Ekstremister eller ej, Pegida viser et splittet Tyskland

Reportage: Når Pegida hver mandag går på gaden i Dresden, er det normalt uden de helt store anti-demonstrationer. I Leipzig er modstanden derimod så massiv, at der skal flere politifolk end demonstranter til at fastholde roen mellem grupperne. Til Pegidas (Patriotiske europæere mod islamiseringen af Vesten, red.)  1 års jubilæum for mandagsdemonstrationer tog hele regionens støtter og modstandere turen til Dresden for at støde sammen i én stor demonstration.

I 2015 har der allerede været omkring 500 angreb på flygtningecentre i Tyskland. De fleste af dem i de delstater, der blev skabt eller genskabt efter genforeningen. Det er i Dresden, Pegida er allerstørst, men også i Leipzig har de slået rødder som den mindre fraktion 'Legida'. Det skaber spændinger i byerne, hvor polariseringen imellem demonstranter og antidemonstranter kræver enorme politiressourcer og splitter borgere, der ellers fejrer 25 året for tysk enhed.

Og selvom de sortklædte demonstranter ligner hinanden, er ingen er helt sikre på, hvem forsamlingsfriheden egentlig er til for – og hvem der skal beskyttes mod hvem.

Stigmatisering som strategi

Krigsstrategi nr. 1: de andre er altid nogle idioter. Efter at have fulgt de lokale mandagsdemonstrationer i Leipzig i over en måned er det klart for undertegnede, at man aldrig skal spørge hverken Pegida-tilhængere eller modstandere, hvor mange der er mødt op til dagens demonstration. Det samme gjorde sig gældende til gårsdagens demonstration på Teaterpladsen i Dresden.

Pegida-støtterne forsøgte at overbevise tilhørere om, at de var i overtal: ”Vi er folket” ­- det rigtige folk forstås. På den anden side, adskilt af en dobbeltmur af politivogne og kampklædte politifolk, lød budskabet: ”Vi har omringet dem hele vejen rundt, vi er tredobbelt så mange som dem”, omkranset af skilte med teksten ”Hertz statt Hetze” (hjerte i stedet for hetz”) og ”I er ikke folket”. Spændingen mellem de to fraktioner i Sachsen er total, og mandag var den i Dresden særligt anspændt med flere sammenstød, ambulanceudrykninger og politifolk end normalt. Ifølge officielle kilder var der omkring 15.000 på hver side på den kolde og mørke oktober aften.

Pegida blev stiftet af kokken Lutz Bachmann i oktober 2014. Bevægelsens erklærede mål er at stoppe ”islamisering”, og den har spredt sig til andre byer i Tyskland og til flere andre europæiske lande. Mandagsdemonstrationerne, der er en fast tradition i både Dresden og Leipzig, blev oprindeligt til for et år siden for at stoppe en plan om at etablere 14 centre i Dresden for omkring 2.000 asylansøgere. Inspirationen til mandagstraditionen kommer fra 1989, hvor store mandagsdemonstrationer var med til at skabe selve fundamentet for Murens fald.

Tilslutningen til Pegida er taget til i løbet af flygtningekrisen, der i det hele taget har styrket højrenationalistiske grupperinger helt ud til de mest højreekstreme fraktioner. 

Til mandagsdemonstrationerne i Dresden har Pegida på det seneste anvendt symbolske galger til Angela Merkel – ”folkeforræderen,” som de kalder hende. Pegida er officielt imod vold, men tonen er blevet mere og mere aggressiv. Pegida-stifter Lutz Bachmann har forkyndt, at ingen ”folkeforrædere skal gå fri”, og at alle får en ”kvittering for deres fædrelandsforræderi”.

Pegida må ikke ignoreres

I Dresden er der normalt kun få moddemonstranter, og det er ifølge moddemonstranterne fra Leipzig netop årsagen til, at de er blevet så store.

»Vi kan jo ikke bare lade dem være i fred, se hvad der er sket i Dresden. Man bliver nødt til at vise, at der er noget galt med denne her bevægelse. Ellers går for mange på gaden, der ikke egentlig støtter deres fremmedfjendske grundprincipper,« siger Irena Rudolph-Kokot, der har organiseret 6 busser med anti-Pegida demonstranter fra Leipzig, hvor de flere gange udtrykker stolthed over, at Leipzig ”slår igen”. Med stigmatisering som våben, selvom der er hjerter på de medbragte skilte. 

