ARTIKLER


En svensk morfar

NOTAT’s svenske journalist Staffan Dahllöf om parlamentarismens tilstand øst for Øresund.


Af Staffan Dahllöf
17. februar 2015

ANALYSE. Det nye begreb i svensk politik ”Decemberöverenskommelsen” forkortes DÖ. Og ja, det betyder det samme på svensk, som var det stavet med et dansk ø.

DÖ er det forlig, der fik den socialdemokratisk ledede regering til at aflyse det nyvalg i marts, som man uventet havde annonceret i december.

Nu bliver Sverigedemokraterna, der fik 12,7 pct. af stemmerne ved valget i 2014, holdt udenfor al indflydelse ved kommende svenske finanslove, og muligvis ved andre forhandlinger helt frem til 2022.

Er det parlamentariske demokrati så ved at DÖ øst for Øresund?

Sverigedemokraterna forklarede i december, at man ville stemme ja til de borgerliges forslag til en finanslov. Det var noget nyt. Tidligere har partiet kun stemt ja til sit eget forslag.

Partiet erklærede samtidig, at det til enhver tid ville stemme nej til en regering, som ikke ville gennemføre partiets indvandringspolitik. De borgerlige ville altså få støtte til en finanslov, men derefter blive fældet af sit støtteparti ved førstkommende lejlighed.

Det var nyt. Det kan derfor godt forklares, at de seks partier bag forliget (de to i regering og de fire borgerlige i opposition) ikke havde lyst til at blive trukket rundt i manegen. Provokerende for Sverigedemokraterna og dets vælgere, ja, men næppe udemokratisk i sig selv.

Men så er der følgevirkningerne.

For det første kan den S-ledede regering nu være sikker på at få sin egen finanslov stemt hjem til næste år, ligesom en borgerlig regering kan være det efter valget i 2018, skulle det falde ud til deres fordel.

Men hvad finansloven kan komme til at indeholde, og hvad der vil stå tilbage at lave politik på, det er der ingen klar aftale om.

For det andet er Vänsterpartiet (V), som politisk befinder sig et sted mellem Enhedslisten og SF, ikke med i forliget, men sikrer de afgørende stemmer for vedtagelsen af Löfvens (S) kommende finanslove. V får altså vetoret, mens de borgerlige partier lover at sidde helt stille i håb om et comeback i efteråret 2017.

Borgerlige kommentatorer, herunder flere tidligere ministre, er forbavsede, kritiske, og i enkelte tilfælde rasende.

Det er i og for sig ikke udemokratisk, at man serverer maksimal indflydelse på et sølvfad for Vänsterpartiet, båret ind af borgerlige tjenere. Men det er mildest talt dumt, set ud fra et borgerligt perspektiv.

Eller som man kan læse i en kommentar til forliget på Vänsterpartiets hjemmeside:

”Undrens tid är inte förbi.”

Den indvandrings- og flygtningepolitik, som Sverigedemokraterne havde håbet ville omdanne valget i marts til en slags folkeafstemning, vil næppe forsvinde fra agendaen lige med det samme. 

Og der er forsigtige – foreløbigt meget forsigtige – signaler fra Moderaterna (de konservative) og Kristdemokraterna om, at det måske er værd at diskutere elementer af indvandrings- og flygtningepolitikken.

Så det er nok lidt for tidligt at sætte lighedstegn mellem DÖ og ordets betydning med små bogstaver, om demokratiets tilstand i det svenske.

Man kan muligvis sige, at parlamentarismen øst for Øresund for tiden tager sig en morfar, eller måske en powernap.

Artiklen blev bragt i NOTAT nr. 1280 1. februar 2015