Det mener Folketinget

NATIONALT. De danske udlændingeordførere er delt i to lejre, når det kommer til spørgsmålet om fordeling af flygtninge.

Den ene består af Enhedslisten og Liberal Alliance, der ønsker at ændre det fungerende asylsystem ved at indføre en fordelingsnøgle.

»Hvis de baltiske lande var smeltet helt ned i 80’erne og der stod en halv million flygtninge på Bornholm, så ville de fleste danskere nok ønske sig, at man lavede en fair fordeling. Der er et behov for at få en eller anden form for fordelingsnøgle,« siger Johanne Schmidt Nielsen (Ø).

Hun anerkender, at der også kan opstå behov for kompensation til de lande, der eventuelt ender med flere flygtninge, end fordelingsnøglen tilsiger. Men hun  er ikke vild med idéen om, at EU-landene handler med visa. Det er Mette Bock (LA) heller ikke. Hun ser dog gerne, at der laves et fælles asylsystem, hvorefter flygtningene fordeles mellem landene.

Slipper ikke suveræniteten

Den anden gruppe består af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, som ikke ønsker at lave en fordelingsnøgle, da de er bange for, at det vil betyde, at Danmark overlader asylafgørelser til et fælles system.

»Helt grundlæggende synes jeg, at Dublin-systemet fungerer fint. Hvis man afskaffer Dublin-forordningen, kommer systemet til at fungere endnu dårligere«, siger Ole Hækkerup (S).

I hans optik bliver det også ”for absurd”, hvis EU-landene skal til at handle med flygtningekvoter. Ole Hækkerup vil dog gerne hjælpe i nærområderne. Og han mener, at Danmark allerede har bidraget rigeligt ved for nyligt at give 250 mio. kroner til hjælpearbejdet i Syrien og de  omkringliggende  donorlande.

Det mener Martin Henriksen (DF) også. Han er dog villig til at bruge flere penge, hvis Danmark kan lave en aftale med et andet land om at huse asylansøgere, som kommer til Danmark.

»Vi vil bruge 100 mio. kroner til at starte centre op i andre lande. Det er lidt ligesom den australske model. Og så er det klart, at man må indgå i en forhandling med sådan et land og se, hvor langt man kan komme, siger Martin Henriksen og nævner samtidig, at der ikke er flertal i Folketinget for forslaget.

Spørgsmålet er også, hvor langt pengene rækker. Tyrkiet huser officielt 1,7 og uofficielt 2,5 millioner syriske flygtninge. Landet har brugt 31 milliarder kroner på flygtningene fra 2011 til 2014. I samme periode fik Tyrkiet 1,7 milliarder kroner i støtte fra FN og de europæiske lande. 

Artiklen er bragt i forlængelse af artiklen "Skal EU handle med Flygtninge?" 

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 'Skal EU være solidarisk om flygtninge?', der udkom 1. maj 2015.