ARTIKLER


De radikale: Vi vil gerne med i det hele

NOTAT har lavet en række Q&A-interviews om retsforbeholdet med retsordførere fra de forskellige partier, der bliver bragt de næste dage. Dette interview med Sofie Carsten Nielsen, retsordfører for Radikale Venstre, er det første i serien.


Af Lise Møller Schilder
13. november 2015

Hvorfor er akterne om asyl og integration ikke med i afstemningen?

Det er fordi, det kunne vi ikke få aftalepartierne til. I Radikale Venstre synes vi, og har altid syntes, at vi burde være med i det hele. Men det var der ikke flertal for.

Hvad ville forskellen være, hvis aftalen også omfattede de akter?

Jamen så ville det være sådan, at vi afskaffede retsforbeholdet fuldt og helt i stedet for, som det er nu, at have en tilvalgsordning, hvor man vælger retsakter til lidt efter lidt. Og hvor der så er de her særlige formuleringer om asylsamarbejdet, og at der er veto på det. Det var enten en tilvalgsordning eller ingenting. Så det var så langt, som vi kunne nå som radikale.

Hvis akterne om asyl og migration havde været med i afstemningen, kunne I jo få afskaffet 24-årsreglen og kravet om størst tilknytning til Danmark, og alt det her med at man skal stille en masse penge som økonomisk sikkerhed for at få lov til at bo her. Forsvinder den her mulighed så ikke fuldstændig nu?

Nej, det gør den jo ikke. Vi har jo også opfordret til, at man afholder en afstemning i foråret om det særskilt, fordi jeg tror, at befolkningen faktisk er et andet sted, end de store partier er i det her spørgsmål, fordi der sker så meget i Europa lige nu. Vi så gerne, at man holdt en vejledende folkeafstemning, hvis der kommer et ja den 3. december. Så er det ikke en §20-afstemning, men en vejledende folkeafstemning til foråret om en fælles asylpolitik. Jeg tror, at rigtig mange mennesker er helt klar over, at de opgaver vi står med i Danmark og i Europa, dem kan vi kun løse i fællesskab. Indtil videre er der ikke meget opbakning i det i Folketinget, men det vil vi blive ved med at arbejde for.

Hvorfor har I ikke valgt at positionere jer som Alternativet. De siger: vi er ikke en del af aftalen med ja-partierne, fordi den ikke er god nok, men vi anbefaler et ja.

Fordi vi var med til at lave aftalen. Og på det tidspunkt – og sådan tror jeg desværre stadig, at det vil være i dag – så var det enten en aftale, der så sådan her ud eller slet ingen aftale. Det er altid nemmere at stå udenfor og sige, vi vil gerne have haft det på en anden måde. Vi vælger at være med inde og tage ansvar for, at vi rent faktisk får en afstemning og kan komme med i Europol og de øvrige retsakter.

Så det er vigtigere for jer, at vi sikrer dansk deltagelse i Europol, end at I stod hårdt på, at asylområdet også skulle være med?

Vi står hårdt på begge dele, og vi tager de fremskridt, vi kan få. Vi står ikke og siger, at hvis vi ikke kan få hele slikbutikken, så vil vi ikke have nogen som helst ting.

Hvor mange af de fravalgte retsakter ønsker De Radikale, at der skal tilvælges senere hen udover asylområdet?

Så mange som muligt. Vi vil gerne være med i det hele. Men helt generelt, og jeg vil ikke sidde og gennemgå dem en for en, men helt generelt så mener vi, at vi bør være med, og vi vil gerne have afskaffet retsforbeholdet fuldt og helt, hvis det havde stået til os alene. Det giver bedst mening at være med, så man også får indflydelse på politikken, så vi også kan få indflydelse på, hvordan fremtidige retsakter bliver udformet. Lige nu bliver det jo sådan, at vi må tage stilling til dem, når de er formuleret.

Der står også, at ja-partierne har planer om at tilslutte jer lovgivning om PNR-registret (Et register, som i fremtiden skal registrere alle flypassagerers rejsemønstre for at forhindre terrorisme red.) Hvorfor er det en god idé?

Vi vil gerne være med til det, der kommer til at ske på fælles europæisk plan. Nu er det jo ikke på plads endnu, hvordan det kommer til at ske. Det handler jo om terrorbekæmpelse. Jeg er ret opmærksom på, at overvågningsdelene af det skal være så begrænsede som overhovedet muligt. Men det har været på vej længe i EU regi, og dansk lovgivning er holdt tilbage, indtil vi får den europæiske lovgivning på plads. Hvis vi havde haft mulighed for det, skulle vi have udøvet vores indflydelse der. Nu må vi tage stilling til det på europæisk plan, og vi vil gerne være med til den fælles terrorbekæmpelse. Men jeg har ikke set den endelige udformning af det.

Vi stemmer også om den fælles europæiske efterforskningskendelse (en retsakt, som gør det muligt for myndigheder i andre lande at indsamle beviser mod danske borgere uden en dansk dommers indblanding red.). Hvorfor synes I, at det er en god idé, at deltage i den?

Det her handler om, hvor vigtigt det er, at vi kan samarbejde – at både politi og anklagemyndighed kan samarbejde på tværs af grænser og have let adgang til oplysninger, så vi kan bekæmpe de kriminelle så godt som muligt. Jeg har været meget opmærksom på, at det er dansk retssikkerhed, som gælder, og at det fortsat er sådan.

En del af de organisationer, som har haft forslaget om tilvalgsordningen i høring, mener ikke, at de har haft nok tid til at give et ordentligt høringssvar. Er det her blevet hastet igennem?

Det er gået ret stærkt, må man sige. Det er jo ikke os, der satte afstemningsdatoen. Det gjorde Lars Løkke, og det er selvfølgelig beklageligt, at der har været korte høringsfrister. Det synes jeg generelt er beklageligt. Men jeg har også respekt for, at vi i princippet kan risikere at ryge ud af Europol 1. januar. Og valget blev udskrevet, da det blev udskrevet. Der var flere ting, der gjorde, at statsministeren var under et vist tidspres. Men det er ærgerligt, når der ikke er tilstrækkelige hørinsgfrister. Det er en vigtig sag.

Men høringsfristerne, det var jo, mens I var i regering.

Nej, ikke i forhold til afstemingen, hvis du mener i forhold til analysen...

Ja

Det er generelt beklageligt, hvis ikke der er lange nok høringsfrister. Det er jeg da ærgerlig over.