I Leipzig demonstrerer den lokale Pegida-fraktion – Legida – hver eneste mandag over for en langt større modbevægelse og polariseringen er total, når unge venstreorienterede punkere rækker dem fuckfingeren, spytter og råber ”Nazis raus!” til sortklædte nationalister, bekymrede ældre damer, et par børn og forældre på den anden side af et massivt politihegn, der skal beskytte gruppernes ekstreme fraktioner imod hinanden. Forsamlingsfriheden er svær at fastholde, men i det mindste sikrer de massive anråb og skældsord, at ingen taler med hinanden. De flygtninge, det hele handler om, er ikke i nærheden, når mandagsdemonstrationerne finder sted. Men her er budskabet vigtigere: ”Flygtninge er velkomne – racister er ikke”, og ”Skam jer” på den ene side; ”Tyskland er overfyldt”, og ”vi er folket” på den anden  – flankeret af et billede af en sur Angela Merkel med et gråt tørklæde om hovedet og teksten ”Mutti multikulti”.

De samme tilråb gik mandag aften igen i Dresden, hvor hele den indre by var lukket af. Her har flere fået nok. Andrea, en kvinde på 45, stod i midten af moddemonstrationen med et skilt med teksten ”Jeg vil ikke skamme mig mere”: »Jeg skammer mig, fordi Pegida tilsmudser min by. Når nogen spørger mig, hvor jeg kommer fra, og jeg siger Dresden skammer jeg mig egentlig, og det er en skam, for jeg elsker ellers min by. Jeg er derfor glad for, så mange er kommet for at vise, at Pegida ikke er flertallet. At de ikke er folket,« fortæller hun.

Operaen, der fik nok

Mandagsdemonstrationer viser byer med polariserede borgere, der hverken har tillid til politiet eller hinanden, og jeg bliver konstant advaret imod nazister på den ene side og røde punkere på den anden. Delstatens Justitsminister Heiko Maas (SPD) var lettet over det store antal af demonstranter mod Pegida. "Tyskland er mere farverigt end de dommedagsprofeter fra Pegida ønsker bilde os ind", sagde Maas til det tyske Press Agency i Berlin. Byen må ifølge ham ikke overlades til Pegida-stifterne: "Det er et vigtigt signal om, at så mange mennesker er gået for åbenhed og demokrati på vejen,".

Vicekansler Sigmar Gabriel (SPD) har også fordømt bevægelsen i utvetydige vendinger, og har til Süddeutsche Zeitung udtalt, at Pegida er blevet en radikal højrebevægelse: "Hovedpersonerne stiller spørgsmål ved selve grundlaget for demokrati ved hjælp af kamppbegreber fra NSDAP-tiden under Weimarrepublikken”, mens også indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) dagen før kaldte Pegida for "hårde højreekstremister".

På aftenen var også den store majestætiske statsopera i Sachsen, Semperoperaen, klar til angreb mandag aften ved bredden af Elben. Lyset på operaen var slukket, og højt over Pegida-demonstranterne på Operaens front hang et stort hvidt banner, der viste teksten ”Vi er ingen kulisse for intoleranse!” Operahuset har set meget siden det blev oprettet i 1841. Blandt opførsler af Richard Wagner og Richard Strauss har operaen været brændt, bombet i 1945, genopbygget og oversvømmet, for først at genåbne helt i december. Men trods det hvide banner blev operaens hjemsted, teaterpladsen, alligevel ufrivilligt en kulisse for Pegidas dundertaler imod, hvad de opfatter som ”islamiseringen af Europa”. Tilhængerne blev fra scenen kaldt ”patrioter” til store klapsalver.

Efter en lang aften blev den mindre gruppe fra Leipzig samlet og omringet af politi. Ingen kunne gå hen til bussen, angiveligt af sikkerhedsårsager, så busserne kørte i stedet en omvej for at hente flokken hjem. På vej i bussen huskede organisatoren selvfølgelig krigsregel nr. 1: De andre er altid idioter. ”Vi var 500 fra Leipzig, og kun én bus af Pegida-folk” – hujen og træt klappen fra bussen. Hun blev dog nødt til at ændre fortællingen en smule, da bussen nærmede sig Leipzig. ”Undskyld, vi har en ekstra meddelelse. Der var faktisk to busser med Pegida-folk, og vi har lige fået besked om, at der er en flok af vores i toget sammen med 44 Pegida-støtter. Jeg vil derfor spørge, om nogen af jer vil blive og vente på, de kommer ind med toget, så vi kan hjælpe dem med at komme sikkert hjem”. 

Tine Toft Jørgensen bor og studerer i Leipzig.