge krudt på ja-kampagner. Men kritikken i andre lande, heriblandt Tyskland, hvor der i oktober var en anti-TTIP demonstration i Berlin med omkring 200.000 fremmødte, har vokset sig stor, og man må som frihandelsfortaler aldrig ligge på den lade side, påpeger han.

»Kritikken i Tyskland er kommet bag på os. Det må jeg sige. Vi har jo i Norden den fordel, at fagbevægelsen også går ind for TTIP, modsat i Tyskland, hvor store dele er imod. Og det er lidt typisk for erhvervslivet, at når noget kører, læner man sig tilbage. Men det er vigtigt, man hele tiden fortæller, hvorfor det er vigtigt. Det har man nogle gange forsømt lidt.«

Som eksempel på en forsømmelse, har erhvervslivet for længst mistet interessen for en større handelsaftale i Verdenshandelsorganisationen WTO. »Hvis industrien ikke presser på, risikerer man at den slags initiativer løber ud i sandet,« siger Peter Thagesen til NOTAT.

Selvom de fleste danskere er positive over for aftalen, er der fortsat flere organisationer, der er stærkt kritiske overfor TTIP. Særligt investeringsbeskyttelsen har fået mange hug, senest fra den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Nyrup kritiserer bl.a. investeringsbeskyttelsen for at være overflødig og true de højre miljøstandarder i EU. Læs mere om kritikken her.

De fem administrative direktører bag kronikken er Karsten Dybvad, adm. direktør i DI, Jyri Häkämies, adm. direktør, Confederation of Finnish Industries, Carola Lemne, adm. direktør, Svenskt Näringsliv, Kristin Skogen Lund, adm. direktør, Næringslivets Hovedorganisasjon (Norge), og Thorsteinn Víglundsson, adm. direktør, SA – Business Iceland.